Gå til sidens indhold

Biblioteksrejsen år 2018

  Forskningsbibliotekerne holder rockkoncerter. Ubemandede biblioteker har afløst filialerne, og bibliotekerne er allierede med både filosoffer og Føtex. Bibliotekspressen har bedt en række udviklingschefer, forskere og politikere om at giver deres bud på fremtiden.

tekst SABRINE MØNSTED

 

I 2008 blev centralbiblioteksreformen en realitet, bogens rolle på biblioteket var til hed debat, og lukning af filialer en fortsat foreteelse i kommunerne. Men hvad bringer fremtiden?

Udviklingschef på Aalborg Bibliotekerne Tina Bang Andersen ser blandt andet et stigende antal ubemandede biblioteker i halen på filiallukningerne.

- Folk vil gerne kunne gå på biblioteket klokken ni om aftenen, og brugerne ser det som en serviceudvidelse og ikke en forringelse. Men udfordringen bliver at formidle og inspirere uden, at vi er tilstede, siger Tina Bang Andersen. Hun mener også, at lokalbibliotekerne i fremtiden skal turde meget mere og ikke være små kloner af hovedbiblioteket.

- Filialerne skal turde satse og vælge en profil, alt efter om det er ældre, børnefamilier, unge eller studerende, der bor i området, siger hun.

Brugerne får i det hele taget mere magt i fremtiden, mener hun.

- Alle taler om brugerdreven innovation, men vi har ikke været gode nok til at gøre det reelt. Vi har været meget »bibliotekariske«, forstået som, at »vi ved, hvad der er godt«, men i fremtiden bliver formidling til dialog, og vi går fra at være kustoder, der svarer på titelspørgsmål til, at de personlige kompetencer kommer i spil. Vi er nødt til at lytte til, hvad folk vil have og følge med samfundet. For eksempel matcher den fysiske indretning mange steder ikke det faktum, at film og musik fylder lige så meget hos brugerne som bøger, siger hun.

 

Forskningsbib med et tvist

Planlægningschef for Roskilde Univer sitets Bibliotek og tidligere formand for Danmarks Forskningsbiblioteksforening Claus Vesterager Pedersen er enig i, at det handler meget om at se de behov, der er der og opfylde dem, ellers mister biblioteket sin berettigelse, og skal reagere proaktivt.

- Studerende vil gerne bruge biblioteket som værested, og det er vi ikke altid helt gearet til, som det er nu, siger han. Så for Claus Vesterager Pedersen handler fremtiden om at finde på nye måder at bruge biblioteksrummet på.

I stedet for stille skramlen af bogvogne og dæmpede tastaturklik forestiller han sig, at bøgerne på hylderne kunne hoppe i takt til rockmusik, klassiske koncerter eller en glad popsang.

Planlægningschefen ser også flere almindelige folkebiblioteksbrugere på forskningsbibliotekerne i fremtiden.

- Særligt hvis man som os er placeret langt fra andre folkebiblioteker siger han.

Biblioteker skal også være bedre til at formidle den viden, de ligger inde med.

- Vores fornemmeste opgave er at formidle forskning og viden, og det kræver viden om formidling og kommunikation, siger han og forudser, at hvor det før ofte hed afdelingen for bibliotek og it, så kommer bibliotek og kommunikationsafdelinger i langt højere grad til at smelte sammen. I Roskilde vil de for eksempel forsøge sig med et projekt, der skal formidle forskning til børn og unge, hvilket kræver gode talegaver.

 

Fælles backoffice

Samarbejde og fælles løsninger for bibliotekerne kan også ses i krystalkuglen. Gryden simrer allerede, men vil ifølge flere udviklingschefer, spilkoge over de næste par år.

Forskningsbibliotekernes chefkollegium diskuterer, ifølge Claus Vesterager Pedersen, allerede konsolideringsaftaler om fælles drift og der er for længst lavet indkøbsaftaler blandt forskningsbibliotekerne. For eksempel af Det Kongelige Bibliotek, der i dag køber ind og katalogiserer for blandt andre Danmarks Tekniske Informationscenter (DTIC). Claus Vesterager Pedersen ser også en tendens til, at driften af mindre biblioteker bliver overtaget af stadigt større biblioteker.

- Faren er, at store fælles løsninger måske ikke løser et specifikt problem på det enkelte bibliotek, siger han og ser også pengeflowet og konkurrencen mellem institutionerne, som noget der skal tages alvorligt for ikke at blive problematisk.

- Bibliotekerne skal sælge det, de er gode til, til hinanden, og det har vi ikke været vant til, siger han.

Jytte Christensen, der er udviklingschef på Odense Centralbibliotek ser ikke bare fælles it-løsninger, indkøb og katalogisering for sig i fremtiden, men også et finmasket net af samarbejdspartnere, allierede og frivillige udefra.

