Gå til sidens indhold

Måske er det butleren

Krimigenren er for længst blevet stueren, og aldrig er der blevet sprøjtet så mange nye krimier ud. Forfatterne eksperimenterer og det overnaturlige, humor og international kriminalitet er de nyeste ingredienser, ifølge krimiekspert Nanna Rørdam Knudsen.  

Helten må stadig ikke »snyde«, men det er blevet ok at få hints fra det overnaturlige, når krimigåderne skal løses, ifølge cand. mag i historie og litteratur med speciale i nordiske politiromaner Nanna Rørdam Knudsen.
- De strenge krav om realisme i krimierne er ved at blive blødt op, siger hun. 
Kravet om de virkelighedsnære krimier opstod ellers helt tilbage i 1950’erne i halen på de knap så realistiske, klassiske engelske puslespilskrimier af Agatha Christie og de hårdkogte amerikanske krimier anført af Raymond Chandlers. Læserne begyndte efterhånden at efterspørge krimier, hvor de kunne identificere sig med hovedpersonen, hvilket kan være svært med den morfinafhængige Sherlock Holmes eller den egocentriske Hercule Poirot. Heltene skulle være hele personer med et privatliv. I Skandinavien blev det blandt andet leveret af Sjöwall og Wahlöö, der fra 1965 til 1975 udgav ti bøger om kriminalbetjenten Martin Beck.
- Og det er den type krimier, som er blevet skrevet i vores del af verden lige siden, siger Nanna Rørdam Knudsen. Bøger med politibetjente eller journalister i realistisk rammer og med en latent samfundskritik.

Overjordisk inspiration
Men i dag er det ellers strenge krav om, at historien skal være realistisk, og at alt skal have en logisk og naturlig forklaring, ikke længere så strengt.
- Der bliver stadig skrevet om politibetjente eller journalister, men det strenge krav om realisme er ved at bløde lidt op, Forfattere som Håkan Nesser og Arne Dahl skriver politikrimier, der er relativt realistiske, men sprænger rammen ved for eksempel at lade politibetjentene diskuterer højsange eller tyske digte af Rainer Maria Rilke, siger Nanna Rørdam Knudsen.
Arne Dahl og også forfattere som Johan Theorin, Mons Kallentoft og Åsa Larsson lader de døde tale. Detektiven har en fornemmelse af, at nogle prøver at kontakte ham eller hende, og det er brud på »realismereglen«. Johan Theorins bøger foregår for eksempel i Øland i Sverige, og han væver gamle folkesagn og myter fra området ind, så historien bliver mere gyseragtig.
- Der må godt ske noget i krimierne, der ikke kan ske i virkeligheden nu, før skulle der være en naturlig forklaring, siger Nanna Rørdam Knudsen.
Et andet eksempel er Danmarks Radios serie Rejseholdet, hvor rammerne er traditionelle og realistiske, men hvor kriminalbetjenten La Cour har clairvoyante evner.
- Det er »ulovligt«, men fungerer det, vil vi som læser eller seer godt acceptere det. Så længe det ikke virker som snyd, kan det være interessant, at detektiven har en veludviklet intuition. Vi er jo vant til, at detektiver for eksempel kan mærke, når nogle ikke taler sandt.

Humor og terror
En anden tendens Nanna Rørdam Knudsen ser er, at kriminalgåderne i højere grad end før viger for spændingsromaner. Hun definerer spændingsromaner som bøger, der ikke har en enkelt krimigåde i sig og ikke har nationale grænser, det kan være kvindehandel, internetkriminalitet eller terror. Et eksempel er forfatteren Leif Davidsens agentkrimier.
- Det handler igen om, at krimier skal afspejle virkeligheden, og den er blevet mere global. Mord i en landsby, der bliver opklaret af inspektor Barneby er ikke så realistiske mere. Lommetyvene på Strøget i Århus er måske en bande fra Litauen. Det vil der komme endnu mere af, siger Nanna Rørdam Knudsen.
Humor er den tredje og sidste tendens hun peger på.
Krimiserien af Camilla Läckberg er for eksempel  hyggelig, selv om de er uhyggelige og har meget humor i sig, som når det dovne kriminalchef folder en lille bunke af sit hentehår på toppen af hovedet eller gemmer flødeboller i skuffen.
- Krimier har ellers været en humorforladt genre, men flere og flere forfattere tør være lidt morsomme. Forfatteren Mark Billingham skriver for eksempel med en sort humor, der gør, at man kan holde ud at læse hans meget voldsomme krimier, siger hun.

Mere end underholdning
Ifølge krimieksperten er forklaringen på krimiens overvældende succes en forstærkende kraft. Jo flere krimier der sælger godt, jo flere forfattere tager genren seriøst og ser det som en udfordring at skrive en krimi, som de danske forfattere Lene Kaarberbøl og Agnete Friis, der har skrevet den anmelderroste krimi Drengen i Kufferten.
En forklaring er også, at der i forhold til andet »underholdningslitteratur« som Bridget Jones Dagbog eller Shopaholic-bøgerne, ofte er noget at tænke over.
I Sverige har man i mange år taget krimier seriøst, og svenske forfattere har været førende. Norge er kendt for at være eksperimenterende som Anne Holt, der skriver om atypiske personer i sine politikrimier.
- Den norske forfatter Gunner Staalesen har også siden 1977 skrevet om en privatdetektiv i Bergen, og det  kræver snilde at få det til at virke troværdigt, siger Nanna Rørdam Knudsen. 
Danmark er også ved at komme godt  med, mener hun.
- Der kommer mere og mere god krimilitteratur på dansk efterhånden, som flere forfattere tager det seriøst i stedet for at tro, at de kan skrive en krimi med venstre hånd i sommerferien. 
moensted@bf.dk