Gå til sidens indhold

Nu er diplomuddannelsen i børnekultur godkendt

Efter to år som forsøgsuddannelse bliver diplomuddannelsen i børnekultur nu godkendt. Susanna Christensen, Aabenraa, bliver blandt de første, der til sommer færdiggør den nye udannelse.

Kunst og kulturformidling til børn og unge er en to-årig diplomuddannelse, hvor drivkraften er det tværfaglige samarbejde mellem mange kunst – og kulturretninger. Uddannelsen har kørt som et forsøg i de sidste to år, men nu har undervisningsministeriet sagt god for uddannelsen, der i første omgang tiltrak 90 ansøgere til 30 studiepladser.

til børn og unge er en to-årig diplomuddannelse, hvor drivkraften er det tværfaglige samarbejde mellem mange kunst – og kulturretninger. Uddannelsen har kørt som et forsøg i de sidste to år, men nu har undervisningsministeriet sagt god for uddannelsen, der i første omgang tiltrak 90 ansøgere til 30 studiepladser.

Susanna Christensen, der er børnebibliotekar i Aabenraa, var blandt de første, der tilmeldte sig diplomuddannelsen. Hun mangler nu kun det sidste afgangsprojekt for at afslutte sin uddannelse i børnekultur, og hun har været meget tilfreds med forløbet.

- Jeg søgte uddannelsen, fordi den var tværfaglig og omfattede en bred vifte af børne- og ungdomskultur, forklarer Susanna Christensen.

Hun har delt klasselokale med så forskellige faggrupper som skuespillere, dukkeførere og museumsformidlere, og på den måde er forventningerne om et tværfagligt forløb så rigeligt blevet indfriet.

Lad børnene lege med

Første modul af uddannelsen beskæftigede sig med børn og fortællingen og børns egen kultur, mens andet modul handlede om børn, og hvordan formidleren via engagement og æstetik kan sætte gang i børnenes fantasi. På tredje modul, som overordnet handlede om at skabe sammen med børnene, mødte Susanna Christensen for alvor emner, som hun som udgangspunkt ikke havde ret meget kendskab til.

- Her handlede det om musik, billedkunst og dans, og det var meget nye områder for mig, forklarer hun.

Hvert modul var sammensat således, at det bestod af både praksis og teori. De studerende skulle på hvert seminar lave værksteder eller workshops, og så var der altid en opgave, der skulle løses hjemme i relation til det daglige arbejde.

- Det var guld værd, at det var indbygget, at man skulle gå hjem og afprøve eller overveje, hvordan man selv ville bruge sin nye viden i sin egen formidlingspraksis, forklarer Susanna Christensen.

Som et konkret eksempel nævner Susanna Christensen, hvordan hun på 3. modul blev undervist af professor Mogens Christensen, fra konservatoriet for musik og formidling i Esbjerg. Han havde arbejdet med en byggestensmetode, hvor han gav børn lidt lyd eller rytme fra et værk og lod dem lege, spille og lave egne forløb med musikken. Den ide mente Mogens Christensen måtte kunne bruges i mange andre kunstformer. Susanna Christensen lod sig inspirere og fik lov til at afprøve sine ideer i en 3. klasse. Først lod hun børnene lege med et stykke lyd og rytme, og bagefter fortalte hun en historie, som børnene skulle genfortælle med lyd og rytme.

- Vi har lært veje til at afprøve nye formidlingsformer og roller. Skal vi blive ved med at være passive formidlere eller skal vi blive mere aktive? spørger Susanna Christensen, og tilslutter sig helhjertet tanken om bibliotekaren som aktiv kulturformidler.

Nogle af de studerende på diplomuddannelsen har selv betalt hele forløbet. Susanna Christensen har fået finansieret alt, undtagen overnatning og forplejning af sit bibliotek. Tiden, der er brugt på uddannelsen, er selvfølgelig også hendes egen. På uddannelsen regner man med, at tidsforbruget cirka er 20 timer om ugen.

- Men det er svært at gøre op, hvor meget tid, jeg har brugt. For noget tid har jeg brugt direkte i formidlingen på mit arbejde, så det har ikke været 20 timer hver uge. Men det kan godt være svært at nå at læse alt, når man har arbejde ved siden af, så det er heldigt, at det er noget, man bare bliver grebet af, siger Susanna Christensen.

Hun har fået meget ud af sine to års diplomstudier.

- Jeg har altid været den, der stod frem. Men jeg er blevet endnu modigere til at afprøve nye metoder og formidlingstiltag, konstaterer hun.

Hun er nu også mere inspireret til at tage ud og møde børnene andre steder for eksempel på andre kulturinstitutioner og være deres guide.

Og hun har også fået mange input til forskellige formidlingsværktøjer:

- For eksempel det med at bruge kroppen og sanserne sammen med børnene, så de oplever på en helt anden måde. Eller lade børnene være med til at formidle over for andre børn, siger hun:

- Det gælder om at have blik for børn, være nærværende og have øjenkontakt. Du skal være tilstede, når du er sammen med børnene i stedet for at stå på en piedestal. n

lerche@bf.d

lerche@bf.d