Gå til sidens indhold

Homo Conexus gør bibliotekaren til orakel

Har netværksmennesket, der er vokset op med sms, google og konstante nyhedsopdateringer brug for en bibliotekar? Og kan en generation, der flyver fra hub til hub som bier summer over et blomsterbed overhovedet fordybe sig? Ja, mener forfatter Morten Bay, der i en bog har beskrevet det nye netværksmenneske, Homo Conexus.

En ny menneskerace er ved at vokse i antal. Homo Conexus – mennesker, der er vokset op i en verden af indtryk – som netværker for at bekræfte egen identitet og som hele tiden er på jagt efter nye indtryk, der kan bringe deres identitet videre. Det er forfatter og trendspotter Morten Bay, der har navngivet den nye race Homo Conexus. Og selv om disse netværksmennesker ikke kunne drømme om at gå på cafe uden deres laptop på skødet, fordi det at netværke er en uundværlig del af livet, så har de såmænd stadig brug for biblioteker og bibliotekarer, vurderer Morten Bay.

- Der er ikke nogen tvivl om, at hubs er usædvanligt vigtige for netværksmennesket. Hubs er knudepunkterne i netværket. Et sted, der kan dirigere dem videre – ligesom en banegård, der jo ikke er et sted, man tager hen for at være, men for at komme videre, forklarer Morten Bay.
- Derfor afsøger de hele tiden steder, hvor de kan gå hen og udvikle deres netværk, ikke bare personlige netværk, men også netværk af informationer, siger Morten Bay. 
- Jeg ser biblioteket som et sted, der har en mulighed for at blive et rigtigt interessant hub. Information findes i mange former, og især danske biblioteker har været rigtigt gode til at omfavne det ved meget tidligt at gøre informationer søgbare, siger Morten Bay.

Han foreslår, at bibliotekerne kunne udvikle en 24 timers telefonvagt. Altså en ordning med en bibliotekar, der altid er tilgængelig, som brugerne kan sms’e og spørge om det, de har behov for.
- Det ville være en fantastisk offentlig tjeneste, hvis man som netværksmenneske, når man sidder på cafeen og ikke kan huske, hvem det nu er, der har skrevet bogen, så kunne sms’e en bibliotekar og få svaret, siger Morten Bay.

- Traditionelt set er bibliotekaren en, der kan pege på bøger. For netværksmennesket kan bibliotekaren blive den perfekte person, der kan pege på informationer uanset, hvilket medie de er i – et orakel.
Men det skal gøres, så det lever op til netværksmenneskets forventninger om convenience. Netværksmennesket ser det nemlig som en klar fordel, hvis barrieren mellem forbruger og produkt fjernes. Oversat til bibliotekernes verden betyder det, at netværksmennesket forventer, at bibliotekaren ikke alene hjælper med at finde den rette bog – men også sørger for, at den er klar til afhentning, når netværksmennesket kommer ned på biblioteket for at hente den. 

Information HANG-OUT
Biblioteket bliver traditionelt set som det tredje sted, hvor man kan blive fri for de mange indtryk, som man ellers bombarderes med. Men giver disse værdier overhovedet nogen mening i forhold til netværksmennesket, der jo altid er i kontakt med sin omverden? Både og vurderer Morten Bay og forklarer:

- Det har aldrig været mere populært at gå på cafe i boghandlere, end det er i dag, hvor man sidder med sin laptop, drikker kaffe og ser på bøger.
En anden trend er en slags musikcafeer, hvor man ud over at kunne få en god kop kaffe, kan høre musik, downloade den og tale lidt med ham, der udvælger musikken.
- Produktet er ikke det væsentlige, det er at netværke, mens du er der. Enten virtuelt eller med ham, der sælger musik, eller dem, du er der sammen med, siger Morten Bay.
Det, at der bliver »peget på« et produkt er også ekstra værdifuldt for netværksmennesket, fordi det gør stedet til et hub. Og denne tankerække får Morten Bay til at vurdere, at biblioteket kan blive et information –hang-out for netværksmennesket.

- Men man skal gøre op med det, at der skal være stille på biblioteket, for netværksmennesket kan godt lide samtalen, og bibliotekaren skal være en, der drysser rundt med en kop kaffe og går hen og spørger om folk, vil have hjælp. Bibliotekaren skal være til stede for eksempel med sjove links.
- Og jeg tror til forskel for andre brancher, at biblioteket vil have meget nemmere ved dette skifte.

Fra fysisk til virtuelt bibliotek?
Men det er ikke kun folkebibliotekerne, der vil kunne blive hubs for netværksmennesket. Det samme gør sig allerede nu gældende for de mange biblioteker på de videregående uddannelser, og selvom de digitale udlån stiger, mens de fysiske udlån daler, så mener Morten Bay stadig, at det fysiske bibliotek har sin berettigelse.

