Gå til sidens indhold

Bibliotekar er ikke en beskyttet titel

Definitionen af  »en bibliotekar« er ikke længere ensbetydende med en person uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. Bibliotekar er ikke en beskyttet titel, og biblioteksvæsenet har ikke patent på biblioteks- og informationsvidenskab. Det rokker ved mange bibliotekarers faglige selvforståelse og identitet, idet det bliver sværere og sværere at definere fælles kompetencer. Men det kan også være en gave, at vi får flere forskellige tolkninger og metoder til udviklingen af vores fagområde.

Hvordan kan det være , at en ny bachelor-uddannelse i »Bibliotekskundskab og videnskommunikation« kan få så meget opmærksomhed i det danske biblioteksmiljø og Kulturministeriet?

Siden Syddansk Universitet(SDU) i efteråret 2008 annoncerede, at de ville indgive uddannelsen til akkreditering har der været artikler i Bibliotekspressen og DF Revy, paneldebatter i diverse fora og en del bibliotekspolitisk opmærksomhed. Egentligt en ganske overvældende interesse for en uddannelse, der er dimensioneret til at blive oprettet ved bare 15 studerende. Men trods den lille skalering er symbolværdien ganske markant, idet det er en kraftig understregning af bibliotekaruddannelsens udvikling fra professionsuddannelse til akademisk uddannelse. En udvikling, der startede for 10 år siden, hvor Danmarks Biblioteksskole fik universitær status i 1998 og overgik til bachelor og kandidatstruktur. At der nu etableres en uddannelse inden for biblioteksområdet under Videnskabsministeriet er en konsekvens af akademiseringen af vores fagområde samtidig med at »monopolet er brudt« som SDU skriver på deres hjemmeside. Og dette gælder ikke kun på uddannelsesområdet.

Inden for ganske få år er de offentlige arbejdsgivere i stigende grad begyndt at rekruttere andre akademikere til bibliotekerne. Dog er det tydeligt, at der er store regionale forskelle, hvor den brede akademiske rekruttering er stærkest på Sjælland, hvorfor denne diskussion kan virke lidt abstrakt for nogle af BF’s medlemmer.

Men i Bibliotekarforbundet er vi ikke i tvivl om, at dette ansættelsesmønster breder sig, både fordi der er en øget efterspørgsel efter specialister, og der ganske enkelt ikke er nok dimittender fra Danmarks Biblioteksskole til at fylde markedet, når en stor del bibliotekarer i den offentlige sektor går på pension om få år. Hvilket Bibliotekarforbundet har advaret om gennem de seneste år uden, at dette har fået Kulturministeriet til at reagere og sørge for at prioritere en slagkraftig rekrutteringsindsats til Danmarks Biblioteksskole. Der samtidig har skulle klare sig i skarp konkurrence med Videnskabsministeriets institutioner, hvilket nu er blevet endnu tydeligere. Herfra skal lyde en opfordring til Kulturministeriet om nøje at overveje om BiblioteksSKOLE er en passende titel for en universitær uddannelsesinstitution, der skal kunne konkurrere med de store universiteter.

Definitionen af  »en bibliotekar« er ikke længere ensbetydende med en person uddannet fra Danmarks Biblioteksskole. Bibliotekar er ikke en beskyttet titel, og biblioteksvæsenet har ikke patent på biblioteks- og informationsvidenskab. Det rokker ved mange bibliotekarers faglige selvforståelse og identitet, idet det bliver sværere og sværere at definere fælles kompetencer. Men det kan også være en gave, at vi får flere forskellige tolkninger og metoder til udviklingen af vores fagområde.
Bibliotekarforbundet  har tidligere hilst den nye uddannelse ved SDU velkommen, og det gør vi stadig. For det afgørende er, at der i de kommende år er behov for veluddannede kolleger, der er engagerede og forstår, hvorfor viden og kultur er afgørende for konkurrencedygtigheden, uanset om det er i den enkelte organisation eller i samfundet.