Gå til sidens indhold

På rejse 10 år frem

At vælge at gå ud og drikke en kop kaffe er en beslutning, der i dag giver store valgmuligheder. Køber du eksempelvis en kop kaffe hos Starbucks eller Baresso, køber du samtidig en oplevelse: Et stort rum med højt til loftet, dybe sofaer og masser af læsestof – lidt som på et bibliotek. Det er Starbucks koncept. Men har vi så valgt stedet for at købe os en kop rigtig god kaffe – eller har vi i virkeligheden også valgt stedet for at købe os en pause? Køber vi os lidt fred og frihed i en travl hverdag – et sted, hvor der er roligt og lidt stemning, som efterhånden for mange er hårdt savnet – nærmest lidt wellness?

På rejse 10 år frem

A t vælge at gå ud og drikke en kop kaffe er en beslutning, der i dag giver store valgmuligheder. Køber du eksempelvis en kop kaffe hos Starbucks eller Baresso, køber du samtidig en oplevelse: Et stort rum med højt til loftet, dybe sofaer og masser af læsestof – lidt som på et bibliotek. Det er Starbucks koncept. Men har vi så valgt stedet for at købe os en kop rigtig god kaffe – eller har vi i virkeligheden også valgt stedet for at købe os en pause? Køber vi os lidt fred og frihed i en travl hverdag – et sted, hvor der er roligt og lidt stemning, som efterhånden for mange er hårdt savnet – nærmest lidt wellness?

I dette nummer af Bibliotekspressen rejser vi en tur mod fremtidige mål – hvor er Biblioteksvæsenet i år 2018?

Et stort spørgsmål, men vi vover at stille det alligevel – at arbejde med fremtiden og scenarier er velkendt i biblioteksvæsenet. Scenarier er et godt strategisk værktøj, når vi skal tvinge os selv til at se mod nye mål og muligheder.

En kilde fremhæver muligheden af, at bibliotekerne måske i virkeligheden skal »tilbage til fremtiden« – måske skal et bibliotek (fortsat) være et af de få rolige rum, der findes til fordybelse. Der, hvor vi kan sidde i fred og ro i en evig foranderlig verden. Måske en sms- og mobilfri zone?

Bibliotekarens rolle rækker ifølge flere kilder mod større og større specialisering. Det er også tendensen blandt de unge, når de vælger uddannelse: Mange tager en bacheloruddannelse og vælger dernæst en helt anden retning til deres overbygning som kandidat. En kombination af bibliotekaruddannelsen og en akademisk grad i litteratur kunne måske være en mulighed. Præcis som kulturformidleruddannelsen er en overbygning.

Som forbund har Bibliotekarforbundet valgt akademiseringens vej. BF’s nye hovedbestyrelse skal afstikke kursen, og der er store udfordringer at tage fat på. En udfordring bliver generationsskiftet og at få forskellige faggrupper i væsenet til at arbejde sammen – og for BF bliver udfordringen også at få nye faggrupper til at føle, at de skal melde sig ind i netop Bibliotekarforbundet frem for et andet forbund. Et af projekterne hedder branding og dyrkelse af fagligheden med medlemmerne.

Fagligt Landsmøde, som (atter) i år afvikles i Torvehallerne i Vejle den sidste weekend i september er et godt eksempel på, at det faglige fællesskab kan dyrkes med stort udbytte.

Det nye mentornetværk i BF er et andet eksempel på, at faglighed og erfaringer kan udveksles blandt medlemmerne, og dette projekt er der stor interesse for – det er noget ekstra – »added value«, medlemmerne skal tilbydes ud over andre ydelser såsom karriererådgivning, vejledning om løn og ansættelse.

 

 

Henrik Hermann

hermann@bf.dk