Gå til sidens indhold

Uddannelse med mange sporskift

Danmarks Biblioteksskole og Syddansk Universitet skal samarbejde i de kommende år. Det var SDU’s Johannes Nørregaard Frandsen og biblioteksskolens rektor Per Hasle nogenlunde enige om under paneldebatten om uddannelsens fremtid på Bibliotekschefforeningens årsmøde. BF’s formand Pernille Drost ser gerne flere uddannelser og pointerer, at akademisering er vejen frem.  

Fremtidens bibliotekaruddannelse var til debat på Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle, og en af konklusionerne var, at der skal ske en hel masse, meget hurtigt for at tiltrække studerende til faget, der har haft en svigtende tilgang de seneste år. En ny uddannelse er på vej på Syddansk Universitet i Odense som en konsekvens af de nye krav. Bibliotekernes situation ændrer sig konstant, aftagerne til de nyuddannede stiller større krav samtidig med, at de ikke er særligt gode til at markedsføre eksempelvis bibliotekerne som en attraktiv arbejdsplads over for de unge.

Men kodeordet hedder samarbejde.

I panelet i Vejle sad rektor for Danmarks Biblioteksskole Per Hasle, Johannes Nørregaard Frandsen leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, BF’s formand Pernille Drost og en af biblioteksvæsenets initiativtagere til den planlagte nye uddannelse i Odense, Helle Wiese, bibliotekschef i Fredericia.

Per Hasle fremhævede, at der er brug for et højt uddannelsesniveau, og det leverer biblioteksskolen, sagde han. Skolen er internationalt berømmet for sin forskning. Som rektor arbejder han på, at udvide skolens samarbejdsområder. Han har eksempelvis indgået en aftale med Aalborg Universitet og fremhævede muligheden for et samarbejde med Syddansk Universitet.

- Man kan for eksempel tage en bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab og så tage en kandidatuddannelse i noget andet – eller omvendt. Vi har også gang i en internationalisering. Danmarks Biblioteksskole er blevet inviteret til at indtræde i det internationale netværk af I-Schools. Det er en cadeau og viser, at Danmarks Biblioteksskole har et meget højt forskningsniveau inden for informationsvidenskab. Vi skal gøre nytte af hinandens erfaringer, sagde Per Hasle.

SDU: Flere om at uddanne

Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet havde glemt alt om ydmyghed og den skæppe, man kan stille sit lys under. Frandsen argumenterede kraftigt for Syddansk Universitets fortræffeligheder og ikke mindst for et samarbejde mellem universiteterne og Danmarks Biblioteksskole. Frandsen ser, som leder af Institut for Litteratur, Kultur og Medier, rigtig gerne, at Syddansk Universitet nu får en uddannelse i gang. Vel at mærke en uddannelse som en række biblioteksfolk har henvendt sig til universitetet for at få etableret, fordi de ønsker, at fremtidens kandidater skal have en solid ballast og kunne sprede sig over flere områder. Lidt mere kontant: De synes, at udannelsen på Danmarks Biblioteksskole trænger til et alternativ. Men uddannelsen i Odense, der efter planen skal udbydes fra September 2009, skal ses som et supplement og en samarbejdspartner til Biblioteksskolens uddannelse.

 - For det første tror jeg, det er vigtigt for Biblioteksskolen og uddannelsen, at der er flere spillere. Det er vigtigt med flere spillere og en kolossal tung forskningsindsats på det her område. En forskning der flytter noget. Jeg så faktisk gerne, at der var to-tre universiteter, der bød ind sammen med Danmarks Biblioteksskole og sagde, det her område er så vigtigt, at det én gang for alle skal plukkes ud af enhver forestilling om professionsskole – det skal være et universitetsfag.

Frandsen tilføjede, at han udmærket er klar over, at Danmarks Biblioteksskole er bevidst om det.

