Gå til sidens indhold

Bibliotekarforbundet tager ikke medlemmerne for givet

Under denne overskrift igangsætter Bibliotekarforbundet henover foråret 2009 en kampagne, hvor vi sætter fokus på rekrut­tering og fastholdelse af medlemmer.

Under denne overskrift igangsætter Bibliotekarforbundet henover foråret 2009 en kampagne, hvor vi sætter fokus på rekrut­tering og fastholdelse af medlemmer. Dette forår mødes tillidsrepræsentanterne på det offentlige område i TR-kollegierne til uddannelsesdag og debat. BF har fortsat en meget høj organiseringsprocent på det offentlige arbejdsmarked, men det må aldrig være et forhold, der bliver taget for givet. Ligesom det er vigtigt at diskutere hvorledes man på arbejdspladserne håndterer, at der er kolleger der ikke er organiserede. For det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man står »uden for fællesskabet«, som det ofte udtrykkes i fagbevægelsen. Realiteten er, at man lader sine kolleger betale for de lønforbedringer, der opnås ved de offentlige og private overenskomstforhandlinger. Reelt kan man diskutere, om ikke overenskomsten udelukkende burde dække de medlemmer, der har betalt til forhandlerne og de uorganiserede så må klare sig selv? En lignende situation har været omtalt i pressen for nylig, nemlig, at det overrasker mange, at man ikke kan få dagpenge ved arbejdsløshed med mindre man er medlem af en a-kasse. Pludselig tales om lempelse af a-kasseregler, så nye medlemmer kan få hurtigt adgang til understøttelse, hvilket er en uacceptabel løsning. Hvis man aktivt tager et valg om ikke at ville betale til a-kassesystemet i perioder med høj beskæftigelse bør man derfor selv tage konsekvensen, hvis forholdene ændrer sig.

Fagforeninger og a-kasser er et spørgsmål om solidaritet, hvor medlemmerne er enige i at understøtte fornuftige løn- og arbejdsvilkår for de mange. Det er også et spørgsmål om, at alle kan være sikre på at have et sikkerhedsnet, hvis uheldet er ude med sygdom, fyring eller problemer. Men at vi har fagforeninger er også snusfornuft og rettidig omhu. For også arbejdsgiverne har slået sig sam­men i foreninger på det private arbejdsmarked og den offentlige modpart er et stort maskineri. Dette er et af de bedste argumenter for, at de ansatte også bør organisere sig i en fagforening. For også arbejdsgiverne ved, at man bliver stærkere af at stå sammen. Sammen­hold og solidaritet er fortsat en god ting også i en moderne verden.

Et medlemskab af fagbevægelsen gør den enkelte stærkere og giver mere frihed, fordi et medlemskab giver større tryghed og bedre rammer for medlemmernes arbejdsliv.

Når alle står sammen, har vi en mu­lighed for at rette op på nogle af de grundlæggende skævheder på arbejdsmarkedet. Det er en kamp, der skal føres i forhold til Folketinget, men som også handler om indsatsen på arbejdspladsen uanset om den er privat, stats­lig, kommunal eller regional.

I virkeligheden er Bibliotekarforbundet kun så stærkt, som medlemmerne gør dettil. Derfor er det ikke kun en svækkelse af organisa­tionen, men en svækkelse af den enkelte bibliotekars muligheder, hvis færre er organiseret. Derfor kan den kortsigtede gevinst ved ikke at være medlem af sin fagforening slet ikke måle sig med den langsigtede gevinst, nemlig at vi kun i fællesskab kan sikre bedre vilkår for hver enkelt lønmodtager.

  PERNILLE DROST