Gå til sidens indhold

Vi mangler ord

Hvad er det lige, vi gør, når vi udfører vores arbejde? Bibliotekarerne ansat i det private mangler ofte ord til at beskrive deres arbejdsfunktioner.

I Danmark er det næsten umuligt at undgå spørgsmålet Hvad laver du?, når du sætter dig ved et veldækket bord til et fjernt familiemedlems fødselsdag.
Bag ved spørgsmålet ligger din bordherre- eller dames forventning om, at dit svar på det spørgsmål ikke alene vil give dem et billede af, hvem du er, men også give jer samtaleemner nok til, at I ikke skal indtage den tre retters menu, der venter forude, i dyb tavshed. Skidt med, at samtalen kommer lidt trægt i gang, fordi du svarede, at du er bibliotekar ansat i en privat virksomhed og din bordherre mister koncentrationen, mens han stikker i fiskeanretningen. Værre er det, at ordene også mangler, når du skal sætte ord på dine kompetencer over for din arbejdsgiver til næste lønforhandling, eller når du en dag får lyst til at skifte job og skal skrive en imponerende ansøgning.
Problemstillingen er næppe ukendt for de mange bibliotekarer og cands.scient.bibl’er, der er ansat eller søger job i det private.
- Jeg kom til at tænke meget over, hvor svært det er at sætte ord på vores kompetencer, mens vi diskuterede om Bibliotekarforbundet skulle skifte navn, fortæller cand.scient.bibl. Barbara Hammer-Aebi. Hun er ansat som implementeringskonsulent i firmaet Siteimprove, der blandt andet laver optimering til søgemaskiner for en lang række kunder i ind- og udland.
- For navnet Viden og Kultur var ikke dækkende for, hvad en researcher i medicinalindustrien eller en bibliotekar, der er med til at lave de gule sider laver. Vi arbejder med viden, forstået på den måde, at vi strukturerer viden, men det kan være svært at sige præcis, hvad det er jeg gør, konstaterer Barbara Hammer-Aebi.
- Vores fag er dårligt beskrevet – det er beskrevet internt, men ikke, når vi taler med mennesker, der ikke kender faget, siger hun.
Og problemet med de manglende ord er ikke blevet mindre af, at der er kommet en helt branche uddannet på It-Universitetet, der gør noget helt andet, men måske bruger nogenlunde de samme ord til at beskrive deres virke.

