Gå til sidens indhold

Vi mister koncentrationen

Helt bogstaveligt. Ifølge neurobiolog og videnskabsjournalist Lone Frank træner vi vores hjerne i afbrydelser og giver dermed køb på evnen til at fordybe os.

Hvor tit tjekker du din mail? Kaster et blik på mobilen? Scroller gennem Facebook? Tjekker noget på nettet, mens du ser tv?  Modtager et tweet, et instagram eller en sms? 

Vi er ved at vænne os til, at afbrydelser er en naturlig del af det moderne liv, og det at være social betyder at være konstant tilgængelig og jonglere mellem forskellige sociale medier. Men vi betaler dyrt, mener neurobiolog og videnskabsjournalist Lone Frank.   

- Undersøgelser viser (se boks, red.), at jo mere vi tillader udefrakommende ting at forstyrre os, des mere stresshormon får vi i kroppen, og jo mindre produktive er vi på sigt.  Vi har ikke forstået, at opmærksomhed er en central »kapital«, som vi kun kan have på én ting ad gangen, og teknologien udfordrer os. Jo mere vi læser på nettet, følger hyperlinks, tjekker mails og skifter vores opmærksomhed fra det ene til det andet, jo mere træner vi vores hjerne til at blive afbrudt og til, at den faktisk oplever det som rart, siger Lone Frank. 

Forklaringen er, at vi biologisk set er kodet til at være lette at afbryde. Det har handlet om overlevelse ikke at være for fokuseret på én ting i for lang tid ad gangen i naturen, forklarer Lone Frank. 

- Hjernen vil faktisk helst afbrydes, fordi det er nemmere end at koncentrere sig og holde opmærksomheden, hvilket kræver arbejde og energi, siger hun. 

Så når folk siger, at de er slaver af deres mobiltelefon, så er den god nok. Det er en afhængighed på linje med at ryge 20 cigaretter om dagen. Hjernen trænger til et lille fix i form af en afbrydelse ved lige at tjekke mobilen, Facebook, hjemmesider og så videre. 

Det koster læring og kreativitet
Prisen for at være god til de hurtige skift og de mange afbrydelser er, at hjernen til gengæld bliver dårligere til at fordybe sig og koncentrere sig, hvilket igen betyder, at vi bliver dårligere til at indlære nyt og være kreative, fordi de helt basale hjerneprocesser, der skal til for at lagre viden og udtænke nye ideer, bliver sløvet. Man kan pludselig opdage, at man ikke længere er så god til at sidde stille i timevis og læse en bog, eller at det er svært at se en film på tre timer uden at flakke. 

- Problemet er, at det først er, når vi fordyber os, at reel læring opstår, og vi formår at lagre viden. Den information vi får, når vi surfer på nettet og følger hyperlinks, mens tv’et kører, er kun overfladisk, og vi glemmer den hurtigt igen. 

»Dagdrømmermode«, hvor man ikke føler, at der sker noget, men hvor tankerne flyver, er vi også ved at miste, og vi ved fra hjerneforskningen, at det er i den tilstand, at nye ideer opstår. Du kan ikke gå på Google og finde nye ideer og være kreativ, siger Lone Frank.

Læsning som medicin
Lone Frank er klar over, at det ikke er muligt at trække den teknologiske udvikling i halen. Det er heller ikke hendes mission, men hun mener, at man selv skal forsøge at »trække hjernen« i den anden retning. 

Læsning er netop redskabet til det. Forskning viser, at læsning træner hjernen til at blive bedre til at fordybe sig. Det kan fysisk måles, at læsning har en positiv indvirkning på hjernens evne til at koncentrere sig og til at indlære. 

Ved deep reading bruger vi bestemte hjerneprocesser, og der opstår såkaldt syntese, hvor vi bliver bedre til at trække på den viden, vi har, og se sammenhængene, hvilket er en central evne i en kompleks verden. Derfor skal børn lære at sænke sig ned i bøgernes verden, fortabe sig og få øjnene op for, hvad en god bog kan betyde af oplevelser, mener hun. 

Studier har vist, at skønlitterær læsning også styrker ens empati og forståelse for andre mennesker. En gruppe af forsøgspersoner blev sat til at afkode sindstilstanden hos en række personer ved at se på fotografier af deres øjenparti. Efter kun 15 minutters læsning var evnen til at tolke kropssproget væsentligt forbedret.   

