Gå til sidens indhold

Galionsfigur med blødt hjerte for bøger

Reel magt, når det kommer til biblioteker, har kulturminister Carina Christensen ikke. I stedet vil hun fortælle den gode historie om bibliotekerne og smoothtalke kommunalpolitikerne til at bruge flere penge på biblioteksvæsenet.

Kulturminister Carina Christensen har siddet fem måneder på hjørnekontoret på første sal i Kulturministeriet med udsigt til Thovaldsens museum for kunst i indre København. Efter hendes eget udsagn et drømmeministerium, og målet er kultur til alle - fra Thyborøn til Kruså. Bibliotekspressen fik 45 minutter af hendes tid og udbad sig hendes syn på karenstid, kommunernes selvstyre, filiallukninger, besparelser og »bogen«.

Den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen udtalte ved flere lejligheder, at bogen skilte sig ud fra de andre medier på biblioteket. Skal bogen efter din mening have særstatus på biblioteket i forhold til indkøb og formidling?

- Ja, det synes jeg, den skal. Bogen er noget særligt. Bibliotekerne har en forpligtelse til at fastholde bogen som et vigtigt medie. Ikke, at de andre medier ikke også må fylde noget på bibliotekerne. Det gør de jo også, og det er der stor efterspørgsel efter, og det er fint og positivt, men historisk har bibliotekerne haft en særlig forpligtigelse i forhold til bogen, og det synes jeg, at man skal holde fast i.

På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2008, sagde daværende kulturminister Brian Mikkelsen blandt andet, at han løbende ville holde øje med materialekontoen på landets biblioteker for at se, om bibliotekerne så også prioriterede bogen.

Vil du på samme måde holde øje med bibliotekernes indkøb?

Vil du på samme måde holde øje med bibliotekernes indkøb?

- Det er ikke sådan, at jeg sidder og gennemgår kontiene for, hvordan bibliotekerne køber bøger ind i forhold til de andre medier. Jeg oplever stadigvæk, at bogen bliver prioriteret. Det synes jeg, at man ser overalt, selv om der selvfølgelig kommer nye ting til.

- Jeg har nedsat et biblioteksudvalg, der skal kigge på bibliotekets rolle i fremtidens videnssamfund og i forhold til globalisering. Og jeg glæder mig til at se de anbefalinger, det kommer med, men jeg vil også have fokus på, om udvalget har husket bogen, og om den har del i den rolle, som udvalget mener, at bibliotekerne skal spille fremover.

Hvordan vil du sikre fri og lige adgang til alle medier, hvis bogen skal have særstatus?

Hvordan vil du sikre fri og lige adgang til alle medier, hvis bogen skal have særstatus?

- Nu er jeg jo ikke bibliotekar, og det er ikke mig, der skal drive bibliotekerne. Men det handler også om, hvordan man tilrettelægger sine tilbud. Som jeg kan forstå det, så er bibliotekerne blevet gode til at låne hinandens samlinger. Der er en kørselsordning, som åbenbart fungerer rigtigt effektivt, hvor man kører bøgerne rundt. Det kan betyde, at man ikke behøver så mange eksemplarer af hver bog, men at mange alligevel kan få glæde af den. Man behøver derfor ikke at have så mange dobbeltsamlinger, og det kan frigive ressourcer.

Ok med bøger i kælderen

Debatten om bogens rolle har også handlet om biblioteker, der har ville gå nye veje i deres formidling, for eksempel ved at flytte store dele af den fysiske samling i magasin for at få plads til andre ting.

Hvad er din holdning til det?

Hvad er din holdning til det?

- Det synes jeg, sådan set er positivt. Jeg synes, at det er fint nok, at man vælger andre måder at præsentere materialet på, for vi bruger det også på en ny måde. Vi har opnået en masse ting med teknologi. Ofte går jeg faktisk hen til computeren for at søge frem for at gå ned langs rækkerne med bøger. Mange bruger jo også bibliotek.dk hjemmefra.

Så det er ok, at samlingen ikke er fysisk tilgængelig for brugerne?

Så det er ok, at samlingen ikke er fysisk tilgængelig for brugerne?

- Ja, hvis man stadig kan søge på den, og kan låne den, hvis man vil.

Kritik af udvalg

I januar nedsatte du et udvalg, der skal se på bibliotekernes fremtid. Men udvalget kritiseres allerede for ikke at skulle forholde sig til besparelserne på biblioteksområdet.

Hvad siger du til det?

Hvad siger du til det?

- Det passer ikke. Det er simpelthen noget vrøvl. Vi har særskilt taget det emne med i kommissoriet, så det kan jeg garantere, at der vil være meget stort fokus på, fordi det er noget, som optager mig som minister, og fordi det også er noget som optager Folketingets kulturudvalg.

Så det er en del af udvalgets opgaver, at se på situationen efter de sidste års besparelser?

Så det er en del af udvalgets opgaver, at se på situationen efter de sidste års besparelser?