Adgang til viden
Selv beskriver Barbara Hammer-Aebi sit arbejde som at skabe en orden i det øjeblik, du har brug for det.
Og leger med tanken om, hvor godt det ville være, hvis man kunne trylle på det fysiske bibliotek, som hun tryller med hjemmesidernes søgeresultater, så det lige er det, brugeren har brug for eller lyst til, der skabes orden og overskuelighed i.
For det er grundlæggende det, Barbara Hammer-Aebi gør, når hun hjælper firmaer, organisationer og kommuner med at få en søgemaskine, der giver deres brugere adgang til den viden, de lige præcis har brug for.
I første omgang kontaktede hun Bibliotekspressen, fordi hun arbejdede med et spændende projekt. En hjemmeside, helt uden navigation og menufelt, men kun med et søgefelt, der skulle give adgang til alt det, brugeren kunne forestille sig at have brug for. Ideen var spændende, men i sidste ende trak kunden lidt i land og er endt med en hjemmeside, der mere ligner alle andres. Med en menubjælke i toppen og et søgefelt, der dog er lidt større og mere markant, end vi er vant til.
- Men tanken var spændende, fordi det jo ville give brugeren meget mere af kontrollen.
Hun sidder ved en bærbar pc og klikker sig rundt på Bibliotekarforbundets hjemmeside, mens hun fortæller om sit arbejde med at optimere hjemmesiders søgemaskiner. Hun hæfter sig ved et menupunkt, der hedder »Din Karriere«. 
- Hvis man bad 10 mennesker om at skrive, hvad de forbinder med ordene »Din Karriere«, så ville det jo blive nogle meget forskellige svar. Derfor er søgefeltet på en hjemmeside så vigtigt, fordi jeg som bruger måske sidder og tænker, jeg vil kun vide noget om løn og ikke gætter på, at jeg skal ind under feltet »Din Hverdag« for at finde noget om løn. Derfor har jeg brug for at kunne søge på løn i en fritekstsøgning, siger Barbara Hammer.
Men for virkelig at kunne sige noget kvalificeret om BF’s hjemmeside, højreklikker Barbara Hammer-Aebi et par gange med musen for at se sidens metatekst. Et felt popper op med ren html-tekst.
- Metatekst er en tekst, som brugerne ikke ser, men som eksempelvis søgemaskinerne bruger. Html er en opmarkering af teksten. Den gør ikke noget i sig selv, og hvis man bare har lidt engelskkundskaber, så kan man sagtens forstå meget af det, der står, forklarer hun.
Når hun skal være med til at skabe en ny søgemaskine til kunderne, så starter hun med at se på en webside og vurdere, hvor struktureret siderne er – og hvor meget hun kan indeksere.
- Nogle cms-systemer spytter 20 forskellige url’er, der alle henviser til det samme indhold. Dem skal vi se på og vurdere, hvad vi skal have med i søgeresultaterne, så vi ikke får 20 ens sider i et endeligt søgeresultat, forklare Barbara Hammer-Aebi.
- Andre gange skyder man måske mere fra hoften og afprøver nogle ting, og sorterer så i resultatet bagefter, ud fra en vurdering af, hvilke resultater, der ikke skulle have været med.

Hvad gør en søgemaskine?
- Der er to processer i en søgemaskine, forklarer Barbara Hammer-Aebi.
- En crawler, der ser på siden, og hvor min opgave er, at fortælle den, hvordan den skal se på siden og sikre, at den lægger resultaterne i en database, så det bliver meningsfyldt. Den anden proces er så at afgøre, hvad den database skal vælge at vise frem, når vi søger på for eksempel ordet »vielse«, siger Barbara Hammer-Aebi.
For at vise, hvad hun mener, klikker Barbara Hammer-Aebi på Aalborg Kommunes hjemmeside, hvor hun selv har forbedret deres søgemaskine.
- Arbejdet er interessant, jeg kan på en halv time gå ind og tilføje resultater til et søgeresultat – om der for eksempel skal vises, hvornår en side blev publiceret, siger Barbara Hammer-Aebi.
Arbejdet med kommunale hjemmesider byder på mange udfordringer. Dels præges siderne ofte af, at en kommune sjældent er decideret topstyret. Det bliver tydeligt, når det meste af en hjemmeside følger en bestemt struktur, som så ikke bliver fulgt helt på andre dele af hjemmesiden.
Dels indeholder mange kommunale hjemmesider, både i Danmark og Engalnd et arkiv af dagsordener, referater og gamle nyheder. Det øger risikoen for at hjemmesidens øvrige indhold druknes i søgeresultaterne.
- Hjemmesiden fungerer i virkeligheden som et arkiv, og det betyder, at brugerne får en masse referater eller dagsordner med i et søgeresultat, fordi søgeordet optræder i dokumentet. Her ville det være godt, hvis man kunne få lov at vælge om dagsordener og referater også skal medtages i søgeresultatet, forklarer Barbara Hammer-Aebi.

