Gå til sidens indhold

Biblioteksindretningen skal understøtte bibliotekets særkende

Folkebibliotekets helt unikke rolle som et af de sidste offentlige frirum i det senmoderne samfund bør afspejles i indretningen af biblioteksrummet. Tendensen med minimalistisk indretning får bibliotekerne til at virke kolde, skriver Dorthe Stieper.

Det skal være en oplevelse. Med storslået arkitektur, kunst, lyst design, springvand, opholdssteder, legeland og ammepladser. Nej, jeg tænker ikke i første omgang på det ideelle biblioteksbesøg, men på en udflugt til et af Danmarks mange store shoppingcentre, som eksempelvis Fields i Ørestaden eller Ro’s Torv i Roskilde. De tillokkende oplevelser og omgivelser ændrer dog ikke på formålet med de store shoppingcentre: At få os til at købe. Her er vi reduceret til forbrugere!
Oplevelsesøkonomien går sin sejrsgang verden over. Og kulturinstitutionerne er hoppet med på vognen i jagten på stigende besøgstal til gengæld for politikernes gunst i form af bevillinger og opmærksomhed.
Også folkebiblioteket, der ellers har tradition for at være et diskret sted, har måttet sande, at tiderne har ændret sig. Det er ikke længere nok at hvile på laurbærrene som værende Danmarks mest populære og folkelige kulturinstitution. Folkebiblioteket kæmper i disse år for sin overlevelse. Uden de store faglige protester ser vi rundt om i landet folkebiblioteker, der indgår OPP-aftaler og indvilger i, at private investorer driver biblioteket i fremtiden til gengæld for et nyt stort bibliotek, som kan blive byens nye oplevelsescenter eller kulturelle fyrtårn. Biblioteker landet over bygges og nyindrettes med formålet at tilbyde oplevelser og tiltrække kunder.
Men hov, stop en halv! I en tid med hastige forandringer, er det vigtigt at være sig sine kvaliteter bevidst, eventuelt i en genbeskrevet form og lade dem blive afspejlet i biblioteksbygning og indretning. På den måde bliver der overensstemmelse mellem den historie folkebiblioteket ønsker at fortælle og dets indtryk såvel som udtryk. Bibliotekssektoren skal passe på ikke at smide sine niche-værdier ud med badevandet i sine ivrige anstrengelser for en politisk og økonomisk legitimering af folkebiblioteket. For så ender folkebiblioteket bare med at blive som et shoppingcenter eller et hvilket som helst andet sted i vor tids oplevelses- og forbrugersamfund.

Et offentligt frirum
Hvad er da folkebibliotekets kvaliteter? Flere byplanlæggere og forskere i ind- og udland peger på, at en af folkebibliotekets helt unikke værdier er, at det er et af de sidste offentlige frirum i det senmoderne samfund. I en tid med en øget privatisering og kommercialisering af offentlige steder, er det en lise med et frirum, hvor man ikke bombarderes med politiske, religiøse eller kommercielle budskaber. På biblioteket kan man være sig selv, søge viden, fordybelse, ro fra byens larm og hverdagens krav, stress og jag. Samtidig er det et af de sidste steder i et ellers fragmenteret samfund, hvor vi møder vores medborgere på tværs af kultur, alder og social status.
Forskere peger på, at disse værdier er af meget stor betydning for vores forståelse af os selv som individer og borgere og helt grundlæggende for vores demokrati. Men det er desværre en ofte overset kvalitet. Måske fordi effekten ikke lige kan måles og vejes, sådan som kravene ellers er til offentlige serviceydelser i vores tid? Men måske er det værd at gøre politikerne opmærksomme på folkebibliotekets kvaliteter som offentligt frirum. Faktisk viser undersøgelser fra England, at netop offentlige fristeder – og i særdeleshed det lokale folkebibliotek – er af afgørende betydning for udviklingen i de lokale bycentre. På sigt også af økonomisk betydning for et lokalområde/en by!
Folkebibliotek har altså en niche som offentligt frirum i det senmoderne samfund. Og netop det er en platform, hvorpå der kan bygges en fremtid for folkebiblioteket.

