Gå til sidens indhold

Farlige spor på nettet

De fodspor, du efterlader dig på internettet kan gøre dine ører røde, udstille dine laster og i sidste ende koste dig jobbet.   Læs om de fire værste »huller«, du kan falde i.

Af Thomas Schmidt Nørgaard

Du kan spørge 13 tidligere ansatte hos Virgin Atlantic, der kritiserede flyselskabet og nogle af dets passagerer. Du kan også spørge en 18-årig ex-Crystal-Palace-fodboldspiller, der nævnte sine kontraktforhandlinger med den konkurrerende klub Fulham. Eller du kan spørge den kvinde fra København, som skrev til veninden, at hun havde snydt kommunen ved at give forkerte oplysninger. Facebook er et offentlig medie, hvor både arbejdsgivere og kommuner kigger med, og hvis du ikke er påpasselig, kan det ende med enten fyring eller bøde som i de tre nævnte sager.

Men Facebook er bare en lille del af det efterhånden altomfavnende internet, der bugner af hobby- og diskussionsfora og hjemmesider, hvor man kan komme til at skrive over sig. Og har man først trådt i de digitale nælder, kan fodsporet være svært at slette.

- Nettet er ét stort arkiv, og det, der kommer bag på mange er, at nettet også fastholder informationen. Hvis du laver en googlesøgning på Vordingborg Køkkenet, kan du se, hvad jeg mener, fortæller Abelone Glahn, journalist og forfatter til bogen Dit virtuelle håndtryk.

Og ganske rigtigt:

Lige under køkkenfirmaets egen hjemmeside springer hjemmesiden www.vok.dk i øjnene med rubrikken ’BRUG ALDRIG Vordingborg Køkkenet!!!’. Klikker man på linket, får man en lang og ganske underholdende fortælling i tekst og billede om en katastrofalt udført køkkenentreprise med advokattrusler og andet godt.

Den er fra 2000, og selv om både forhandler og håndværkere i princippet kan været blevet skiftet ud op til flere gange, ligger den dårlige reklame stadig som nummer to på Google, fordi folk bliver ved med at klikke sig derind.

Som det er sket for Vordingborg Køkkenet, kan det ske for en privat person, og ifølge Abelone Glahn kommer folk typisk i klemme i fire klassiske situationer. Billeder, hvis indhold ikke kan accepteres af arbejdsgiveren. Beskeder, der antyder, at du har et misbrugsproblem. Beskeder, der antyder, at du er involveret i sort arbejde. Eller beskeder, der afslører, at du lyver om dine kvalifikationer.

- Det prekære kan ligge i gentagne beskeder fra venner om, at man da vist lige røg eller drak lidt for meget i lørdags, eller at man selv skriver på en gør-det-selv-side, hvordan man har installeret en vask for naboen uden betaling, siger hun.

Arbejdsgiverne lurer

Informationerne ligger frit tilgængelige på nettet, og både arbejdsgivere og rekrutteringsbureauer er ivrige læsere. Da Månedsmagasinet Samvirke undersøgte brugen, viste det sig, at seks ud af ti rekrutteringsbureauer tjekker nettet, og at hver tiende har fravalgt en ansøger på baggrund af det, de har fundet. I USA er tallene endnu højere. Her har to ud af tre kasseret en ansøger.

- Selvfølgelig tjekker arbejdsgiverne også nettet. Ligesom det ville være dårlig research for ansøgeren ikke at kigge på virksomhedens hjemmeside, ville det jo også være dårlig research, hvis virksomheden ikke lavede en google-søgning af en kandidat eller kiggede forbi Facebook, siger Abelone Glahn.

Er en google- og Facebooksøgning ikke tilstrækkelig, har folkene bag to nye søgemaskiner slået sig op på, at de netop specialiserer sig i at finde personinformation. Søgemaskinen på www.pipl.com trawler den dybe del af internettet, der også er kendt som det usynlige net. Indholdet her er efter sigende

omkring 500 gange større end det overflade-internet, som normale søgemaskiner leder i, og indeholder blandt andet online databaser og sider, der ikke bliver linket til.

Er du mere interesseret i at finde hemmelig information om dine venner, kan du bruge www.spokeo.com. Hvis du indtaster din mailadresse med tilhørende kodeord, finder den helt automatisk information om alle i din adresseliste, men du kan også vælge at holde dit kodeord for dig selv og søge manuelt.

Brug det positivt

Det bliver altså stadig sværere og sværere at gemme sig selv og sin fortid, men midt i dette overvågningshysteri mellem venner og chefer og kolleger og familie er der grund til at løfte hagen og rette ryggen. Det hele behøver nemlig ikke kun være negativt.

 - Man skal passe på ikke at blive paranoid. Arbejdsgiverne kan ligeså godt finde noget, der understøtter deres fornemmelse af, at de har fat i en god kandidat, og hvis man udnytter nettet rigtigt, kan det være med til at vise et engagement, der øger chancerne for at få et job, siger Abelone Glahn.

Det kunne for eksempel være dine mange indlæg på forskellige litteraturblogs og -debatsider, der understøtter din faglighed. Eller resultatlisten fra et af dine maraton- eller motionsløb, der signalerer energi og livsglæde. Eller dine forslag til madopskrifter, hints til reparation af en gammel Golf 2 eller blot billeder af familiens weekendtur til Vesterhavet, der alle er med til at give et billede af dig som person.

- Det vigtigste at huske - særligt for den ældre generation, der ikke er vokset op med mediet - er, at informationerne kun er en del af fortællingen om den person, som man tjekker. De kan være både fortegnede og forældede, og bare fordi man har muligheden for at google en ansøger til et job, behøver man ikke nødvendigvis gøre det, siger hun.  

Thomas Nørgaard er freelancejournalist bibliotekspressen@bf.dk