Gå til sidens indhold

Facebook fanger naive danskere

Advarselslamperne burde blinke hos alle Facebook-brugere, men otte ud af ti stoler blindt på udbyderen. Og det kan være farligt.  

Af Thomas Schmidt Nørgaard

Facebook bruger slavekontrakt. Facebook kan sælge dit liv på nettet. Facebook kan koste jobbet. Dansk tilsyn advarer mod Facebook. Facebook giver hackere nem adgang.

De negative overskrifter om det sociale netværk Facebook har det seneste år stået i kø i både aviser og på internettet, men advarslerne til trods, stormer danskerne – ligesom resten af verdens befolkning – fortsat ind i det store virtuelle fællesskab i jagten på gamle og nye venner.

Ifølge den nyeste opgørelse fra it-virksomheden Komfo næsten tredobledes antallet af danske brugere sidste år, så 1,86 millioner danskere nu tæller venner og deler billeder på Facebook. Tallene understøttes af IT- og Telestyrelsens repræsentative Megafon-undersøgelse fra august sidste år, hvor 36 procent af de adspurgte svarede, at de er tilknyttet en online social netværkstjeneste. Hele 85 procent af dem er medlem af Facebook, og det gør tjenesten til den suverænt mest populære.

Men selv om tjenesten er gratis, har populariteten en pris – i hvert fald for medlemmerne.

Når du bliver medlem, giver du helt bogstaveligt Facebook ret til at gøre præcis det, som de har lyst til med alt, hvad du lægger op på siden. Ifølge den 1009-tegns lange smøre, som står et sted i hjemmesidens 15 tætskrevne siders kringlede brugerbetingelser, må Facebook nemlig bruge, kopiere, omformatere, oversætte og videreudnytte dit materiale til ethvert formål. Det betyder med andre ord, at du reelt kan risikere, at feriebilledet af dig i bikini ender i en pin-up-kalender. Eller at billedet af din halvandet år gamle datter bliver brugt i en Pampers-reklame. Uden at du kan sige nej, og uden at du får en rød reje for det.

Og selv om de fleste danske rettighedsjurister ville få Karnovs lovsamling galt i halsen, er der ikke ret meget at gøre ved det.

- Facebook mener, at de hører under californisk lov. Derfor accepterer du, som det er nu, en lang række ting, som ikke ville være tilladt efter dansk lovgivning, når du tilmelder dig, siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.

Det gælder også det faktum, at Facebook må gemme og bruge dine oplysninger, så lang tid det passer dem – også selvom du vælger at slette oplysningerne fra din profil.

- Det betyder, at de ting, du skriver, kan forfølge dig i mange år, uden du har mulighed for at gøre noget ved det, konstaterer Anette Høyrup.

 Naive danskere

De rettighedsmæssige udfordringer stopper langt fra her, men før vi dykker længere ned i de problemfyldte paragraffer, skal vi kigge på danskernes brug og opfattelse af Facebook.

I sig selv er der intet problem i, at næsten alle ifølge IT- og Telestyrelsens undersøgelse har deres fornavn og efternavn liggende. At tre ud af fire har deres e-mailadresse liggende, 64 procent reklamerer med deres fødselsdato, og hver femte afslører deres adresse og telefonnummer, får heller ikke alarmklokkerne til at bimle. Det gør til gengæld danskernes kendskab til de sikkerhedsindstillinger, der regulerer, hvor meget andre kan se af de informationer, man selv lægger ud.

Tre ud af ti aner ikke, hvad »privacy settings« på online sociale netværkstjenester er. Selv blandt dem, der ved det, aner hver tiende ikke, hvordan man ændrer på dem. Og det er der måske en god grund til. 83 procent af brugerne har nemlig tillid til, at onlinetjenesterne – herunder Facebook – behandler personfølsomme oplysninger forsvarligt.

- Det viser, at danskerne er utroligt naive,«siger Abelone Glahn, journalist og forfatter med speciale inden for nettet og onlinenetværk.

- Vi lever i et ordentligt samfund, hvor vi er vant til, at lovgivningen beskytter os, og det tror vi så også er tilfældet på nettet. Men det er det bare ikke. Naiviteten går igen i folks, til tider, skødesløse adfærd på nettet, hvor mange skriver ting eller lægger billeder ud uden tanke for, hvem der kan se det, siger hun.

Den danske tillid virker ekstra naiv, efter at den 24-årige grundlægger, Mark Zuckerberg, brugte Facebooks 5 års fødselsdag i februar til at annoncere, at virksomheden nu vil til at sælge dine personlige oplysninger videre til annoncører. Og det er ikke kun de informationer, som du – skødesløst eller ej – har valgt at lægge ud om dig selv, der risikerer at blive brugt andre steder.

Profilerne på de sociale netværkssteder er forbundet med hinanden, og ligeså vel som du kan lægge billeder ud af dine venner og skrive på dine venners wall, kan de gøre det samme ved dig.

Du risikerer altså, at din ven eller veninde lægger lørdagens lidt for våde festbillede af dig eller en kommentar om noget lidt for privat ud på sin profil.

- Facebook forudsætter i sine vilkår, at brugeren kun oploader informationer, som han eller hun i forvejen har retten til. Men det er langt fra altid tilfældet, og hvis billedet eller teksten er af særlig privat karakter i forhold til en anden person, risikerer den enkelte bruger at forbryde sig mod persondataloven. Derfor bør man nøje overveje, hvilke billeder man lægger på sin profil og eventuelt spørge om lov først, foreslår Anette Høyrup fra Forbrugerrådet, der flere gange har forsøgt at få Datatilsynet til at gribe ind og undersøge, dels om Facebook burde høre under dansk lov, og dels om sitet forbryder sig mod dansk lovgivning.

Lovgivningsmæssigt limbo

- Facebook kan for eksempel frit ændre betingelserne uden at oplyse brugerne om det. Det betyder i princippet, at brugerne skal sætte sig ned og stave sig igennem de meget lange og kringlede betingelser, hver gang de bruger siden, og det er urealistisk at forvente af den målgruppe, som Facebook henvender sig til. Det strider ganske enkelt imod dansk lovgivning, siger hun.

Men selvom Datatilsynet sammen med datatilsyn i mange andre lande har vedtaget en række anbefalinger, der blandt andet siger, at udbydere, der opererer i forskellige lande, bør respektere stand­arder for beskyttelse af privatlivets fred i de lande, hvor de driver deres tjenester, så har Datatilsynet i første omgang valgt ikke at komme med en stillingtagen til Facebook. Samtidig fortæller kontorchef Lena Andersen dog, at tilsynet holder øje med Facebook.

- Vi har ikke set nogen sager endnu. Men vi har et samarbejde med tilsynene i andre lande, og man kan sagtens forestille sig, at vi inden for den nærmeste fremtid laver en koordineret indsats. Og kommer der en konkret aktuel sag i Danmark, er vi også klar til at følge op på den,«siger hun.

Mens Facebook altså endnu kan gemme sig bag den californiske lovgivning, er der til gengæld ingen tvivl om, at de danske brugere af Facebook er underlagt den danske lovgivning.

Og at man skal man være forsigtig med, hvad man selv lægger ud og ikke mindst, hvad ens venner eller tidligere venner lægger ud, blev senest understreget, da en 28-årig mand fra Nordjylland fik 20 dages ubetinget fængsel for at have lagt en sex-video af en tidligere kæreste ud på sin profil.  

Thomas Schmidt Nørgaard er freelancejournalist , bibliotekspressen@bf.dk