Gå til sidens indhold

Flere ordblinde vil bruge bibliotekerne

Inden for de sidste fire år har Danmarks Blindebibliotek fået en ny stor brugergruppe. Det er de unge ordblinde mellem 12 og 20 år. De ordblindes netværk har nemlig fået øjnene op for bibliotekernes tilbud

Hvad skal en læsehandicappet på et bibliotek? Det er et spørgsmål, som Bente Dahl Rathje, chefkonsulent i Danmarks Blindebiblioteks formidlingsafdeling let kan svare på. For der er rigtig meget, som bibliotekerne kan gøre for de læsehandicappede. Her får folk adgang til at læse og dermed berige deres liv.
Hun er ikke tvivl om, at hun arbejder med et område, der virkelig forandrer sig i disse år. 

De unge ordblinde vil læse
Antallet af ordblinde brugere på blindebiblioteket er nemlig steget markant inden for de sidste par år. Og det er vel at mærke en snæver gruppe på de 12 til 20-årige, der nu pludselig udgør den næststørste brugergruppe på biblioteket. Kun overgået af kvinder over 70 år.
Forklaringen skal ikke findes i et stigende antal ordblinde, for den gruppe er konstant. Forklaringen er snarere, at det er de ordblindes omverden, der har fået øjnene op for de gode tilbud, der jo allerede eksisterer, til de ordblinde.
- Det er de ordblindes efterskoler og læsepædagogerne, der har opdaget vores tilbud, siger Bente Dahl Rathje, der glæder sig meget over, at de unge nu får glæde af bibliotekets store samling af lydbøger og e-bøger.
Hun har stået i spidsen for et stort opsøgende arbejde, hvor blindebiblioteket har kontaktet alle de parter, der er involveret i arbejdet med ordblinde, og biblioteket har i den forbindelse konstateret, at der er mange, der yder en indsats, men at der er ikke er nogen samlende, koordinerende funktion på området, og at mange af parterne slet ikke kender til hinandens eksistens. Den koordinerende og samlende funktion der hidtil har manglet, påtager Danmarks Blindebibliotek sig gerne, fordi den samtidig falder godt i tråd med, at folkebibliotekerne har efterlyst samme indsats.
- Samtidig har folkebibliotekerne også ytret ønske om at få del i vores viden om ordblinde, og derfor har vi taget initiativ til en konference, hvor rigtig mange gode kræfter kommer og holder oplæg, forklarer hun.
Konferencen i april lægger op til, at det både er den politiske ledelse og medarbejderne, der skal føle ejerskab for den målrettede indsats for de ordblinde.
- Generelt kan man jo sige, at det i dag er blevet i orden at sige, at man er ordblind. Heldigvis forbinder man ikke længere det ikke at kunne læse og skrive med at være dum, for der er jo mange dygtige folk, der står frem og fortæller om deres ordblindhed, siger Bente Dahl Rathje.
- Men samtidig må man jo også sige, at i et videnssamfund som vores er det ikke i orden, at der er borgere, der ikke har adgang til viden. Nogle ordblinde klarer sig på trods af det, men det var da bedre, at de fik adgang til at læse og så kunne bruge deres kræfter på noget andet end blot en kamp for at klare sig.
På blindebibliotekets erhvervsservice hjælper de allerede mange ordblinde med at få læst tekster eller manualer, de skal bruge i deres arbejde.
- Vi hjælper dem jo faktisk med at bevare deres job, siger Bente Dahl Rathje.
Og den indsats sker også i flere større virksomheder – eksempelvis Vestas, der har et program for deres ordblinde medarbejdere, hvor de bliver tilbudt læseundervisning og får en it-pakke, så de har udstyr, der kan hjælpe dem med at læse de manualer, de skal bruge i deres arbejde.
Netop den øgede indsats og fokus på området, samt de mange tekniske hjælpemidler som eksempelvis e-bøger, der nu sætter ordblinde i stand til at læse op til flere bøger på en gang og lave noter med mere undervejs, gør at bibliotekernes tilbud til de ordblinde bliver mere og mere relevante. 
lerche@bf.dk