Gå til sidens indhold

Livsløn over gennemsnittet

Ifølge statistikken tjener en bibliotekar i løbet af sit liv 13,6 millioner kroner – efter skat. Det er pænt over gennemsnittet for folk med mellemlange uddannelser

Af Thomas Brunstrøm

Det afføder måske ikke jubelscener og spontane klapsalver, når lønchecken dumper ind ad brevsprækken hver måned, men faktisk er der som bibliotekar grund til at være tilfreds. I hvert fald når du sammenligner dig med andre faggrupper med en lige så lang uddannelse.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor man har kortlagt livsindkomsten for forskellige faggrupper. Livsindkomsten er mere interessant end gennemsnitslønnen, fordi man her ser på, hvad en person tjener på et helt arbejdsliv, når der er taget højde for både ledighed, pension, skat og perioder på SU.

Her ligger bibliotekarer på en pæn livs-indkomst på 13,6 millioner kroner efter skat, og det er faktisk 700.000 gode danske kroner over gennemsnittet for folk med mellemlange videregående uddannelser. Til sammenligning tjener en uddannet pædagog 10,6 millioner kroner, en socialrådgiver tjener 11,9 millioner, mens en folkeskolelærer kan sætte 12,8 millioner ind på bankbogen i løbet af sit liv.

Uddannelse betaler sig

Der er i undersøgelsen ikke taget højde for, at bibliotekarer kan tage en overbygning og blive cand.scient.bibl, men alt tyder på, at det i høj grad kan betale sig at tage en uddannelse – jo længere, jo bedre. Også selv om det betyder nogle år i et trangt kollegieværelse med sparsom SU-indtægt og spaghetti-med-ketchup-diæt.

Ganske vist begynder folk med mellemlange uddannelser i sagens natur først at tjene rigtige penge i en højere alder end folk med korte erhvervsuddannelser, men det udligner sig, når man er oppe i 30’erne.

Ikke alene tjener folk med lange uddannelser mere om måneden end mennesker med kort eller ingen uddannelse, de kan også i langt højere grad glæde sig til pensionsalderen, hvor de har bedre råd til rødvin og store bøffer, fordi de arbejder lidt længere og har mere på pensionskontoen. Når en ufaglært arbejder fylder 68 har han tjent 86,7 procent af de penge, han kan forvente at tjene i sit liv, mens en mand med en mellemlang videregående uddannelse kun har tjent 84,1 procent.

Den sociale arv

Selv om bibliotekarerne ligger over gennemsnittet, når det kommer til livsindkomst er der lang vej op til de faggrupper, der virkelig kradser ind – læger og økonomiuddannede, der kan se frem til en disponibel indkomst på 23,9 millioner i løbet af et liv.

Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser i øvrigt desværre, at den sociale arv lever i bedste velgående. Hvor meget man kommer til at tjene i sit liv hænger nemlig nøje sammen med størrelsen på ens forældres livsindkomst. Et barn af en ufaglært og en tømrer kan således ifølge statistikken se frem til at tjene 10,9 millioner kroner, mens et menneske, der er vokset op hos en læge og en økonom kan forvente at få 15,4 millioner at rutte med. n

Thomas Brunstrøm er freelancejournalist (og kan forvente at tjene 13,6 millioner kroner i sit liv – det samme som en bibliotekar)