Gå til sidens indhold

Kød og blod på biblioteket

Kolding Bibliotek har indrettet skriveværksted for elleve danske samtidsskribenter. De skal nu fortælle Koldings historie gennem 100 år.  

Kød og blod på biblioteket

 

tekst HENRIK BROCH-LIPS

foto NILS ROSENVOLD

 

På Kolding Bibliotek bliver der nu også produceret litteratur. Siden august er en række danske forfattere på skift flyttet til Kolding, i perioder på fjorten dage, for dagligt at gå i dialog med bibliotekets brugere. I det store, lyse hjørneværelse på biblioteket sidder de hver dag og skriver et kapitel i det, der til efteråret skal blive en kollektiv krønike over byens historie gennem 100 år.

Hver forfatter får tildelt et årti. Novel-listen Simon Fruelund indledte projektet ved at tage udgangspunkt i året 1908, og hver måned tager en ny forfatter over for at beskrive næste årti. Det bliver Jørgen Leth, der i juni skal skrive sidste kapitel om året 2008 i den sydjyske by.

Bibliotekar og kulturkonsulent Lars Kristiansen tog initiativ til at hente de elleve skribenter ind på biblioteket. Han ønskede at gøre den litterære proces synlig for lånerne, der kan inspirere forfatterne.

- Mit udgangspunkt er at udvikle og styrke den levende formidling af kulturen. Den tekniske interaktion med brugerne fungerer fint i dag, men der mangler noget kød og blod, mener Lars Kristiansen.

 

Pædagogisk bagtanke

Efter at have overbevist sine kolleger om sin idé, kontaktede han litteraturprofessor Anne-Marie May og fik tilsagn fra en række forfattere om at være med. Siden er der også blevet ansat en leder på deltid i projektet.  

- Kolding Krøniken er også en udfordring til forfatterne, der for de flestes vedkommende har taget imod den, siger Lars Kristiansen, der også har en pædagogisk bagtanke med at bringe professionelle forfattere til byen.  

- Udover at de medvirkende kunstneres bøger bliver mere udlånt i øjeblikket, så giver projektet dem en større eksponering i medierne. Det er ikke hverdagskost, at en »smal« forfatter som f.eks. Pablo Llambias kommer på forsiden af Jyske Vestkysten eller at den lokale tv-station hver måned bringer et interview med den aktuelle forfatter, siger den entusiastiske bibliotekar, der til dagligt arbejder i musikafdelingen.  

 

Ekstra dimension indadtil

På biblioteket har krønike-skrivningen også skabt en betragtelig merværdi indadtil, blandt andet fordi forfatterne er blevet en del af huset, og de ansatte har lært dem personligt at kende.

- Samtidig kan bibliotekarerne i de forskellige teams, der alle bidrager på hver sin måde, bruge deres faglige kompetencer, på nye, sjove og kreative måder, fortæller Lars Kristiansen.  

    Bibliotekets Fakta-gruppe har for eksempel fundet materiale i form af lokalaviser, vejvisere og lokalhistorisk litteratur om det pågældende årti til de medvirkende. Team Fiktion laver tekster om de enkelte forfattere på hjemmesiden koldingkrøniken.dk, hvor bibliotekets webgruppe blandt andet har lavet sitets design, og bibliotekar Kristoffer Harboe har, sammen med den såkaldte storskærmsgruppe, produceret forskellige slideshows.  

- Projektet har bragt en ekstra dimension ind i vores arbejde. Jobmæssigt har det været et løft, og derfor kan jeg kun anbefale lignende interessante formidlingsprojekter på landets biblioteker, siger den unge bibliotekar, der selv har lavet diasshows til årene 1958 og 2008.

- Jeg er positivt overrasket over, at så mange brugere vælger at sætte sig foran storskærmene, siger han.   

 

Fantastisk hybrid

En af brugerne er Erik Voss. Han underviser i dansk, filosofi og historie på IBC, det internationale handelsgymnasium i Kolding.

- Krønike-projektet er en fantastisk fin kombination af lokalhistorie og skønlitteratur. For mig ligger memoiren i forvejen et sted mellem faktion og fiktion. Derfor har jeg kunnet bruge projektet til min undervisning, siger gymnasielæreren, der blandt andet fik sine elever til at blogge med Simon Fruelund.                        

   Erik Voss er også lokalhistoriker. Indtil videre har han besøgt samtlige forfattere i deres arbejdsværelse på biblioteket, hvor han har bidraget med sine oplysninger.

- Skal jeg være lidt kritisk, så er det, at jeg ikke forstår, hvorfor andre lærere og lokale beboere ikke har vist endnu større interesse i tilblivelsen af Kolding Krøniken. Det var for eksempel en stor oplevelse at følge forfatteren Lars Frost, og se hvordan han hver dag rettede i det allerede skrevne, siger han.   

bibliotekspressen@bf.dk