- Måske ikke så meget pengene, men filiallukninger og udkantsproblematikken og det, at folk føler, at der fysisk er blevet længere til biblioteket, og hvordan vi kan sikre, at alle mennesker føler, at de har et bibliotekstilbud af en eller anden art.

Hvis det ikke kan læses ud af kommissoriet specifikt, så kan jeg garantere for, at når udvalget bliver sat i gang, så vil der ikke være nogen tvivl om, at det ønsker vi også, at de kigger på, og vi vil lytte til deres vurdering af situationen.

Kommunerne styrer

Det kommunale selvstyre betyder, at hver enkelt kommune afgør, hvordan de vil prioritere biblioteksområdet, der er det område, hvor udgiftsniveauet svinger mest pr. indbygger, selv om der i Danmark er en bibliotekslov, der gælder for hele landet.

Hvad vil du gøre for at udjævne de store økonomiske udsving på biblioteksområdet fra kommune til kommune?

Hvad vil du gøre for at udjævne de store økonomiske udsving på biblioteksområdet fra kommune til kommune?

- Det er et område, jeg følger meget tæt, og det er et område, jeg er meget optaget af. Men jeg anerkender også det kommunale selvstyre, og det er kommunerne, der driver bibliotekerne i det her land og vælger hvilke bibliotekstilbud, der skal være til deres borgere. Jeg synes, at når man kigger ud over landet, at de prioriterer det rigtig godt. Det kan godt være, at de lukker nogle filialer ned, men så sætter de noget andet i stedet for, og det synes jeg er godt og positivt. Der er selvfølgelig også steder, hvor det halter, og det vil jeg da gerne løfte et øjenbryn over, men igen; det er kommunerne, der skal prioritere det.

Du siger, at kommunerne sætter noget andet i stedet, men i samme periode, hvor der er blevet lukket 131 filialer, er der blevet skåret 9 bogbusser. Hvordan vil du sikre, at kommunerne vitterligt tilbyder noget andet i stedet for filialerne?

- Jeg kan være med til at italesætte bibliotekerne og vise, at bibliotekerne er noget, der betyder noget for rigtig mange mennesker, hvilket gør det svært for politikerne at skære ned på det område. Det er en rolle, jeg absolut vil indtage, når jeg kommer rundt i landet. Jeg tror, at vi skal være bedre til at fortælle om alt det gode, bibliotekerne gør. Simpelthen give dem noget synlighed. Vise, at de spiller en meget stor rolle, ikke kun når det gælder bogudlån, men også som lektiecafe og kulturelt mødested for rigtig mange borgere. Jo mere synlighed og jo mere prestige, der er omkring området, jo sværere er det også for en kommunalpolitiker ikke at prioritere biblioteket.

- Jeg har været lidt ked af den debat, der har været om filiallukninger. Det får det til at se ud som om, biblioteksvæsenet er i stor krise, og det synes jeg faktisk ikke, det er. Vi kan se, at antallet af udlån ligger konstant, selv om der er færre filialer. Vi ser også, at der kommer nye store og bedre biblioteker, så jeg tror folk mange steder oplever, at de får en bedre service end førhen, hvor de kom på små biblioteker med begrænsede materialesamlinger og begrænsede åbningstider. Men det er blandt andet det, jeg vil kigge på, når jeg kommer rundt i landet. Jeg laver en Danmarksturné her i foråret for at se, hvad man gør derude, og hvad der er kommet i stedet for de filialer, der er lukket.

Kultur og biblioteker er tit det, der står for skud i kommunerne, når der skal spares. Kan man forestille sig et økonomisk mindstemål, som kommunerne tvinges til at bruge på biblioteksområdet?

- Altså det tror jeg ikke, man skal bevæge sig ud i. Der må man igen respektere det kommunale selvstyre. Det er kommunerne, der prioriterer, men jeg tror godt, at vi kan være med til at tale området op, og det vil jeg også gøre. Jeg tror kommunerne vil tage de anbefalinger til sig, som udvalget kommer med til efteråret. Det er jo tænkt som god inspiration og vidensdeling til kommunerne om, hvordan de sikrer, at deres biblioteker bliver attraktive for borgerne. Men udvalgets arbejde er ikke et diktat fra oven.

Bibliotekspenge i sort hul

Det er før sket, at kommunerne ikke følger de anbefalinger, som Kulturministeriet kommer med. Blandt andet er tidligere bloktilskud til bibliotekerne røget i kommunekassernes sorte huller.

Du har en pulje; Kultur til alle, på 21 millioner kroner, der kan deles ud til kommunerne. Hvordan vil du sikre, at de penge eller andre bloktilskud til bibliotekerne ikke havner i kommunekassen?

Du har en pulje; Kultur til alle, på 21 millioner kroner, der kan deles ud til kommunerne. Hvordan vil du sikre, at de penge eller andre bloktilskud til bibliotekerne ikke havner i kommunekassen?

