Gå til sidens indhold

Byg bro til fremtiden-fokus på unge

Mange unge føler sig ikke velkomne på biblioteket. Det skal der laves om på, hvis biblioteket skal fremtidssikres, skriver bibliotekar Henriette Ritz Kylm

»Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne.«
Så er scenen er sat til tre dages konference i Finland om unge og biblioteker. Kilden til citatet er ingen andre end Sokrates cirka 450 før vores tidsregning.
Man kunne også indlede med at spørge: Hvorfor er unge overhovedet interessante i bibliotekssammenhæng? Er der ikke for meget besvær med dem, og har vi overhovedet det de efterlyser? Det indlysende svar på spørgsmålene er: Unge er fremtiden! De går først på pension fra 2050, de er trendsættere, og de bærer fremtidens værdier. Dertil kommer, at unge i dag er anderledes end tidligere tiders unge. De er den første generation født efter internettets opfindelse, født efter murens fald og den første globale generation.

Man skal ikke være bange for lånerne – heller ikke de unge
Undersøgelser af unges brug og ikke-brug af biblioteket viser, at de har en opfattelse af bibliotekets personale som »ikke-tolerante«. De unge føler sig uvelkomne på biblioteket. Det er tankevækkende, at velfungerende unge, der kan løse svære matematikopgaver og skrive analytiske stile, oplever bibliotekets opstillingssystemer som alt for besværlige til, at de selv kan finde ud af det. Læg dertil at mange unge oplever det at stille spørgsmål som et nederlag. De udstiller, at der er noget de ikke ved. Tænk, hvis den de spurgte syntes, at det var et latterligt spørgsmål. Det vigtigste budskab til os som bibliotekspersonale er: Vi kan få de unge på bibliotekerne, hvis vi har en positiv tilgang til dem, og vi har en viden om materialerne på hylderne.
De unge står over for valgmuligheder og risici i en grad, som forældregenerationen aldrig har kendt til. De skal selv forme deres liv og selv have ansvaret for deres livsprojekt. Den største trussel er paradoksalt nok, hvis der er for få valg, eller at de træffer forkerte valg. Har den igangværende finanskrise nogen indflydelse på unge? Svaret er ifølge eksperterne: Nej!Unges adfærd og drømme er så stærke, at de ikke kan holdes nede.

Generationen der blev væk
Den periode, hvor man er ung, bliver længere og længere. Det betyder en »forsinket« tilbagevenden til bibliotekerne. I fremtiden kan det være op til en hel generation, bibliotekerne kommer til at mangle – det er der ikke råd til. Det spørgsmål, man kan stille er: Hvorfor er det vigtigt for os, at de unge bruger biblioteket? Og hvad bidrager vi med, for at unge føler sig velkomne på biblioteket?
Ved en paneldiskussion med seks unge biblioteksbrugere fra Sverige, Finland, Norge og Danmark kom følgende synonymer på »Bibliotek«: Støvet, stille, kompliceret, orienteret omkring bøger og gammeldags. Hvis de kunne bestemme, hvordan biblioteket skulle være, var svarene: Mulighed for at møde venner og hænge ud, indrettet dekorativt og hyggeligt, internet, café, aftenåbent, nyeste bøger, musik, magasiner og spil – også til brug på stedet, arrangementer, områder til fordybelse og studiepladser. Der er sikkert flere, der mener, at deres bibliotek til fulde opfylder de ønsker, de unge har. Hos os i HvidovreBibliotekerne er problemet at få budskabet ud til målgruppen. Vi har derfor fra kommende skoleår det mål, at tilbyde alle klasser, på alle folkeskoler og alle årgange en biblioteksoplevelse. Vores mål er, at vi for hver årgang vælger, hvilken del af bibliotekets virksomhed, der skal formidles til eleverne. Det er ikke hele biblioteket, der skal formidles til for eksempel 8.klasse, men én ting ad gangen. Skal de vide vi har døgnåbne licenser? Skal de vide, at vi har bøger på mp3? Eller noget tredje. Èn ting, som alle elever i 8.klasse så ved, når de går ud af døren. En anden mulighed vi skal prøve er at spørge de unge, hvad de forventer eller ønsker sig af biblioteket. Et spørgsmål, som vi skal have svar på fra en hel årgang.

Hvad kan vi selv gøre?
En del oplægsholdere talte om, at signalet »Bibliotek« var negativt i forhold til målgruppen, jævnfør ovenstående om biblioteket som støvet og stille. Den opfattelse er vi fra HvidovreBibliotekernes Team Ung dybt uenig i. Vi er et bibliotek! Og hvis vi ikke er det, hvem er det så? Vi er de bedste til opgaven med at være bibliotek. Opgaven, som vi ser det, må være at forfine vores kerneydelser, så de bliver tydeligere for brugerne og ikke-brugerne. Vi skal igen og igen fortælle den gode historie om bibliotekerne, og målrette vores tilbud til den enkelte brugers behov – ung eller gammel.
Og så skal vi øve os. Øve os i at lave nye tiltag. Vi skal lave fejl og rette de fejl, vi laver. Pointen er at gøre noget i stedet for at diskutere, om vi skal gøre det, og hvordan vi skal gøre det. Vi skal have mod til at lade være med at købe bogen, som ingen låner. Og vi skal være meget bedre til at bruge statistik i vores materialevalg. Fra de unge lød det også, at biblioteket ikke behøvede forandring, men personalet skulle forandre sig. Slut med at »gemme sig« bag det arbejde, man tog med ud på sin udlånsvagt. Vis, at du er tilgængelig ved at bevæge dig rundt i rummet og vis, at du gerne vil spørges. De unge forventer også, at vi er eksperter. Det er umuligt at være ekspert på alt, så derfor skal vi udnytte, at vi har forskellige kompetencer.  »Forstyr« den kollega, der har kontortid, hvis det giver en bedre lånerbetjening.
Gebyr, ventetid og materialer, der er i stykker, er også med til at forhindre unges brug af biblioteket. Hvis gebyrer afholder folk fra at låne, kunne vi så finde på noget andet i stedet for? Man kan indføre regler for, hvor lang køen må være, før der indkøbes ekstra eksemplar. Med selvbetjeningen har lånerne mindre kontakt med personalet. Det betyder, at lånerne glemmer at fortælle, hvis der er noget, der ikke virker. En løsning: Ansæt unge til at spille spil og se film for at finde ud af, om de virker.
At målrette sit bibliotek og betjeningen i de unges retning er en fremtidssikring af bibliotekets virksomhed. Vi skal være folkets bibliotek, og derfor skal vi huske på, at vi i perioder gerne må gøre en indsats for en udvalgt del af folket.  n

Artiklen er skrevet af Henriette Ritz Kylmann, bibliotekar og udvikler for området 0-25 år ved HvidovreBibliotekerne på baggrund af konferencen Building Bridges Over Tomorrow – Focus on Teen Users og rapporter fra Center for Ungdomsforskning.

bibliotekspressen@bf.dk