Gå til sidens indhold

Hvem skal nu betale?

Biblioteker og forlag står med et problem, hvis E-bogslæserne bliver en succes. For hvem skal betale når det pludselig bliver muligt at låne et uendeligt antal bøger ud på samme tid? Det kræver en helt ny forretningsmodel, som ingen har et bud på. Endnu.

Når E-bogslæserne for alvor slår igennem er det slut med ventelister til bestsellerne. En digital bog kan udlånes i et uendeligt antal eksemplarer, og bibliotekerne slipper for at spekulere på, i hvor stort et antal en bog skal købes hjem.
Sådan kunne virkeligheden se ud.  Men det kommer den nok ikke til. Forlagene og forfatterne skal stadig tjene penge – og de giver ikke uden videre slip på rettighederne til bogen.
Jakob Larsen står for den overordnede strategi på E-bogsområdet hos forlaget Lindhardt og Ringhof. Han ser store perspektiver i e-bøgerne.
- Som udgangspunkt er vi positive, og vil gerne stille alle vores bøger til rådighed for bibliotekerne. Men vi skal stadig tjene penge på vores virksomhed, og derfor skal vi finde frem til en model, der fungerer, siger han.

Betal per download
I princippet kunne man forestille sig en model, hvor bibliotekerne køber sig adgang til en stor database, hvor alle forlagenes bøger – gamle som nye – ligger. En anden model kunne være, at bibliotekerne betaler en klik-afgift per download.  Det fungerer allerede i dag på forskellige fronter. Problemet opstår, hvis man forestiller sig en fremtid, hvor E-bogslæsere bliver allemandseje. Så bliver der rigtig mange downloads – og hvem skal så betale?
- Hvis e-bøger på bibliotekerne skaber et boom i antallet af udlån og tager markedsandele fra bøger solgt til forbrugeren, bliver det jo biblioteket og i sidste ende staten, der betaler for noget, folk tidligere selv købte hos boghandlerne. Og det kan jeg da godt være usikker på om de er med på, siger Jakob Larsen.
Hos ebog.dk kan direktør Jesper Holm ikke forstå forlagenes bekymringer. Ebog.dk har allerede samarbejder med en lang række biblioteker om udlån af e-bøger. Cirka 1.500 titler er tilgængelige for bibliotekets bruger.
- Den model som allerede fungerer i dag behøver man ikke ændre grundlæggende ved, hvis e-bogslæserne revolutionerer det digitale bogmarked. I dag betaler bibliotekerne 10 procent af bogens pris for hvert udlån. Så er det op til bibliotekerne at sætte en grænse for, hvor tung en post på budgettet, udlånet af e-bøger må blive. Den model fungerer fint, og det vil den også gøre i fremtiden, siger Jesper Holm.

Utålmodighed
Mens forlagene er gået i tænkeboks er man anderledes forventningsfuld hos Styrelsen for Bibliotek og Medier. Her forventer man sig meget af e-bogslæserne. Ikke mindst opfordrer man bibliotekerne til at gå ind i projekter, som skal fremme interessen for de papirløse bøger i den brede befolkning. For der er meget arbejde og mange penge sparet ved at gøre bøger digitale. En e-bog bliver ikke slidt. Den skal ikke ud på dyre transporter fra bibliotek til bibliotek. Og så optager den ikke plads på hylderne.
- Der er så mange perspektiver i e-bøgerne, og vi venter spændt på, at der sker noget på området. Derfor opfordrer vi også forlagene til at finde på en løsning i forhold til bibliotekerne. Problemet i øjeblikket er, at producenterne af e-bogslæserne ikke gider gå ind på det danske marked, fordi antallet af tilgængelige e-bøger er så lille. Og efterspørgslen på e-bøger er ikke-eksisterende, fordi man ikke kan købe en læser. En klassisk hønen og ægget-problematik, siger kontorchef i styrelsen, Jakob Heide.

