Gå til sidens indhold

Fra bogsilo til idé-butik?

I Swinging London har de succes med at kombinere det kommercielle med det kulturelle. Der har fire biblioteker skiftet navn til Idea Stores. I dette nummer af Bibliotekspressen besøger vi et af bibliotekerne, der ikke ville hedde bibliotek, blandt andet fordi navnet »er for støvet«, som manageren udtrykker det. Her udstilles eksempelvis cd’er som i en bedre musikbutik og dvd’er som i en videobutik, og brugerne og kunderne strømmer til.

Herhjemme har Kulturministeren via Styrelsen for Bibliotek og Medier netop afsat seks millioner kroner til at eksperimentere med andre udlånsformer end et gængs biblioteks. Baggrunden er naturligvis de mange – nærmest utallige – lukninger af biblioteker og biblioteksfilialer de senere år oven på strukturreformen.
 
Også herhjemme opfordres der altså til en anderledes tankegang end det traditionelle biblioteks. Og selv om det stadig hedder et bibliotek, så har de i Hjørring lagt deres bibliotek midt i et forretningscenter – Metropol hedder centeret. Og her – lige over dagligvarebutikker og med et Fitness.dk som nabo er der fuld drøn på biblioteket. Det er ikke et stille sted, her er liv og glade dage i de farvestrålende lokaler, der signaler åbenhed og inviterer til at blive brugt – også rent fysisk. Bøgernes forsider udstilles og kan studeres fra dybe chesterfieldstole. Inspiration kunne man også kalde det.

I Hjørring har de valgt at kalde et bibliotek for et bibliotek – placeret midt i al virakken i et butikscenter. Måske er det ikke et spørgsmål om enten eller – men både og, når man skal have fat i nye og unge brugere.

Måske kan Ringsted overveje at kalde deres kommende nye bibliotek noget andet end et bibliotek, når eller hvis de kommer med en privatiseringsmodel, der rækker længere end Kolding-modellen. I Århus har det kommende bibliotek fået arbejdstitlen »Multimediehus,« men det er kraftigt understreget kun en arbejdstitel, mon ikke ordet bibliotek også kommer til at indgå? Men formålet med at kalde et bibliotek for en Idea Store, er vel at få folk til at »sætte andre billeder« på det, de normalt forbinder med et bibliotek. Men skal det være efter den angelsaksiske model med barske rekrutteringsmetoder og uniformering af personalet?
 
Helt sikkert er det dog, at det ikke er lige meget, hvad man kalder sin butik. Et eksempel herpå er jo det »betjeningsløse« eller »personaleløse« bibliotek, som det hed i en avisoverskrift – hvilke billeder fremmaner det i hovedet på brugerne? Nok forkerte billeder, for de fleste betjeningsløse biblioteker er netop ikke betjeningsløse eller betjeningsfri for nu at finde et endnu værre udtryk. Man kunne tale om – altså brande – betegnelsen »det åbne bibliotek« i stedet for det betjeningsløse. Det åbne bibliotek danner andre og mere positive og ikke mindst korrekte billeder på nethinden.