- Vi skal skabe netværk af   budbringere og ambassadører for bibliotekerne, blandt andet lærere fra folkeskolen, gymnasierne, de mellemlange uddannelser og University College. Vi skal vide, hvad der rører sig, og hvad de underviser i, så vi kan understøtte det. Uddannelsesinstitutionerne kan være vores informationsbank og være med til at udvikle vores koncept, siger hun og tilføjer, at Odense Centralbibliotek er i gang med at skrive udviklingskontrakter med nogle af de institutioner.

 

Ny personalepakke

I fremtiden bliver det også nødvendigt for bibliotekerne at forholde sig mere til   faglitteratur, ifølge Jytte Christensen, der kaldet det et overset område.

- Hvis vi fortsat vil være en del af den almene dannelse, skal store tænkere inden for naturvidenskab, politik, økonomi og filosofi diskutere alt fra økonomisk krise til klima og etik på biblioteket, siger hun.

Noget andet bibliotekerne har overset er gruppen af ikke-brugere som for eksempel de unge og mændene.

- Vi har prioriteret folk med en lang uddannelse, siger hun.

Men samtidig med, at hun peger på nye indsatsområder, så understreger hun, at det er vigtigt, at det enkelte bibliotek vælger et fokus og bliver skarpere i deres profil.

- Som det er nu, vil bibliotekerne for meget med for lidt. Vi skal ikke skyde med spredehagl og tro, at vi kan alt, siger hun, og tilføjer, at biblioteket også får brug for en ny personalepakke for at kunne levere varen i fremtiden.

- Flere kulturformidlere, flere hardcore litterater eller sociologiske og analytiske   mennesker. Folk vil have viden og mennesker, der formidler det, siger hun og forudser, at der med tiden bliver halvt bibliotekarer og halvt personer med en anden faglig baggrund på bibliotekerne.

 

Kombi med kultur og skole

På den anden side af Storebælt er kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev enig med udviklingscheferne i, at det unikke bliver vigtigere i fremtiden.

- Bibliotekerne skal for alt i verden ikke være ens, de skal afspejle brugerne og det område, de ligger i. På Nørrebro i København har biblioteket for eksempel et rum med computere, hvor man kan få hjælp til at læse offentlige dokumenter og skrive jobansøgninger, og den hjælp er nødvendig for mange ikke etniske danskere i området, siger hun. Kulturborgmesteren forudser også en sammensmeltning af folke- og sko lebiblioteker og biblioteker og kulturhuse. Hun nævner blandt andet Sundby Bibliotek på Amager, hvor bibliotek og kulturhus deler matrikel, og hvor biblioteket har åbent til klokken 21, når der er arrangementer i kulturhuset. Københavns Borgerrepræsentation gav så sent som i januar 2009 hinanden hånd på at arbejde for et kombineret folke- og skolebibliotek i Ørestaden.

 

Hvem har ret til hvad  

Danmark er et land, der bliver skelet til, når det kommer til udvikling, senest var der et tv-hold fra Singapore i Hjørring for at filme et eksempel på udsøgt indretning af et bibliotek. Men strømningerne går også den anden vej. Direktør for Eblida (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) Andrew Cranfield ser digitalisering af kulturarven som et projekt, der vil fylde meget i alle de europæiske lande fremover. Spørgsmålet om, hvordan det gøres bedst muligt vil optage en stor del af dagsorden for Eblida. Det handler blandt andet om fælles løsninger for ophavsret.

Eblida arbejder med en ekspertgruppe i Europakommissionen, hvor også forlæggere og rettighedshavere er med.

- Vi arbejder for at finde pragmatiske løsninger, men vi er stadig langt fra de endelige modeller, siger han.

Et af Eblida’s fremtids håb er, at alle europæisk lande laver en nationalbiblioteksstrategi.

- Der er kæmpe forskel på de europæiske biblioteker, og om de bliver brugt. I de nordiske lande er cirka 70 procent af befolkningen biblioteksbrugere, i Grækenland er tallet nede på omkring 15 procent, siger han.

 

Open Acces til alt

Open Acces er også noget, der vil komme mere fokus på i fremtiden. Europakommissionen anbefaler allerede nu, at den forskning de støtter, skal publiceres i en eller anden form for Open Acces-model.

- Det kunne være en karenstid på et halvt til et helt år, så forksningsbibliotekerne må betale for de videnskabelig tidskrifter, indtil karenstiden udløber, siger Andrew Cranfield.

E-bogen forudser han også kommer for fuld styrke i fremtiden, på sammen måde som musik og film bliver downloadet i stor stil.

- Det kræver, at vi finder forretningsmodeller, så forlagene stadig tjener penge, og det samtidigt er rimeligt for bibliotekerne, siger han.

Andrew Cranfield nævner også arkitektur og indretning som noget, der kommer til at spille en enorm rolle i fremtiden.

- Selv nybyggede biblioteker er langt fra at tale i et nyt sprog til brugerne, siger han og nævner Amsterdam hovedbibliotek, der blev indviet i 2007 og er Europas største folkebibliotek. - Det er flot, men noget traditionelt opbygget, hvis det er det nyeste og mest progressive, vi kan tilbyde, så er vi måske ikke kommet så langt endda, siger han. 
moensted@bf.d