Gå til sidens indhold

Besparelser er ikke udvikling

Personaleløse biblioteker giver mere service til borgerne. Sådan lød overskriften i Kristeligt Dagblad den 13.januar 2008. En fængende overskrift, der hurtigt spredte sig til berlingske.dk og DR Online og en historie, hvor man vist rolig kan sige, at mellemregningerne manglede.

Besparelser er ikke udvikling

Personaleløse biblioteker giver mere service til borgerne. Sådan lød overskriften i Kristeligt Dagblad den 13.januar 2008. En fængende overskrift, der hurtigt spredte sig til berlingske.dk og DR Online og en historie, hvor man vist rolig kan sige, at mellemregningerne manglede.

Baggrunden for Kristeligt Dagblads artikel er selvbetjeningsløsningen, der bruges i Gjern og Them i Silkeborg kommune. En velfungerende lokal løsning baseret på tillid i lokalsamfundet, og hvor man har mulighed for, at borgerne kan bruge biblioteket uden for den ugentlige 24 timers bemandede åbningstid. Fra Bibliotekarforbundets side gik vi ind i de batten ud fra ønsket om at nuancere historien og understrege, at det ikke var fraværet af bibliotekarer, der betød et øget udlån eller en bedre service. Samtidig var det afgørende at få understreget, at Gjern-modellen havde bibliotekarisk betjening kombineret med selvbetjening.

For der er en fare for, at et godt lokalt initiativ bliver spændt for kommunale besparelsesplaner rundt om i landet. Der er kommunalpolitikere, der kan se mulighederne for at omlægge filialer til selvbetjeningsløsninger uden nogen form for bibliotekarisk betjening. Her vil argumentet være, at det er en bedre løsning end at lukke filialerne. Til det kan man jo passende replicere, at politikerne også kunne vælge at sikre bibliotekernes budgetter, så filialerne ikke skal afvikles. En selvbetjeningsløsning imødekommer ikke de behov, der er for både at have et lokalt kulturelt samlingspunkt og samtidig stå til rådighed for kommunens institutioner og borgere.

I den omdiskuterede rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier om folkebibliotekernes situation efter kommunalreformen, fremhæves Gjern-modellen som én ud af fem løsningsmodeller og mulige udviklingsområder. Spørgsmålet er så, om det er udvikling at spare godt en million kroner på det samlede biblioteksbudget i Silkeborg Kommune, for derefter at sætte et plaster på såret ved at indføre udvidet åbningstid med selvbetjening på Gjern Bibliotek. Det er nemlig det, der er sket i Silkeborg Kommune, som Gjern blev en del af i forbindelse med strukturreformen. Kommunen valgte at lukke fire ud af de fem biblioteker i den tidligere Gjern Kommune.

Det er ikke reelt at tale om biblioteksudvikling, når den såkaldte udvikling bunder i en forudgående afvikling af fire biblioteker. I Bibliotekarforbundet ser vi det ikke som en serviceudvidelse for borgerne at indføre øget åbningstid med selvbetjening, når det er en del af en spareplan. Og hvor de sparede penge fra filiallukningerne bliver ført uden om det tilbageværende biblioteksvæsen i kommunen. Det er ikke god biblioteksservice at overlade brugerne til sig selv. Det underminerer hele idégrundlaget for folkebibliotekerne som folkeoplysningsinstitutioner.

I Bibliotekarforbundet støtter vi naturligvis biblioteksudvikling. Også sammenlægning af folke- og skolebiblioteker kan være til gavn for lokalsamfundet, men her gælder samme indstilling som til udviklingen i Silkeborg Kommune: Hvis ændringerne bunder i besparelser, så er det ikke en reel udvikling.

Der har været store besparelser på folkebiblioteksområdet de sidste par år. Derfor er det vigtigt for Bibliotekarforbundet, at vi tager til genmæle over for biblioteksudvikling, der bruges som lappeløsning på budgetreduktioner. Vi ser hellere, at lokalpolitikerne indser nødvendigheden af bibliotekerne, og også økonomisk prioriterer borgernes ønske om tilgængelige og gode bibliotek er.

Pernille Drost