Alt udsolgt på e-bogshylden
En analyse foretaget af det amerikanske firma Gartner Group siger, at der vil gå to – fem år før teknologien bag e-bogslæserne er så god, at de vil hitte bredt. Når det sker, forudser man i Styrelsen for Bibliotek og Medier intet mindre end en revolution på bogmarkedet.
- Hvis forlagene forestiller sig, at de kan oversætte nutidens måde at sælge bøger på med fremtidens, tror jeg, at de tager fejl. Vi vil se helt nye forretningsgange – og jeg tvivler meget på, at man kan tage samme betaling for en e-bog som for en papirsbog. Derfor synes jeg også, at forlagene skal slappe lidt af med deres angst for, hvordan bibliotekerne kommer til at bruge e-bøgerne. Vi er jo faktisk store kunder. Men det er rigtigt, at vi skal finde en mådeat låne bøger ud på, som er forskellig fra at sælge bøger, siger Jakob Heide.
I Norge har man for eksempel oversat den gammeldags forretningsmodel direkte. Biblioteket køber adgang til fem e-bøger og kan således kun låne fem ud af gangen.
- Men det er jo lidt skørt at skulle sætte et »udsolgt« skilt op, når man i princippet kan låne bogen ud uendeligt. Jeg forestiller mig i stedet, at fremtidens boglæsere for eksempel køber sig adgang til læseklubber, hvor de har adgang til et vist antal bøger om måneden, for eksempel inden for bestemte genrer. Og at biblioteket gør noget af det samme, bare på lidt dårligere, men gratis vilkår, siger Jakob Heide.

Beskyt bogen
Hos Gyldendal er man enig. Cliff Hansen er chef for den digitale afdeling, hvor man i et år har satset stort på at udvikle sig inden for e-bogsområdet. I 2009 bliver 200 ud af godt 2.000 titler digitale.
- Vi forventer ikke at få det samme for en e-bog som for en udgave i papir. Men vi forventer at tage måske 80 procent af bogens pris. Der er meget, som skal falde på plads, ikke mindst aftaler med vores forfattere om, hvordan indtjeningen på bøger skal fordeles. Og så venter vi som alle andre på e-bogslæserne. De må rigtig gerne komme snart!, siger Cliff Hansen.
Det er ikke kun indtjeningsmodellen, der er til forhandling. Forfatterne er også bekymrede for, at deres rettigheder bliver krænkede, når de digitale bogstaver sendes ud i cyberspace.
- Så snart noget er digitalt, er der en risiko for, at det bliver misbrugt. Nu er dansk ikke det værste sprog, man kan forestille sig at skulle passe på. De engelske og amerikanske forlag har en større opgave. Men ikke desto mindre vil det kræve et arbejde af os at holde øje med, at rettighederne ikke bliver krænket, siger Cliff Hansen.

En sky af bøger
Rettigheder eller ej. Både Cliff Hansen og hans kollega hos Gyldendal, Marie Bilde Rasmussen, er ikke i tvivl om, at der på meget kort sigt bliver adgang til ALT i »skyen« – som er begrebet for der, vi alle kommer til at hente vores viden i fremtiden, en pendant til internettet.
- I øjeblikket er Google jo i gang med det her kæmpe projekt, hvor de digitaliserer sindssygt mange bøger. I visse tilfælde har de krænket rettighederne - noget, som der i øjeblikket forhandles en ordning på. Men det ændrer ikke ved, at hvis vi ikke som forlag handler, så gør andre det for os. Derfor er vi også meget indstillet på at finde på løsninger på de udfordringer, som e-bøgerne skaber, siger Cliff Hansen.
Også Jakob Larsen hos Lindhardt og Ringhof er fascineret af, hvad e-bøgerne vil bringe med sig.
- Vi går ind i det her, fordi vi forventer, at det bliver stort. Endnu har vi ikke set nogen beviser for det, men vi tror på, at det bliver et vigtigt medie. Personligt tror jeg, at undervisnings- og faglitteratur står først i rækken. Men det rigtigt interessante bliver, hvilken type bøger, vi får at se i fremtiden. I øjeblikket kan man sammenligne med tiden, hvor fjernsynet blev opfundet. De første udsendelser var produceret ligesom til radio, og med tiden begyndte man at udnytte mediets muligheder. Sådan tror jeg også, at det bliver med e-bøgerne. Der er jo ikke noget specielt spændende i at lægge en bog ind digitalt. Men hvad sker der, når man begynder at udnytte mulighederne for lyd, billeder og at komme på nettet? Det bliver spændende, siger Jakob Larsen.  n
kejser@bf.dk