Afslørende søgeord
Det daglige arbejde med at sætte søgemaskiner op, foregår især- bag en skærm, hvorfra Barbara Hammer-Aebi besvarer emails og telefonopkald fra kunderne.
Det at være bag skærmen betyder, at hun ikke har så meget kontakt med kunderne og endnu mindre med brugerne.
- Fordi vi jo som leverandører af en søgemaskine er i kontakt med dem, der køber søgemaskinen og ikke brugerne, konstaterer Barbara Hammer-Aebi.
Heldigvis er der kommuner, der har lavet grundige brugerundersøgelser af, hvordan brugerne ser hjemmesiderne.
- Dem kan vi bruge, og så kan jeg se, hvad folk søger på. Det er min brugerkontakt, og søger de meget på noget, så kan det jo være en ide at lægge det frem på forsiden. Som bruger giver du aldrig så meget fra dig, som når du skriver et søgeord, siger Barbara Hammer-Aebi.
Firmaet Siteimprove har kontorer i kontorer i England, USA, Sverige, Irland og Danmark og er et dansk firma, der sælger tillægsydelser som for eksempel stavetjek og jagt på døde links.
En kerneydelse er søgemaskiner, som Barbara Hammer-Aebi arbejder med.
Barbara Hammer-Aebi er andet led i kontakten med brugerne. Første led er Account Manageren, der fungerer som sælger og kender til alle kundens ønsker.
 – Jeg har kun med søgningen at gøre. Men fordi det er et lille firma, så kan der være dage, hvor jeg også sidder og besvarer alle opkald. Og vi sidder i øvrigt i samme rum – sammen med marketing, bogholderi, udviklere og så videre, siger Barbara Hammer-Aebi.
Arbejdet lå ikke lige til højrebenet fra første dag.
- Den første lange tid havde jeg mest lyst til at lægge mig under en dyne, når jeg kom hjem fra arbejde, siger Barbara Hammer-Aebi og peger på et af de kultursammenstød, der kan gøre arbejdslivet vanskeligt, hvis man bliver ansat på en typisk it-arbejdsplads.
- Man taler meget lidt – man bliver jo ikke udvikler, hvis man interesserer sig for de bløde ting, så de siger ikke noget om ens arbejde, før der pludselig kommer en email om, at »nu skal man altså huske at…«. Så er det godt at have overblikket til at sige tak for responsen og gå over og tale med dem.
Mødekulturen er også anderledes.
- Jeg har tidligere arbejdet som studentermedhjælp på arbejdspladser, hvor man kunne side til møder og diskutere om man overhovedet skulle holde mødet. Det sker ikke her.

Målrettet studietid
Jobbet hos Siteimprove har Barbara Hammer-Aebi haft siden foråret 2009, samme år hun blev færdiguddannet.
– Når jeg i dag læser Bibliotekspressen, så tænker jeg, at jeg var heldig at få job. Men jeg har også været meget målrettet – på kandidatdelen havde jeg ikke nogle formidlings eller biblioteksfag. Jeg havde informationsformidlingsteori og tog fag på It-Universitetet, der var ren programmering. Og så ved jeg en del om brugergrænseflader, siger hun for at forklare sin direkte vej fra biblioteksskolen ud i it-verdenen.
Men selvom hendes studietid var meget målrettet, så var det stadig svært, da eksamenen var i hus, og det var tid til at søge arbejde.
- Det var svært at sætte ord på kompetencerne. Det var virkelig en stor opgave at finde på ord, der siger mennesker, der ikke kender vores uddannelse, noget. Og når man finder ordene, så er det svært at uddybe dem.
Derfor var Barbara Hammer-Aebis oplevelse, at da hun søgte job, så skulle hun gætte på, hvad firmaet kaldte de kompetencer, som Barbara vidste, at hun besad.
- Undervejs talte jeg med andre, der søgte og med folk i it-branchen om, hvad de kaldte deres kompetencer.
Det var vigtigt at have styr på begreberne, inden en eventuel jobsamtale:
- Hvis man bruger begreber, folk ikke kender til, så går folk videre til noget nyt. De siger ikke, det forstår jeg ikke, men hæfter sig i stedet ved noget, andet, som de godt forstod. Derfor skal man være opmærksom på, hvad der bliver ignoreret i en samtalen og er det ens hovedbudskab, så er det et problem, man skal gøre noget ved.  n
lerche@bf.dk