Gå til sidens indhold

Generationsskiftet kommer

 Gennemsnitsalderen på en bibliotekar er 49 år og på de fleste bibliotekariske arbejdspladser er gruppen på over 50-årige langt den største. Mange nærmer sig pensionsalderen. Men hvordan tager bibliotekarerne imod deres nye og oftest meget yngre kolleger?

I København og Frederiksberg kommuner er der ansat fem bibliotekarer i 20’erne ifølge Bibliotekarforbundets medlemsregistre.
I alt har forbundet 262 medlemmer i de to kommuner, og 67 procent af dem er over 50 år.
Generationsskiftet er altså på vej, og det vil blive en meget stor flok af nye kolleger, der skal tages godt imod i de to kommuners biblioteker. Den udfordring tager man med ro i København.
- Vi har ikke umiddelbart tænkt os at iværksætte særlige initiativer. Vi sørger løbende for, at nye medarbejdere introduceres til virksomheden og arbejder på at have et naturligt mix af yngre og ældre ansatte på bibliotekerne, forklarer bibliotekschef Jens Ingemann.
København og Frederiksberg er dog langt fra enestående, når det gælder en høj gennemsnitsalder.
Bibliotekspressen har set nærmere på demografien i både kommuner, stat, regioner og blandt de private bibliotekarer, og alle steder er gennemsnitsalderen høj. Undtagelsen er de privatansatte bibliotekarer, der har en gennemsnitsalder på 44 år.

Farvel til mange
Blandt de kommunalt ansatte bibliotekarer er gennemsnitsalderen 49,99 år. Og andelen af ansatte over 50 år er på 62 procent.
Der findes mange kommunale arbejdspladser, hvor fordelingen er endnu mere skæv. Marianne Vergmann er ansat i Lejre Kommune, hvor der er ansat 10 bibliotekarer og kun to af dem er under 50 år. Selv er hun 51 år og altså en af dem, der kommer til at mærke generationsskiftet tydeligst – hun skal både sige farvel til erfarne kolleger og tage imod nye og sandsynligvis langt yngre kolleger. Generationsskiftet er dog ikke noget, man taler om på Lejre Kommunes biblioteker.
- Men det ville være relevant at diskutere, for der kommer jo en stime af pensioneringer over de næste fem år, fordi det meste af personalet på det tidspunkt runder de 60 år, siger hun.
Allerede nu har man i Lejre gjort sig nogle få erfaringer med, hvordan det er at tage imod nye kolleger, men redskaberne til hvordan det bedst gøres, føler Marianne Vergmann endnu ikke helt er på plads.
- Vi har haft unge vikarer, og det er en udfordring. Vi er dobbelt så gamle som dem og tilhører deres forældres generation. Der er en opgave i at tænke over ikke at være for »mor-agtige«, men at yde den støtte, omsorg og oplæring en nyuddannet har brug for. Det er i høj grad en balancegang, siger Marianne Vergmann.
- Det er svært at være den, der både har den faglige erfaring og livserfaringen qua ens alder og samtidig være en god kollega, der skal yde plads og rum til de unge, tilføjer hun.
Men selv om Marianne Vergmann ikke lægger skjul på, at det kan være vanskeligt at tage imod nye kolleger, så understreger hun, at hun ser det som noget positivt, og at det er en udfordring, hun glæder sig til i sit arbejdsliv.
- Vi kan mærke, at det er rart at få det friske pust. De nye har andre erfaringer og andre kompetencer – det er ikke fordi, de kommer med noget meget nyt, men for eksempel er deres it-komptencer rigtig gode. De unge stiller spørgsmål, og det er sundt, men de er samtidig også meget loyale og går ind i de rammer, der nu engang er, siger Marianne Vergmann.
Men en ny kollega, der tilmed er nyuddannet, har selvfølgelig ikke den erfaring, der kommer fra et langt arbejdsliv.
- Vi havde en vikar, der efter den første uge, sagde til mig: »Hold da op, det har jeg slet ikke lært på skolen«. Man tror, man er færdig med sin uddannelse, når man har fået sit eksamensbevis. Men når man begynder at arbejde, så begynder den anden halvdel af ens uddannelse. Sådan var det jo også for mig selv, siger hun.

