Gå til sidens indhold

En omskiftelig tilværelse

Jobbet som bibliotekar i det private er gået fra at være arbejderens kulturelle opdrager til at være firmaets mand med fokus på profit. Undervejs har bibliotekaren mødt modstand fra andre faggrupper og konkurrence fra folkebibliotekerne.  

Der var engang, hvor bibliotekarerne ansat i det private så det som deres fornemmeste opgave at opdrage den danske arbejder. Det var i 1970’erne. På hylderne i arbejdspladsbibliotekerne stod bevidstgørende litteratur, og bibliotekaren var guiden, der viste vej ind til bogskatten.
Bare et årti senere blev arbejdspladsbiblioteket umoderne og nu skulle bibliotekarer, der var ansat i private firmaer, hjælpe firmaet med at øge indtjeningen via det, der blev kaldt et firmabibliotek.
- Skiftet skete pludseligt – nærmest fra den ene dag til den anden uden nogen voldsom diskussion, konstaterer Carl Gustav Johannsen lektor på biblioteksskolen og forfatter til bogen Firmabibliotekernes historie 1945-2007, der udkommer i løbet af foråret.
Som eksempel på det bratte skifte nævner Carl Gustav Johannsen, at Bibliotekarforbundet med blot få års mellemrum udgav pamfletter, der først i 1976 hyldede arbejdspladsbiblioteket og dernæst i 1980 firmabiblioteket. Og synet på bibliotekarens rolle i firmaerne var også markant forandret – fra den opdragende bibliotekar i 70’erne til den effektive bibliotekar, der hjalp med at øge firmaets indtjening i 1980’erne.
- I 80’erne var der ikke mange bibliotekarer, der talte om arbejdspladsbiblioteker mere, konstaterer Carl Gustav Johannsen.
Den tendens sås også i en undersøgelse foretaget i 1980 blandt de studerende på biblioteksskolen. Kun 15 procent svarede på det tidspunkt, at de ikke ville søge stilling på et firmabibliotek. 40 procent var positive og resten var usikre. Af nej-sigerne udgjorde henvisninger til politisk/ideologisk overbevisning cirka en femtedel. Det vil sige, at kun cirka tre procent af bibliotekarerne dimitteret i 1978 og 1979 mente, at de af ideologiske grunde ikke ville kunne arbejde i det private.
Det kan have været et udslag af den tid, de levede i. For netop dengang var der mange ledige bibliotekarer, der startede i jobtilbud i det private.
- De skulle typisk rydde op i en bunke uregistrerede bøger, der lå i et hjørne af et kontor; på sigt kom de dog ofte til at arbejde med alt muligt andet, selvom der nok stadig navnlig i 80’erne var en snert af, at det helst skulle være bibliotekarisk arbejde, forklarer Carl Gustav Johannsen.
Han har gennem sit forarbejde til bogen Firmabibliotekernes historie 1945-2007 kunnet konstatere, at firmabibliotekerne har levet en ikke alene meget omskiftelig tilværelse, men også en temmelig konfliktfyldt én med konkurrence fra både andre faggrupper og fra kollegerne fra folkebibliotekerne. Og nu efter årtusindeskiftet er firmabibliotekerne også faldet voldsomt i antal.
- Man kan sige, at mens det er gået dårligt for firmabibliotekerne, så går det glimrende for bibliotekarerne i det private.
- Bibliotekarer behøver ikke sidde i et bibliotek, de kan styre viden på mange andre måder, siger Carl Gustav Johannsen, der samtidig noterer sig, at det i dag kun er omkring en fjerdedel af de bibliotekarer, der er ansat i det private, der har titlen bibliotekar.

Dokumentalisterne
Tidligere var det sådan, at bibliotekarer ansat i det private skabte noget, der helst skulle ligne et bibliotek, og når det var gjort, skulle der helst også ansættes endnu en bibliotekar. Denne tendens var tydeligst i USA og England, hvor firmabibliotekerne har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet og tidligere. Det er også fra den angel-saksiske verden, at nogle af 1990’ernes skarpeste kritikere af firmabibliotekerne kommer. De mente, at bibliotekerne tænkte for lidt på virksomhedens overordnede strategi og vækst. I stedet forsøgte man at skabe vækst i egen afdeling eller sub-optimere, som det hedder i managementsprog. Den diskussion har dog aldrig været fremherskende i Danmark, hvor firmabibliotekerne først for alvor dukkede op efter anden verdenskrig.
Det har til gengæld diskussionen om, hvorvidt bibliotekarer overhovedet var de rette til at varetage deres job i det private. Det var de såkaldte dokumentalister, der typisk var ingeniører specialiseret i videnstyring, der bekæmpede bibliotekarernes rolle i de private virksomheder. Dokumentalisterne var tidligt på banen med it og edb og mente, at de, fordi de også havde kendskabet til eksempelvis virksomhedernes produktionsforhold, havde en langt mere relevant ekspertise end bibliotekarerne, når det gjaldt om at finde den rette viden. Bibliotekarerne mente omvendt, at det var en fordel ikke at være specialister men generalister. For bibliotekarer, der ikke havde kendskabet til produktionen var mere lydhøre over for brugernes behov. Diskussionen kørte, indtil dokumentalisterne for det første erkendte, at der var arbejdspladser nok til begge faggrupper, og så fik de to parter også en ny fælles fjende. Det skete, da folkebibliotekerne i 80’erne tog fat på at tilbyde erhvervsservice til private virksomheder. Det mest omdiskuterede eksempel er Struer Folkebibliotek, der i 1988 tilbød B&O en række ydelser. Firmabibliotekaren, der havde været ansat i B&O, blev fyret og selv om det tilsyneladende kunne diskuteres om, hun var blevet opsagt før eller efter, at folkebiblioteket bragte sig på banen, så var folkebibliotekerne nu en reel trussel for de privatansatte.

Fleksible bibliotekarer
Siden hen opgav de fleste folkebiblioteker igen tanken om erhvervsservice, og bibliotekarerne i det private viste sig i høj grad at være meget fleksible og tilpasningsdygtige. For selvom Carl Gustav Johannsen ikke har noget tal på, hvor mange firmabiblioteker, der findes i dag, så er han slet ikke i tvivl om, at antallet er for nedadgående.
- Bibliotekarerne i det private har det fint uden biblioteker – de kan styre viden på mange andre måder og samarbejder på tværs med mange andre faggrupper, konstaterer Carl Gustav Johannsen. 
- Der er jo også mange erhvervsfolk, der fortæller, hvor meget glæde de har af bibliotekarer og hvor dynamiske mennesker, bibliotekarerne er. 

Carl Gustav Johannsen er lektor i biblioteksudvikling og videnstyring ved Danmarks Biblioteksskole. Hans ph.d.-afhandling fra 1996 handler om anvendelse af kvalitetsstyring i BDI-sektoren.

lerche@bf.dk