- Men jeg tror, at der skal power på.   Bibliotekssektoren er under forandring fra bibliotek til en eller anden form for videnkommunikation, som om 10 år ser ganske anderledes ud. Det er vigtigt at komme ind på det her felt, og det er vigtigt med en lang række sporskifter inde i uddannelserne og uden for uddannelserne. Det er vigtigt, at det bliver lagt ind i universitetsregi, så vi får fat i de unge mennesker, som jo i dag fravælger professionsskolerne, sagde han.

Johannes Nørgaard Frandsen fremhævede også, at uddannelsen er akkrediteret af Videnskabsministeriet »med et klokkeklart 12-tal«, men at Kulturministeriet har »sparket sagen til hjørne«. Men om uddannelsen etableres afgøres reelt i Videnskabsministeriet.

- Per Hasle og jeg har sammen med dekanen og flere andre haft udmærkede drøftelser om samarbejde – og lige meget hvad der sker, så kan og skal vi samarbejde, sagde Johannes Nørregaard Frandsen.

Ingen sagde den fremstormende Frandsen imod på dét område. Men BF’s formand Pernille Drost frabad sig, at Danmarks Biblioteksskole blev omtalt som en professionsuddannelse. Hun fremhævede, at skolen har universitær status.

Opgør med monokultur

Pernille Drost sagde, at det for Bibliotekarforbundet er meget væsentligt at slå til lyd for akademisering.

- Det gør vi ud fra en betragtning om, at en uddannelse altså er en uddannelse for livet.

-   I oplever hos jeres medarbejdere, at der er et ekstremt behov for videre- og efteruddannelse. Det gælder også hos forholdsvis nye årgange og for Bibliotekar DB’erne med den fireårige uddannelse.

- Derfor er vores udgangspunkt, at en uddannelse skal man kunne bruge bredt. Når man går ud som kandidat fra Danmarks Biblioteksskole,– så skal det være med en uddannelse, der kan bruges andre steder end på et folkebibliotek. Hvor man skal kunne veksle mellem sektorerne. Og så selvfølgelig specialisere sig. Men det store problem – i biblioteksvæsenet og sektoren – har været, at det er en ekstrem monokultur, man er kommet ud til en sektor og bliver dér. Vi prøver med vores nye mentornetværk –og vore traineeordninger – at få skubbet til en udvikling, hvor medarbejdere og kandidater hopper mere mellem sektorerne.

Folke- og skolebibliotekarer

Bibliotekschef i Fredericia, Helle Wiese, tog afsæt i en helt anden ny uddannelse på Syddansk Universitet, som udbydes nu og handler om videreuddannelse af folke- og skolebibliotekarer.  

- Det er en formidleruddannelse, som tager afsæt i de roller som folke- og skolebibliotekarer har. Og når vi har valgt at gøre den til en fælles uddannelse, så er det, fordi vi i Fredericia kommune har den fælles udfordring, at vi i løbet af to til tre år gerne skulle have et fælles biblioteksvæsen. Det er målet.

Rektor: Specialisering

Ordstyrer på debatten var bibliotekschef Hans Ulrich Hansen fra Mariagerfjord Bibliotekerne, han citerede fra paneldeltagernes udtalelser i Bibliotekspressens tema i november om den måske kommende uddannelse på Syddansk Universitet. Han spurgte blandt andet rektor Per Hasle, om ikke Danmarks Biblioteksskole burde specialisere sig mere og lytte til det, der efterspørges?

Per Hasle svarede:

- Jeg tror ikke nogen uddannelse vederhæftigt kan sige: Vi uddanner eksperter, der dækker hele feltet. Vi vil finde et fokus. Tager I en kandidat herfra, så får I de og de ekspertiser. Hvis I har brug for en antropolog eller en datalog, så ansæt en antropolog eller en datalog. Jeg tror ikke på, at man kan lave en uddannelse, der dækker alt på et fagligt forsvarligt og forskningsbaseret niveau. Så vi må komme ind og sige klart og tydeligt, hvad vi leverer.