- Det er en lille pulje på 21 millioner til kulturprojekter i hele landet, men det jeg kan gøre er, at hvis der er steder i landet, hvor det halter med at investere i bibliotekerne, så kan jeg lave en kulturaftale med de pågældende kommuner, hvor vi forpligter hinanden: »Jeg giver lidt penge til jer, og I forpligter jer til at sætte fokus på bibliotekerne«, hvis det nu var det, der var brug for i det specifikke område. På den måde kan ministeriet bidrage lidt til at guide kommunerne i en eller anden retning, men det afhænger af om de frivilligt vil indgå en aftale, og hvor mange penge vi har til at skyde i det. Men jeg tror, at dialogen er vigtig. Alene det, at der kommer en kulturminister ud og konstaterer, at det går stærkt tilbage for en kommunes biblioteksvæsen, vil give de lokale politikere et behov for at forklare sig.

Københavns Hovedbibliotek

Den tidligere kulturminister kritiserede Københavns Kommune for en mangelfuld indsats på kulturområdet. Vil du som minister skubbe på, at København får et nyt hovedbibliotek, der er en metropol værdigt?

- Jeg kender slet ikke status i Københavns kommune, men jeg mødes jævnligt med Pia Allerslev (kulturborgmester i Københavns Kommune, red.), og hun virker meget engageret, når det gælder kultur som helhed. Jeg ved ikke, hvad hendes holdning er til biblioteker. Det tror jeg faktisk aldrig, vi har snakket om. Det er Københavns kommune, der bestemmer, hvordan de vil prioritere, men jeg har som kulturminister stor fokus på bibliotekerne, og jeg vil bruge mange lejligheder til at italesætte bibliotekernes situation over for kommuner. Det vil jeg da også gerne gøre i forhold til Københavns Kommune.

Karenstiden får en ende

Karenstiden på fire måneder er en torn i øjet på mange bibliotekarer, der mener, den hindrer ligestilling af medierne.

Vil du som minister tage det problem op?

- Ja. Som jeg kan forstå det, så blev karenstiden indført fordi musikbranchen, var bange for ikke at kunne sælge nok cd’er, hvis man fra den ene dag til den anden kunne låne dem på biblioteket. Men jeg havde et møde med Danmarks Biblioteksforening i november, hvor vi aftalte, at de skal tage kontakt til musikbranchen. Det ville være fint, hvis de på en eller anden måde ville indgå en frivillig aftale om at afskaffe karenstiden. Som jeg hører det, er musikbranchen mere hooked på det i dag, fordi salgskanalerne nu går andre veje. Danmarks Biblioteksforening vender tilbage til mig efter den indledende dialog, og så må vi se på det derfra, men jeg er helt enig i, at vi skal arbejde for at få ligestillet medierne.

Spil og film er også dyre for bibliotekerne, fordi de skal betale for rettigheder igen, hver gang materialet skal genanskaffes, hvis de for eksempel er blevet beskadiget. Er ministeren opmærksom på det?

- Ja, det er jeg. Styrelsen for bibliotek og Medier, som sidder med det, er i gang her og nu med at lave en undersøgelse af problemets omfang, og hvor hårdt det egentlig rammer bibliotekerne. Så vil de tage en snak med de involverede parter, om hvordan genanskaffelsesprisen kan bringes ned.

Selvbetjening og udlicitering

Hvordan ser du på tendenserne med ubemandede biblioteker, private samarbejdspartnere eller privatisering af biblioteker?

Hvordan ser du på tendenserne med ubemandede biblioteker, private samarbejdspartnere eller privatisering af biblioteker?

- Jeg glæder mig over, at vi ser så mange nye spændende tiltag. Jeg synes næsten hver uge, at jeg hører om et nyt initiativ. Den anden dag var der noget om selvbetjente biblioteker, hvor folk selv låste sig ind, og i går aftes så jeg noget med et bibliotek, der tog ud på store arbejdspladser, så smede i kedeldragter kunne lære biblioteket at kende. På den måde får de nye kunder i butikken. Jeg hilser sådan set alle nye initiativer velkomne.

Kunne du forestille dig, at man udliciterer biblioteksdriften, som kommunerne for eksempel gør med rengøring?

Kunne du forestille dig, at man udliciterer biblioteksdriften, som kommunerne for eksempel gør med rengøring?

- Jeg kender ikke meget til det, men det kunne man vel godt forestille sig, hvis det kan give et godt tilbud til borgerne.

Forfatterpris

Kulturministeriets forfatterpris har ligget i dvale i 2007 og 2008 på grund af uenigheder om indstillingsproceduren, hvornår bliver den uddelt?

Kulturministeriets forfatterpris har ligget i dvale i 2007 og 2008 på grund af uenigheder om indstillingsproceduren, hvornår bliver den uddelt?

- I 2007 lavede man vedtægterne om, fordi indstillingsproceduren var for administrativt tung og bureaukratisk, men dem der skulle indstille synes åbenbart ikke de nye vedtægter er særligt gode, for herefter har man ikke kunnet blive enige om noget som helst. Men nu er jeg blevet gjort opmærksom på det, og vi arbejder på en løsning, hvor alle kan være tilfredse.

moensted@bf.dk