En favnende indretning
En vis har sagt: Først former vi bygninger, så former de os! (citat fra Julie Holcks speciale »Shoppingkulturens Urbane Konsekvenser«, 2003 side 73). Indretningen og udformningen af et rum gør noget ved os. Derfor er det vigtigt, at ovenstående kvaliteter understøttes i såvel biblioteksbyggeri som – indretning. Men hvordan kan det gøres? Jeg fik helt konkret stillet opgaven at udarbejde et idékatalog til indretningen på Værløse Bibliotek ud fra ønsket om at understøtte rollen som offentligt frirum – og det tredje sted i byen. Her arbejdede jeg ud fra fem retningslinier:

Stedets ånd: Det lokale folkebibliotek bør afspejle stedets ånd. Både folkebibliotekets ånd, forstået som dets idé og identitet som et sted for oplysning, dannelse, myndiggørelse, demokrati og social lighed. Og i form af byens eller lokalområdets ånd, som bør afspejles i både bygning og indretning. Derfor skal man ikke uden videre kopiere andre biblioteker eller byer, men afklare sin egen bys/lokalområdes særkende. Samtidig bør biblioteksbygningen indtænkes som byrum, så det danner en naturlig sammenhæng med byrummet. Dette er Kvarterhuset på Amager et godt eksempel på. Her har medborgerhus og bibliotek fået til huse i en gammel industribygning, som er udvidet og moderniseret i respekt for husets historie i det tidligere arbejderkvarter.
I samme forbindelse bør den nordiske tradition for at indrette åbent, let, lyst og funktionelt (den såkaldte Scandinavian Style) følges, gerne med brug af lyse træsorter i møbler og reoler, sådan som man eksempelvis har gjort det på Vanløse Bibliotek. På den måde får det enkelte lokalbiblioteks »lille fortælling« sammenhæng med den større fortælling/tradition.

Åbenhed: Store vinduer/glaspartier giver masser af lys og mulighed for både udsyn og indsigt. Samtidig signalerer det åbenhed i organisation og fungerer som en invitation. Udsigten bør være æstetisk og allerhelst grøn, så biblioteket fremtræder som en oase i byen. Værløse er omgivet af skov og søer, hvilket byens indbyggere værdsætter. Biblioteket ligger i bibliotekshaven, som der naturligvis bør åbnes op til.Åbenhed i selve biblioteksrummet er også at foretrække, men tendensen til ét-rums biblioteker kan virke som et overgreb på åbenheden. Hvis folkebiblioteket ønsker at favne alle borgere, må niveaudelte biblioteksrum eller ruminddelinger foretrækkes. Hvilket fører os naturligt videre til:

Mangfoldighed: Tendensen til ensretning og strømlinet minimalisme gennemsyrer lige nu biblioteksindretningen i Danmark og får bibliotekerne til at ligne sort-hvide designerhjem eller kolde, sterile institutioner. For at kunne favne mangfoldigheden af brugere og behov bør der være forskellige »rum« med hvert sit udtryk og tilbud.
Lektor og ph.d. i biblioteksarkitektur, Nan Dahlkild er kommet med idéen om at indrette biblioteket som et byrum med gader og torve/pladser. Inspireret af dette foreslog jeg, at Værløse Bibliotek indretter Torvet som en markedsplads med udstillinger, genremarked og en bogcafé. Torvet er byens puls med masser af liv. Herfra kunne man ledes ad gader a la reolgange, som har fået skiftet decimalklassenumrene ud med gadenavne som for eksempel Chr. IV´s Allé, Verdensrummet, Grøntsagstorvet, Michael Laudrups Boulevard og lignende, videre ud til pladser/rum for fordybelse, der er forskellige, så de imødekommer forskellige brugere og behov: For eksempel »Tante Grøns havestue« som en meditativ oase med havemøbler, en mere maskulin »Blichers jagtstue« i Chesterfield-look med jagttrofæ og mandeblade, og »Nik & Jay´s musikbar«, hvor de unge kan hænge ud og lytte til musik.
Mangfoldigheden gælder selvfølgelig også udbudet af materialer. Teknologi, bøger og andre medier bør indgå på lige fod og i samspil med hinanden.

Platform for civilsamfundet: I en verden med øget globalisering og centralisering kan afstanden til politikerne føles lang. Da der samtidig bliver færre fysiske steder, hvor borgerne kan komme til udtryk, bør folkebiblioteket mere aktivt danne ramme for civilsamfundet for eksempel ved et Speaker´s Corner som på Herning Bibliotekerne eller via dokumentarfilm som i biografen på Gentofte Hovedbibliotek. På Værløse Bibliotek foreslog jeg, at man genetablerede byens Tingsted – på bibliotekets Torv i form af et højt indendørs træ omkapslet af et plateau, som kunne danne platform for blandt andet debatarrangementer.

»Støjfrit«: Alt dette skal gøres i respekt for bibliotekets rolle som et neutralt fristed. Biblioteket skal søges friholdt for politiske dagsordner og kommercielle budskaber. Skal det fremstå som et modspil til en verden med meget »støj«, skal folkebiblioteket ikke være bange for at profilere sin niche som et sted med stilhed, ro og mulighed for fordybelse. Dette kan indtænkes i rummet ved at skabe mulighed for at »gemme« sig, sidde behageligt og i det hele taget en grøn og mere dagligstueagtig indretning, som skaber tryghed og varme og inviterer til at slå sig ned.  n
bibliotekspressen@bf.dk