Men bøgerne har svært ved at konkurrere med de hurtige tilbud og de mange fristende afbrydelser. 

- I USA har en litteraturprofessor fra Duke University være ude og sige: »Er I klar over, at nu er det sådan på Litteraturvidenskab, at vi ikke kan bede de studerende om at læse klassikerne. De kan kun koncentrere sig om at læse anmeldelser, hvad andre har skrevet om bøgerne og uddrag.« Det er jo et grotesk eksempel, siger Lone Frank. 

Hun rejser rundt i Danmark og holder foredrag om læring for folkeskole- og gymnasielærere og oplever stor frustration hos lærerne. 

- De kan ikke bede eleverne om at læse én time derhjemme eller koncentrere sig i 45 minutter og bare lytte. Vi står med en generation, der meget let lader sig distrahere, siger Lone Frank, der mener, at næste generations vindere bliver dem, der lærer at fordybe sig.  

Bibliotekarer skal vide
Bibliotekarerne spiller en væsentlig rolle i den ligning, mener Lone Frank. De skal være guider og vise børn og unge, hvor meget skrald, der findes på nettet, hvor lidt de egentlig får ud af at surfe, og lære dem at navigere i det. 

- De skal give børn og unge oplevelser, der gør, at de får lyst til at fordybe sig - til at læse. Det er enormt vigtigt, at bibliotekarer ved noget, kan forklare, finde og anbefale én noget, siger hun. 

Fordi bogen er så vigtigt et redskab til fordybelse, mener Lone Frank, at bibliotekerne skal tænke sig om, før de gør sig til alt muligt andet, end de er i dag. 

- Fred og ro er der ved at blive knaphed på, så måske er det ro og fordybelse, de skal tilbyde som det fineste, siger hun.

Sluk nu bare
Børn og unge skal også lære, at de bestemmer, så de ikke lader sig overvælde af teknologien. De skal ikke være i andres vold, hver gang de får en sms eller en besked på Facebook. Sociale medier er et redskab, de kan bruge, men vi skal lære dem, at deres opmærksomhed og koncentration er en vigtig ressource, de skal værne om og træne. 

Bemærkelsesværdigt er det, at medarbejdere og ledelse hos it-giganter som Apple og Google i Silicon Valley sender deres børn til områdets Waldorf School, en af 160 i USA, hvor læringsfilosofien er fysisk aktivitet og læring gennem kreative, hands-on-opgaver. It og computere er ikke en del af undervisningen overhovedet. 

I Danmark er politikerne derimod der, hvor de ikke lytter til forskningsresultater, men hvor de har en fornemmelse af, at det her er fremtiden, og vil have så meget teknologi som muligt, så hurtigt som muligt, for at være med på toget. 

- De har bare ikke styr på, hvor det tog kører hen, siger hun. 

I visse private virksomheder har man i erkendelse af lav produktivitet og stigende stress valgt at lukke for eksempelvis Facebook i arbejdstiden eller valgt at lukke for serverne i weekenden, så medarbejderne ikke kan komme på hjemmefra, og det er vejen frem, mener Lone Frank. 

For hellere være fuldt til stede i begrænsede perioder end hele tiden at være halvt på. Og den erkendelse burde skolerne også komme til. Hun ved, det lyder gammeldags og kontroversielt, men hun har hjerneforskningen med sig, når hun siger, at skolerne burde lukke ned for adgang til internettet i skoletiden, så eleverne ikke kan være på sociale medier i skoletiden, og kun »lukke op«, når det skal bruges som et redskab i undervisningen.  

Selvkontrol tilbage
Men det er ikke kun børn, der skal lære selvkontrol. Vi skal alle sammen genopdage værdien af, at vi selv vælger, hvad vi vil have vores opmærksomhed på, og droppe ideen om, at vi skal være tilgængelige konstant. 

   - Men vi er meget sociale væsener, og der skal meget til, før vi siger fra, hvis vi har en fornemmelse af, at der foregår noget spændende »derude«. Men konsekvensen er, at andre sjældent har vores udelte opmærksomhed, for vi skal lige tjekke, om nogen vil os noget under middagen, på cafeen eller mens børnene alligevel leger selv.