Gå til sidens indhold

Tilbageskridt for det fleksible arbejdsliv

Et skridt frem og to tilbage. Sådan kan man vist roligt kalde regeringen og Dansk Folkepartis ønske om en multimediebeskatning. Uanset om det er 5.000 eller 3.000 kroner og med de få justeringer, der efterfølgende blev vedtaget den 17. april. Den økonomiske gevinst ved beskatningen står på ingen måde mål med tabet af ansvarlig arbejdsmarkedspolitik i forhold til et provenue på 875 millioner kroner, der  sandsynligvis bliver en del mindre efter nedjusteringen af beskatningen, ligesom den økonomiske konsekvens for den enkelte beskattede vil være på 1.200-1.700 kroner alt efter indkomst.
Helt fundamentalt er det urimeligt, at medarbejdere skal betale for at gå på arbej­de, og straffes økonomisk fordi de bruger en bærbar pc eller mobil i deres arbejdstid. For hvis bare en arbejdsgiverbetalt pc eller mobil bliver båret ind over den private dørtærskel én gang, er der risiko for at blive beskattet. Derudover rammer det mulighederne for at arbejde hjemmefra og dermed have et fleksibelt arbejdsliv, der for mange er en god måde at skabe sammenhæng mellem arbejds- og familielivet. Og som blandt andet er blevet anbefalet af regeringens egen Familie- og arbejdslivskommission i 2007.
En central problematik ved multimedieskatten er, at man beskattes, hvis man har såkaldte »multimedieværktøjer« med hjem, der er arbejdsgiverbetalte, for eksempel en mobiltelefon eller en bærbar pc. Og det tilfalder medarbejderne at løfte »bevisbyrden« - altså at kunne bevise, at udstyret ikke bliver brugt privat. Derfor vil beskatningen ramme mange af Bib­liotekarforbundets medlemmer uanset sektor. På mange arbejdspladser skal man have en arbejdsgiverbetalt pc med sig, når man tager til møder, deltager i konferencer, arbejder hos kunder eller har rejsetid, hvor der kan arbejdes undervejs. Alt sammen for at kunne nå så meget som muligt på en arbejdsdag. Helt i tråd med den politiske dagsorden gennem mange år, hvor målet har været digitalisering af den offentlige sektor, stærk IT-infrastruktur, informationskompetente borgere og ikke mindst et stærkt dansk IT-samfund som komponent i regeringens globaliseringsstrategi. Men den strategi blev så lige overhalet indenom af en skattepakke, der vil beskatte, at den arbejdsgiverbetalte bærbare pc kommer med hjem og står i entreen, fordi man sørgede for at tjekke arbejdsmails i toget hjem fra et arbejdsgiverbetalt møde. Eller tog sin arbejdsmobil med, så man var til at komme i kontakt med, selvom man ikke var på arbejdspladsen den dag. Der har været mange røster ude med dette synspunkt - blandt andre brancheorganisationer, private arbejdsgivere, KL, og fagforeninger. Også Datatilsynet er kritiske, fordi der nu vil være en yderligere risiko for, at medarbejdere arbejder med personfølsomme oplysninger fra deres private IT-udstyr. En kritik, der er relevant og hvor et scenarie med personnumre, der pludseligt flyder rundt på private pc’ere, ikke er en betryggende tanke.
Så her kommer, om man så må sige, 3.000 kroner spørgsmålet til politikerne: hvor mange medarbejdere regner de med vil risikere at blive (unødvendigt) beskattet, fordi de er professionelle, effektive medarbejdere? Herfra kan kun lyde en opfordring til medarbejderne om at lade regningen gå videre til arbejdsgiverne.  
PERNILLE DROST