Gå til sidens indhold

Når viden risikerer at gå tabt

Hvordan sikrer bibliotekerne den viden, der risikerer at gå tabt, når en stor del af de erfarne bibliotekarer går på pension?  

Bibliotekarer er gode til at bevare og systematisere viden. Men hvad sker der med bibliotekarernes egen viden, når de forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension? Det spørgsmål må efterhånden ligge i baghovedet på rigtig mange ledere på folke- og statslige biblioteker.
Nogle biblioteker har dog allerede iværksat handlingsplaner og det har firmaet Conmoto været en del af. Helt konkret har firmaet være involveret i et projekt for en række folkebiblioteker, hvor man blandt andet skulle undersøge, hvad der virker i forhold til videndeling. Man ville også opstille en vision for videndeling for bibliotekerne og undersøge, hvilke udfordringer bibliotekerne stod over for i forbindelse med gennemførelsen af visionen.
Søren Heide, partner i Conmoto var med til at udarbejde projektet.
- I bund og grund handlede projektet om, at der var mange kloge medarbejdere, der havde oparbejdet viden gennem mange år. Men hvad var det for en viden, der ville gå tabt, når de gik på pension, og hvordan kunne man fastholde – eller videreføre den viden til yngre medarbejdere?, siger Søren Heide.
Som en del af projektet blev alle bibliotekets medarbejdere samlet i forbindelse med arrangementer og noget, der blev kaldt markedspladser. Det sidste handlede om, at medarbejderne hele tiden skiftede grupper og hørte hinandens historier og fandt et svar på spørgsmålet: Hvad er kernen i den måde, vi deler viden på?
- Og for at svare på dette spørgsmål var de nødt til at stille sig selv en masse spørgsmål om, hvad det er for en viden, der er brug for. Hvordan skal samarbejdet være? Hvordan modtager vi nye kolleger og meget mere, forklarer Søren Heide.
En af de vigtigste pointer, man nåede frem til var, at når det gælder om, hvilken viden, der er vigtigst at bevare på et bibliotek, så er det ikke den specialviden, den enkelte bibliotekar har opnået gennem et langt arbejdsliv. Det kan for eksempel være en bibliotekar, der har en enorm viden om engelske krimier eller et bestemt forfatterskab.
- Den viden er bundet op på en person, der har interesseret sig for et bestemt emne, og hvis der kom en bruger og spurgte til lige dette område, ville vedkommende få en sublim betjening. Så selvfølgelig ville det være ærgerligt, hvis den viden gik tabt, men et større problem ville det faktisk ikke være, siger Søren Heide.
For biblioteket ville det nemlig være langt værre, hvis der gik viden tabt om de processer, der får »biblioteksbutikken« til at køre. Såsom hvordan man håndterer bestillingen af et bestemt materiale eller lignende.
Bevidstgjorte om det, har personalet på de pågældende biblioteker udarbejdet en lang række ideer og visioner til, hvordan bibliotekerne sikrer viden. Nogle af de vigtigste pointer var ordninger, hvor en »gammel i gårde« lærte en »ny grøn« op. Men også at prioritere tid til generelle orienteringer og at samle procesbeskrivelser for eksempel på intranettet var nogle af de redskaber, som ansatte og ledere pegede på som gode hjælpemidler til at sikre en fornuftig videndeling på biblioteket. n
lerche@bf.dk