Takt og tone
På bibliotekerne i Roskilde er generationsskiftet sket mere gradvist, fordi man har ansat mere løbende. Men også her er andelen af ansatte over 50 år stor. Selv er tillidsrepræsentant Christine Banke 51 år, og hun er godt tilfreds med, at man på Roskilde Bibliotekerne tilbyder sine nyansatte en mentorordning, der også foregår på lederniveau. 
- En gammel garvet tager en nyansat i hånden og lærer vedkommende op, og det er smadder svært, for der er meget, de skal lære.
Hun vurderer, at de nye, unge kollegaer generelt er mere tunet ind på den nye verden og fremtiden, men at den type også findes hos de ældre bibliotekarer.
Selve det, at Roskilde Bibliotekerne allerede har taget imod en del nye og yngre kolleger gør, at Christine Banke vurderer, at generationsskiftet fungerer godt i Roskilde.
- Jeg synes ikke, vi har et generationsproblem her. Der er selvfølgelig noget i det små, og det handler mest om takt og tone; at de unge efterlader sodavandsflasker, har bærbare med på møder og sidder og ser på skærmen. Der er et lille skred i, hvordan man opfører sig, og det kan godt give en øjebliksirritation, hvor den ene gamle vrisser til den anden om det, men det er ikke mere end det, understreger hun.
Omvendt synes hun dog stadig, at det er et meget vigtigt emne at diskutere på arbejdspladsen, at der er en så stor del af medarbejderne, der nærmer sig pensionsalderen.
- Vi taler om det, ja vi bekymrer os om det, det er en af grundene til, at vi har lavet mentordningen. Der vil være viden, der går tabt, men vi er nok lidt afventende i øjeblikket, fordi man måske nogle gange overvurderer hvor meget, man har brug for at gemme på den viden, der er blevet tillært gennem mange år. Der er noget specialviden, man vil mangle, og det retter mentorordningen forhåbentlig lidt op på.
Christine Banke forudser, at generationsskiftet på bibliotekariske arbejdspladser vil give en del diskussioner.
- Spørgsmålet er, hvad det er, vi vil? Hvad er biblioteket for os. Jeg har det en smule helligt med det, biblioteket er så fantastisk samfundsmæssigt set, det er vores alle sammens, men andre kan have andre tilgange. Nogle mener vist, at man lige så godt kan lave biblioteket om til en butik med betalbare ydelser, siger Christine Banke.
Hvidovre skifter 
I HvidovreBibliotekerne har man – ligesom i Roskilde – allerede erfaringer med generationsskiftet, og man har arbejdet med at sikre den viden, der vil gå tabt, når erfarne medarbejdere forlader arbejdsmarkedet. Og netop i Hvidovre er andelen af medarbejdere, der er gået på pension meget stor, fordi de fleste medarbejdere blev ansat i starten af 1970’erne og siden ikke har skiftet arbejde på grund af den store bibliotekarledighed. De har på sin vis været stavnsbundne til deres arbejdsplads, konstaterer bibliotekschef Kim Rømer Krogh. Han har været i faget i 30 år og er 53 år gammel.
Som bibliotekschef har han været med til at iværksætte en ordning, hvor ældre medarbejdere, inden de fratrådte, deltog i et møde med udviklingschefen, således at biblioteket fik så meget viden ud af medarbejderen som muligt. Den viden blev så givet videre til en ny medarbejder.
- Men vi tager også stilling til, hvad det er for en viden, der skal gå videre. For der er viden, eller ting, man altid har gjort, som egentlig ikke har nogen grund og derfor ikke skal bevares. Vi vurderer i forhold til de aktuelle muligheder – i stedet for blot at køre videre as usual, siger Kim Rømer Krogh.
Selve generationsskiftet er også styret fra ledelsens side.
- Vi har meldt det ud, så personalet ved, at når nogen fratræder, så kommer der i første omgang vikarer i stillingen. Og så ansætter vi nye medarbejdere i klynger – for hvis de kommer drypvis én efter én, så vil de blive dræbt i organisationen, fordi den ældre generation så vil være i overtal. Uden egentlig at ville det, vil de ældre medarbejdere komme til at dræbe engagementet hos de nye, fordi de har deres egne måder og rutiner som de vil holde fast i, forklarer Kim Rømer Krogh.
Samtidig med generationsskiftet har biblioteket også gennemgået en organisationsændring, og som et led i nyansættelserne har nye medarbejdere fået lov til selv at angive hvor mange timer, de vil arbejde og inden for hvilke arbejdsområder.
Endelig glæder Kim Rømer Krogh sig over, at generationsskiftet medfører, at der nu ansættes cand.scient.bibl’er på biblioteket.
- De har en anden form for drive, end os almindelige bibliotekarer, vurderer han.

Intet generationsskifte endnu
På Aalborg bibliotekerne er gennemsnitsalderen blandt alle medarbejderne på 50,46 år. Selv hører tillidsrepræsentant Ane Righolt med sine 36 år til gruppen af yngre bibliotekarer i Aalborg, men generelt er generationsskiftet endnu ikke kommet i gang.
- Det går lidt trægt på grund af besparelser og fyringsrunde – der er nu 10 stillinger, der ikke skal genbesættes. Men når det er overstået, så skal vi i gang, siger hun.
- Jeg har selv været ansat i ti år – og jeg har oplevet, at der kommer folk, der spørger, hvem er du egentlig? Folk er her længe, man har tit næsten 40 års jubilæum, inden man stopper.
Og forskellen i alder betyder noget for det sociale.
- Ja, der er da alderskliker, og det betyder noget. Både ældre og unge har en tendens til at holde sig lidt til hinanden. For eksempel er de, der nærmer sig pensionen måske ikke så engagerede i kollegiale arrangementer længere. Julefrokosten på hovedbiblioteket blev eksempelvis aflyst – men den manglende opbakning kan også delvist skyldes en sparerunde, forklarer Ane Righolt.
Men også fagligt betyder alderen noget.
- Jeg tror, at der er mange ældre medarbejdere, der ikke føler, at de bliver set og respekteret så meget. Man har måske lidt for travlt med at fokusere på alder.