Ordstyrer Ulrich Hansen ville vide, hvad det er Syddansk Universitet »kan gøre bedre« i en ny uddannelse. Johannes Nørregaard Frandsen svarede blandt andet:

- Jeg ser ikke vores initiativ som en konkurrent. Jeg ser det som en medspiller i en verden, der har brug for medspil og samspil. Der, hvor der er en væsentlig forskel er, at valgvolumen for de studerende er meget større. I dag vil unge mennesker skifte rundt, når de er på universitetet. Vi skal udnytte den tankegang, så der er en bachelor i bunden, som har nogle valgfagsmuligheder, og så er der en kandidat som kan have en antropologisk eller medievidenskabelig retning – det er hovedpointen i at lave det på et universitet: Volumen. Og så er vi hos os meget tunge inden for det medievidenskabelige felt.

Hvorfor flere uddannelser?

Pernille Drost blev spurgt, hvorfor det er en god idé med flere udbydere af en uddannelse.

- Det handler om rent købmandskab. Altså hvis du har én flaske shampo på hylden, så sælger du en slags shampoo, men hvis du sætter to eller tre slags ved siden af hinanden på hylden, så sælger du tre. Jeg tror, der er nogle myter omkring det at være bibliotekar og om at gå på Danmarks Biblioteksskole. Om man starter på en uddannelsesinstitution handler også meget om, hvorvidt man kender nogen, der kender nogen. Derfor tror jeg, at det er en fordel med flere udbydere. Hvis det bliver et nichefag, så har Biblioteksskolen heller ikke den økonomi eller pondus til at få sig arbejdet op – til at få lavet en ordentlig rekrutteringsstrategi eller lave et ordentligt kommunikationsmateriale. Den anden del af det, er at vi oplever, at det går rigtig godt på det private område. Så det er altså et fag og et fagligt arbejdsområde, hvor der virkelig er et arbejdsmarked med tyngde. Vores seneste lønundersøgelse viser for eksempel, at de privatansatte bibliotekariske kvinder er lønførende over for mændene.

Hvordan vil I samarbejde?

Bibliotekschef Tine Vind, Ballerup Bibliotekerne spurgte Johannes Nørregaard Frandsen og Per Hasle om, hvilke samarbejdsmuligheder de så rent forskningsmæssigt.

Per Hasle:

- Det er meget, meget tidligt at spørge os om. Men et felt, der forekommer os oplagt, men som vi ikke har diskuteret nærmere, er børne- og ungdomskultur-forskning. Her er vi selv stærke, og her er SDU stærke. I forhold til Aalborg Universitet liner vi op til et samarbejde inden for det nyere felt, der hedder Persuasive Design – en form for informationsarkitektur, det tror jeg har et stort potentiale i forhold til biblioteker og digitalisering.

Johannes Nørregaard Frandsen: Jeg vil foreslå, men det skal vi drøfte – at vi laver nogle egentlige forskningsprogrammer – som har forpligtigelse i sig. Jeg er helt enig i, at børn og unge er en meget interessant vinkel. Jeg vil også pege på forskning i »hvad er viden egentlig for en fætter«. Hvordan håndterer man viden i bred forstand? Hvad er det for nogle sektorer, der skal ind i det? Hvordan får vi fat i en kulturel formidling   - vi har på Syddansk været i det game i mange år – vi har hos os uddannet omkring 400 kandidater, der faktisk er ude i samtlige kommuner i dette land. Vi har kolossal viden og kompetence på dette område. Det er nogle af de steder, jeg synes, vi skal lave et samarbejde. Der skal indbygges sporskifte. Det skal være sådan, at de unge kan starte et sted og fortsætte et andet sted -   alt andet ville være uartigt. Vi har fra vores side talt om lærerudveksling – lad os bytte lærere. Der er noget Danmarks Biblioteksskole har gjort rigtig godt i mange, mange år, og så er der noget vi som nogle »nye frække skiderikker« fra det syddanske gerne vil have lov at vise, at vi også kan. Så lad os dog prøve at bytte. Det kan være et helt forløb. Det kan være enkelttimer. Og så skal vi udveksle censorer endnu mere end vi gør.    

Ovenstående er et uddrag af paneldebatten.