- Biblioteket på et universitet vil være et naturligt hub, hvor man kan drikke kaffe og udveksle information– man kan jo bare lave et stillerum, hvis der er behov for det også, siger han.
Naturligvis har downloads den fordel for brugerne, at de er søgbare, men det vil vare lang tid – hvis man overhovedet når dertil, at alt er digitaliseret.

- Og det samme gælder, at en maskine kan erstatte et menneske. En maskine kan ikke anbefale som et menneske. Vi har jo i vores nonverbale kommunikation rigtig meget information, der rykkes frem og tilbage.
- Hvis vi forestiller os, at jeg kunne gå til Google og få anbefalet en bog, der skulle handle om det og det, så ville den selvfølgelig give mig en liste. Men spurgte jeg en bibliotekar, så ville vedkommende aflæse mit nonverbale sprog og måske give mig noget helt andet.
 
Harry Potter med vokseværk
Netværksmennesket er blevet beskyldt for ikke at kunne fordybe sig, men det kan det, konstaterer Morten Bay.
- Ellers ville Harry Potter bøgerne ikke  være blevet tykkere og tykkere. Og ellers ville netværksmennesket ikke kunne fordybe sig i så udbygget et system som World of Warcraft. Det er måske ikke fordybelse som man kan i et forfatterskab som Dostojevskij, men hvad er fordybelse? Man lander på de samme kerneværdier hver gang. For eksempel en følelse i kroppen af at have tilbragt længere tid sammen med noget eller evnen til at optage information, siger Morten Bay.

- De, der siger, at World of Warcraft ikke er fordybelse som Dostojevskij – de har aldrig prøvet at spille det, slår Morten Bay fast.
Netop diskussionen om, hvad der er finkultur og værd at anbefale er en diskussion, som bibliotekarer om nogen kender til. Men Morten Bay mener, at diskussionen er en kende unuanceret.
- Det der er mainstream nu kan nemt blive finkultur om føje år. Mozart lavede popmusik i sin tid og i dag er hans musik finkultur. Selv min mest ultra-litterære ven har læst Harry Potter to gange. Jeg skal nok passe lidt på med at sige det her, men finkultur er mainstream plus tid, konstaterer Morten Bay.
- I stedet for at tale fint, så vil jeg hellere tale om niveauer af udfordring. Niveauet kan være en udfordring.

Kan man lære at netværke?
For de mennesker, der tilhører generationen før netværksmenneskerne – de såkaldte industrimennesker – kan det være tiltrækkende at forsøge sig på netværksbølgen. Et af de mest oplagte steder, hvor både industrimenneske og netværksmennesket mødes er på facebook.

-Facebook bliver nok den samlende platform de næste fire-fem år. Selvfølgelig ikke for evigt – MySpace levede ikke så længe, Second Life var en joke, og Twitter er på vej ned. Men facebook har oplevet konstant vækst, siden den opstod.
Men selv om rigtig mange »industrimennesker« allerede er på facebook, kan de så lære at netværke som netværksmennesket gør?
- Det kommer an på, hvordan man gør det. Autencitet og emotionel forbindelse er noget af det vigtigste overhovedet for homo conexus, fordi der er så mange tilbud derude, at man vælger det autentiske, hvis man kan komme til det.

Hvor meget tror man, de vil én det godt, dem man er i kontakt med, forklarer Morten Bay.
Derfor anbefaler Morten Bay, at hvis man gerne vil prøve netværksmenneskets kommunikationsmetoder, så skal man lege med det, til det begynder at blive sjovt. Og det skal gøres med hjertet. – Og at tro, at et godt netværk er lig mange venner på facebook, er hvad Morten Bay kalder den første klassiske fejl. En anden klassisk fejl, som ikke-netværksmennesker begår er, når de skriver statusopdateringer på facebook.
- Hvis man skriver »mmm jeg har lige spist en ostemad«, så er det tydeligt, at det er et industrimenneske, der er i gang med at lege netværksmenneske, konstaterer Morten Bay. Industrimennesket kender simpelthen ikke til god og dårlig skik- modsat netværksmennesket, for i netværksmenneskets verden betaler man med social valuta for at få lov til at holde liv i relationen til andre mennesker. 
- Man rækker ud til en person med et budskab. Det er respektvisende – mens det at kaste noget ligegyldigt ind er mangel på respekt set fra et netværksmenneskes synspunkt. Man skal tilføje værdier – man er ikke et netværksmenneske, hvis man bare er narcissist og fortæller om sig selv, konstaterer Morten Bay.