Gå til sidens indhold

Sociologisk blik på biblioteksudviklingen: Fra introvert til ekstrovert

Flere samfundstendenser udfordrer bibliotekerne. Henrik Jochumsen, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet, gav i januar BF's hovedbestyrelse et rids over biblioteksudviklingen og udvalgte tendenser set med hans øjne.

Lad os slå fast, at bibliotekerne stadig er den kulturinstitution, hvor der kommer flest mennesker – og flest forskellige mennesker: fra hjemløse til Hellerup-fruer.

Men bibliotekerne er i en omstillingsproces sat i gang af forskellige tendenser i samfundet og helt konkrete udfordringer som faldende udlån, færre brugere blandt børn og unge, flere brugere med anden etnisk baggrund, filiallukninger og nedskæringer. Og så står de i et vadested mellem det fysiske og det virtuelle, mener lektor på IVA Henrik Jochumsen.

- Bibliotekets formål var tidligere at gøre individet i stand til at deltage i demokratiet gennem oplysning og dannelse. I dag er det ikke entydigt, hvad oplysning og dannelse er, siger Henrik Jochumsen og henviser til sociologer som Jean-François Lyotard, der taler om, at vi ikke længere har én fælles sandhed, og Anthony Giddens, som taler om et »aftraditionaliseret« samfund, hvor alt er til diskussion.

Tendenser som det multikulturelle samfund samt videns- og oplevelsessamfundet præger også bibliotekerne, der forventes at understøtte integration og livslang læring samtidig med, at de skal være et frirum, hvor man ikke behøver at foretage sig noget bestemt. Bibliotekerne skal balancere mellem »fordybelse og oplevelser« og mellem »autenticitet og iscenesættelse«, ligesom den teknologiske udvikling stiller nye krav til bibliotekarerne, der møder brugere med nye kompetencer og krav.

Løber vi efter pølsepinde?

Bibliotekerne er i en ny konkurrencesituation, mener Henrik Jochumsen, hvor grænserne mellem sfærer i samfundet er under opløsning. En »afdifferentiering«, hvor kultur og forretning smelter sammen. Vi drikker kaffe i boghandlen, og der er wi-fi på cafeerne. Café og boghandel opfylder altså de samme funktioner.

Spørgsmålene bliver, hvad der skal legitimere bibliotekerne i den udvikling: Hvad skal de tilbyde, hvordan skal de se ud, og hvad skal deres kvalitetsmål være?

- Udefra kan det nok se ud som om, man løber efter alle pølsepinde i jagten på svaret, og at bibliotekernes projekter er lidt som panik før lukketid, som journalist Pernille Stensgaard fra Weekendavisen mener i en artikel om bibliotekerne, siger Henrik Jochumsen. Derfor er det vigtigt, at bibliotekerne fortæller, hvad de kan – og hvad de vil.

- Vi ser »inspirationsrummet« brede sig, så der pludselig også er modeshow i biblioteksrummet. »Læringsrummet« udvider sig med tiltag som »Læs op for en familiehund«. »Møderummet« er nu også lytteklubber, hvor man sammen lytter til musik, og i det »performative rum« understøtter man brugernes egne ideer med Fab Labs og Demoteker, siger lektoren.

Der er også en »afinstitutionalisering« af biblioteksrummet i gang – igen en opløsning af sfærer, hvor biblioteket ikke er afhængigt af sit fysiske rum – som for eksempel et bibliotekstelt på Roskilde Festival, på arbejdspladser og så videre. Fokus er på synliggørelse, brugerinddragelse og brugerdreven innovation, på det kreative og kulturelle vækstlag, entreprenørskab og partnerskaber, mener Henrik Jochumsen.

Biblioteket som brik i byudvikling

I Herning og Kolding har Henrik Jochumsen arbejdet sammen med bibliotekerne og Handelsstandsforeningen om projektet »Cityudvikling«. Og det er en tydelig global tendens, at bibliotekerne i langt højere grad tænkes ind som en del af byudviklingen.

- Det fysiske bibliotek har fået en renæssance, hvor der over hele verden bliver bygget store, spektakulære biblioteker, siger Henrik Jochumsen, der nævner Dokk1 i Aarhus, Library of Birmingham i England og et planlagt biblioteksbyggeri i Oslo i 2019.

De udviklingstendenser, Henrik Jochumsen ser for bibliotekerne, peger i retning af nogle overordnede kompetencer, der er behov for hos bibliotekarerne. Han nævner blandt andet:

  1. evnen til at skabe relationer
  2. at være innovativ og ligefrem entreprenant
  3. at kunne styre processer
  4. at sætte sin faglighed ind i forskellige kontekster
  5. formidling

– Kort sagt: fra introversion til ekstroversion.