Gå til sidens indhold

Kvinder KAN forhandle løn

I slutningen af 2008 kunne Bibliotekarforbundet publicere sin lønstatistik for det private område, hvor det viste sig, at kvinderne var lønførende. I lønstatistikken for september 2008 er kvindernes gennemsnitlige bruttoløn for første gang højere end mændenes. Det er imidlertid ikke helt overraskende, idet de privatansatte kvinders gennemsnitlige lønstigning igennem de sidste ti år har været højere end mændenes. Men det er et overraskende resultat i forhold til den generelle tendens på arbejdsmarkedet og i forhold til Bibliotekarforbundets offentligt ansatte. Her viser statistikken nemlig den kendte situation, at mændene er lønførende.

Hvert år foretager Bibliotekarforbundet en lønundersøgelse blandt medlemmerne på henholdsvis det private og offentlige arbejdsmarked. Det er et afgørende redskab for at kunne følge den generelle lønudvikling og se de lønforskelle mellem alder, brancher og køn, der måtte være.

I slutningen af 2008 kunne Bibliotekarforbundet publicere sin lønstatistik for det private område, hvor det viste sig, at kvinderne var lønførende. I lønstatistikken for september 2008 er kvindernes gennemsnitlige bruttoløn for første gang højere end mændenes. Det er imidlertid ikke helt overraskende, idet de privatansatte kvinders gennemsnitlige lønstigning igennem de sidste ti år har været højere end mændenes. Men det er et overraskende resultat i forhold til den generelle tendens på arbejdsmarkedet og i forhold til Bibliotekarforbundets offentligt ansatte. Her viser statistikken nemlig den kendte situation, at mændene er lønførende.

At de privatansatte kvinder er lønførende, blandt andet bliver præsenteret som en nyhed i Berlingske Tidende viser dobbeltheden, når man taler om kønsmæssige lønrelationer. For det vurderes som en succes, at kvinderne tjener mest. Det var næppe sådan Bibliotekarforbundet ville vinkle historien, hvis det havde været mændene. Dermed risikerer vi som fagforening selv, trods gode intentioner, at undergrave ligelønsbegrebet. Omvendt er det en væsentlig succeshistorie, fordi det går imod sammenlignelige statistikker. Bibliotekarforbundets privatsansatte har ligeså høj gennemsnitlig løn, som de andre akademikergrupper, og procentvis samme lønfremgang. Men hvor kvinderne stadig sakker bagud lønmæssigt, selvom de har samme job og kvalifikationer som mændene hos eksempelvis ingeniørerne, er det altså anderledes for Bibliotekarforbundets gruppe.

Det interessante er så, hvad der kan være forklaringen. Een forklaring kan være, at det netop er lykkedes at komme væk fra de kønsbestemte parametre for lønnen, og at vi har fået ligeløn – altså at alle vurderes og forhandler deres løn lige godt. Fælles for mange af de privatansatte bibliotekarer og informationsspecialister er, at de ofte har måtte kæmpe sig ind på arbejdspladser som de første i deres funktion. Ligesom mange sidder i funktioner, hvor det er afgørende at være synlig og kontinuerligt bevise sin nytteværdi for organisationen. Hvilket i sidste ende måske er medvirkende til, at man er mere modig og risikovillig i lønforhandlingen. Samtidig er det velkendt, at i kvindedominerede fag har mænd lettere ved at gøre sig synlige og markere sig med højere løn til følge. Det modsatte kan tænkes at spille ind for de privatansatte kvinder, fordi de ofte er ansat i mere mandsdominerede brancher som eksempelvis medicinal-, forsknings-, og konsulentvirksomheder, som er de hyppigste brancher for Bibliotekarforbundets privatansatte medlemmer.

Uanset svaret er det et vigtigt og væsentligt resultat, der viser, at kvinderne godt kan forhandle løn.

PERNILLE DROST