Gå til sidens indhold

Min første E-bogslæser

Bibliotekspressens journalist fik en ældre model af Amazon Kindle med hjem fra det Kongelige Bibliotek og endte i sofaen med en klassiker - men forelsket blev hun ikke.

Tirsdag den 25. august
kl. 11.25

Er på vej ud af den Sorte Diamant med min første (lånte) e-bogslæser under armen. Det er sgu smart det her, tænker jeg -  i princippet kan jeg hente hvilken som helst bog, jeg har lyst til at læse, ned på den.
Sådan er virkeligheden jo på ingen måde endnu, men scenariet huede mig - en utålmodig sjæl, der synes, det er spild af tid at lede efter mine bøger på reservationshylden og hader at skulle vente tre måneder på Dinosaurens fjer eller Tyskerungen.
Følelsen af at være længere fremme i skoene end dem, der passerer mig, på vej hen til cyklen, fornægter sig heller ikke. E-bogslæserens sorte
omslag i kunstlæder får den til at ligner en almindelig kalender - til forveksling - men jeg ved bedre - det er spritny eller i hvert fald næsten ny teknologi, jeg har under armen.

Onsdag
den 26 august kl. 16.30

Første barriere viser sig. Jeg skal bruge et stik, så jeg kan gå på nettet og hente bøger ned på den lidt ældre model af Amazon Kindle, jeg har lånt af den venlige specialkonsulent på Det Kongelige Bibliotek. Ekspedienten i FONA ved heldigvis, hvilket stik det drejer sig om. »Fremme i skoen«-følelsen er forsvundet lidt.
Den sidste rest af, at jeg er med på beatet forsvinder, da jeg hjemme igen indser, at jeg også skal bruge en adapter for at kunne lade læseren op. Årsag: Amazon Kindle kan pt. kun skaffes, hvis man har en amerikansk adresse og ditto kreditkort. Så selvfølgelig kræver den også en dims, der kan transformere stikket fra amerikansk til dansk.

10.september kl. 9.15

Af sted til FONA igen efter en adapter, som »desværre ikke har den slags, men prøv Imerco«. Butikken har heldigvis lige fået en kasse hjem. TAK.

Kl. 10.48
Sætter den i stikket. Ahhh god fornemmelse – den tænder, logoet amazon kindle toner frem på skærmen.
Trykker febrilsk  på knapperne for at komme frem til en menu. Nå det må vente. Først og fremmest skal jeg have downloadet en bog. Sætter internetstikket i.



Gutenberg.org skulle have e-bøger til fri afbenyttelse. Går straks på jagt i listen over Top 100 mest downloadede bøger i går.
Alice’s adventure in Wonderland af Lewis Carroll er nummer et. På fjerdepladsen Les Misérables af Victor Hugo og nummer 11. Ulysses af James Joyce. Den må jeg læse. Klikker på download og skal vælge mellem ti mulige formater. Hmm vælger Epub, det navn har jeg da hørt før.
Downloader også lige Allan Edgar Poe’s The Raven. God fornemmelse at bære rundt på så fine tekster. Tanken, om at samle alle ens yndlingsbøger ét sted, er ikke fjern. Hvor mange bøger mon der kan ligge på sådan en e-bogslæser?

Kl.16.30
Tager den med i sofaen. Benene op. Ahh så er jeg klar. Tænder e-bogslæseren. Men ti minutter efter - frustration. Brugsanvisning har jeg ingen af, og så simpelt er det åbenbart ikke at finde teksten. Efter mere end 50 tryk på de små taster opdager jeg, at det er den lille scroller i siden, der fungerer som »enter«. Endelig sker der noget.  
The Raven by Allan Edgar Poe står der, og: »This ebook is for the use of anyone anywhere at no cost and with almost no restrictions whatsoever (…)«. Herligt.
På hver side af e-bogslæseren er der aflange knapper, hvor man kan trykke »Prev page« »Netx page« og »Back«. Holder læseren lidt anstrengt af frygt for at komme til at trykke på noget, som får teksten til at forsvinde.
Kommer til at bladre forbi mit yndlingscitat. Trykker »Back«. Åh nej, lander i hovedmenuen. Hvor besværligt. Klikker ud fra teksten igen og kommer
    heldigvis tilbage til det sted, jeg
       forlod.
»Doubting  dreaming dreams no mortal ever dared to dream before«

Tid til at eksperimentere. Hvis jeg klikker med scrollen ud fra et ord, dukker en lille boks op. Jeg kan vælge at slå ordet op i New Oxford American Dictionary. Det er smart. Kan også markere dele af teksten eller skrive noter. Rigtig god ide, især hvis man bruger den på et studie.
Og så kan man trykke på »Search« og  søge undervejes på internettet. Den beder mig dog først om at registrere mig på Amazon.com med en User account.

Kl. 20.10
Tilbage ved hovedmenuen. Leder efter Ulysses af James Joyce. Klikker på filen, der viser sig at være Pride and Prejudice af Jane Austen. Meget mærkeligt - kunne den forbytning være sket ved en biblioteksskranke – næppe.
Nå, men klikker mig gennem teksten og begynder at overveje, om jeg virkelig kunne læse en hel bog på den lille skærm.
Det føles som at have en lille computer i hånden og lidt som at være på arbejde.
Teksten kryber ikke under huden som bogstaver på papir, hvor også slidte sider, æselører og et farverigt omslag er en del af oplevelsen.
Men tanken om en lettere taske på vej til toget eller to bøger i stedet for én med på ferie eller ti i stedet for to kan jo opveje noget af det savn.

Kl. 21.30
Mine øjne er efterhånden lidt trætte. På tastaturet finder jeg en tast med et stort og et lille »A«. Klik - og jeg får mulighed for at vælge seks forskellige størrelser på teksten. Det er genialt  - og handicapvenligt.

Jeg kan se mulighederne og fremtiden derude for e-bogslæserne. Der er mange smarte finesser, som jeg sikkert vil finde uundværlige engang, når jeg glemmer, at jeg var én af dem, der ikke ville afgive bøger i fast form.
Indtil da lader jeg den ligge på stuebordet. Den får ikke lov til at komme med ind i soveværelset. Der beholder jeg John Irvings Barn af et cirkus, der med alt tydelighed blev læst første gang på en rejse til Indien i 1998…