Kongelig buddy-ordning
På Det Kongelige Bibliotek vurderer tillidsrepræsentant Søren Guts, at i hvert fald halvdelen af de ansatte er over 55 år, og at mange i den gruppe også er over 60 år.
- Vi har en meget skæv aldersfordeling, og vi er derfor i gang med generationsskiftet, siger Søren Guts, der selv er 56 år.Samtidig med generationsskiftet, så tager Det Kongelige Bibliotek også mange nye faggrupper ind og opretter nye stillingsbetegnelser. I stedet for at bruge stillingsbetegnelsen bibliotekarer og forskningsbibliotekarer ansættes der nu eksempelvis informationsspecialister, der kan rekrutteres blandt en langt bredere skare af akademikere.
Og der er lagt en plan for, hvordan generationsskiftet kan få en god start. Nyansatte gennemfører i første omgang et introduktionsforløb, og tilknyttes både en mentor, der står for den faglige oplæring, og også en såkaldt buddy-ordning, hvor en kollega fra en anden afdeling bliver en kammerat, der er med til at udvide den nyansattes netværk.
Samtidig er der også rotationsordninger, der gør, at de nyansatte i deres første ansættelsesår rokerer mellem flere afdelinger. 
Generelt er det Søren Guts vurdering, at generationsskiftet fungerer godt.
- De nye bliver spredt godt, og jeg synes ikke, at vi har alderskliker, men jeg kan da selvfølgelig godt forestille mig, at man taler bedre med kollegaer på ens egen alder.
Søren Guts har også noteret sig, at der er forskel på de nye og ældre bibliotekarer.
- De nye har en mere teoretisk tilgang til arbejdet og skal lære det mere praktiske og nede på jorden, som også er en del af opgaven. De gamle er mere praktiske og har haft mindre teori, vurderer han.
Faglige sammenstød
Sørens Guts tillidsrepræsentant kollega er Rune Pileborg Kurdahl, der er 34 år og kom til Det Kongelige Bibliotek som nyuddannet. Han oplevede ikke, at det var specielt nemt som ny kollega at få overblik over sin nye arbejdsplads, og det, at han blev ansat i 2007, hvor fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og det daværende DNLB, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek var i fuld gang, gjorde det heller ikke nemmere.
Det tog tid at lære at gennemskue hele organisationens beslutningsprocesser, og det var ikke altid nemt at finde ud af, hvem der var leder hvor, eller hvem han skulle gå til med sine spørgsmål. Der var også flere forskellige faggrupper og faglige organisationer, han skulle lære at kende.
- Dengang fandtes der ikke et introforløb til de øvrige fakultetsbiblioteker, og det savnede jeg. Jeg savnede nogen, der kunne introducere mig til hele organisationen, i stedet blev min viden lidt tilfældig, og jeg havde været ansat i godt et år, før jeg fik det hele på plads, husker Rune Pileborg Kurdahl.
Hans oplevelse er, at det sociale liv i høj grad bærer præg af, at han er ansat på en arbejdsplads med en høj gennemsnitsalder.
- Som nyansat var jeg meget opsat på at danne mig et netværk blandt andre unge og søgte derfor kontakt til mine kolleger på de øvrige fakultetsbiblioteker. Man har en fælles referenceramme med folk på sin egen alder, siger Rune Pileborg Kurdahl.
Han peger på, at der er forskel på, hvordan unge og ældre bibliotekarer opfatter sig selv.
- Den ældre generation af bibliotekarer opfatter måske i højere grad biblioteksfaget som et håndværk, hvor de unge i min generation måske i højere grad ser sig selv som akademikere og gerne vil arbejde procesorienteret med skiftende arbejdsopgaver og problemstillinger, hvilket er en del af vores uddannelse. De unge vil ikke nødvendigvis være tilfredse med at sidde i en stilling, der er præget af meget rutinearbejde. Man skal også rokere 3-4 gange i de første ti år, og det ser jeg som noget meget positivt, siger Rune Pilebog Kurdahl.
Han kan godt nikke genkendende til, at der en kulturforskel mellem de unge og de ældre medarbejdere.
- Der ses lidt skævt til de unge nogle steder, det er måske en floskel, men man kan gode møde holdninger som »de unge tror, de kan slippe for rutine-arbejde«, »de unge får de sjove projekter«, og »de ældre laver kendeligt rutinearbejde«.
De traditionelle gamle faggrænser er under opbrud, og det er heller ikke noget, som alle har haft lige let ved at acceptere.
– Eksempelvis er jeg blevet tildelt fagreferencen på psykologi, og er dermed trådt ind på et område, hvor forskningsbibliotekaren traditionelt har haft sin enegang. Jeg er stødt på den holdning, at det er forkert og enkelte i den ældre generation så måske hellere fastholdt en fordeling, hvor bibliotekaren sidder med de traditionelle biblioteksopgaver.  n

lerche@bf.dk