Gå til sidens indhold

I ophavsretten findes sjældent enkle svar

Det handler om at være pragmatisk, når man rådgiver om ophavsret. Fokuser på at give kollegaerne et svar, der kan bringe dem videre her og nu. Dyveke Sijm, BF's repræsentant i UBVA, giver gode råd til hvordan, du kan komme i gang med området.

- Ophavsretten er en helt afgørende ramme for udveksling af information – en af de aktiviteter, der fylder mest i det moderne videnssamfund.

Dyveke Sijm, teamkoordinator i DEFF og BF’s repræsentant i UBVA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde), har beskæftiget sig med ophavsret i det private erhvervsliv, og hun er ikke i tvivl om, at bibliotekarer eller informationsspecialister med fokus på ophavsret skaber værdi i en virksomhed. Det er nemlig oftest dem, der har en tæt kontakt til de kollegaer, der støder på problemstillingerne.

Start med en analyse

Ophavsretten er noget, alle virksomheder bør forholde sig aktivt til. Det handler blandt andet om at undgå at krænke andres rettigheder eller blive hængt ud i pressen, fordi man ikke kan finde ud af at betale vederlag for brug af ophavsretsbeskyttet materiale. Og endelig slet og ret fordi det kan blive dyrt at overtræde ophavsretsloven.

Udfordringen er, at det ikke er alle virksomheder, der har lige stort fokus på ophavsret.

Derfor er Dyveke Sijms råd, at man som bibliotekar eller informationsspecialist med interesse for området starter med en analyse af hvilke kompetencer, man selv har, hvilke ressourcer ens afdeling har, hvordan den er placeret i virksomheden, og hvad virksomhedens virkefelt og fokus er for at vurdere, hvilke muligheder man har for at arbejde med ophavsret på en måde, der skaber værdi for virksomheden.

- Lav den analyse, hvor du identificerer hvilke risikoområder, der er i virksomheden, siger Dyveke Sijm. Altså en kortlægning af alle de processer, hvor der indgår ophavsretsligt beskyttet materiale.

Den kan laves på mange niveauer – både i stor skala som et skriv til direktionsgangen eller i mindre målestok til eget brug.

- Analysen er vigtig, fordi den kan fungere som en øjenåbner – enten for dig selv eller på direktionsgangen.

Kopimaskiner og fildeling

I sin analyse af, hvor problemerne kan opstå, kan man starte med at se på, hvordan man i virksomheden bruger den teknologi, man har til rådighed. De fleste har eksempelvis en kopimaskine, der også kan scanne.

- Men at det er teknologisk muligt at scanne en bog betyder ikke, at man har lov til at gøre det. Eller at man må scanne et nyhedsbrev fra ende til anden og distribuere det til alle medarbejdere.

Det er også vigtigt at se på, hvordan virksomheden bruger eksempelvis intranet eller lignende, hvor det kan være muligt at gemme kopier af licensbelagt rettighedsmateriale såsom artikler eller bøger.

- Der er desværre nok virksomheder, der har den holdning, at så længe det er til »internt brug«, betyder det ikke så meget, hvordan vi deler information. Men retten til personlig deling gælder kun i meget specifikke kontekster, fx kollegaer, der sidder tæt – ikke, hvis kollegaerne sidder på den anden side af jorden, siger Dyveke Sijm.

Hvis man skal vurdere, hvor behovet for fokus på ophavsret er størst, er det især i videnstunge virksomheder, hvor man har stor interaktion med eksterne partnere eller internationale kollegaer, hvor man samtidig har teknologien til rådighed. Mangler der desuden interne retningslinjer på området, er det absolut en mulighed for bibliotekaren for at træde i karakter, slår Dyveke Sijm fast.

Centralisering betaler sig

En måde at få bedre styr på, hvordan man overholder ophavsretten, er ved at sørge for, at eksempelvis licensindkøb og tidsskriftsabonnementer styres fra centralt hold.

- Så vil de rettigheder, man har købt, være i balance med, hvordan man bruger materialet, siger Dyveke Sijm.

Centraliseringen er også mere effektivt, koster mindre og sikrer, at medarbejderne ved, hvem de skal gå til, når de er i tvivl.

- Den virksomhed, jeg selv arbejdede i tidligere, havde den fordeling, at biblioteket fungerede som go to-afdeling for spørgsmål om ophavsret og svarede på de enkle spørgsmål. De mere principielle bragte vi videre til juristerne. Det var en indlysende fornuftig ordning, da det jo også var vores afdeling, der forhandlede firmaets licensaftaler.

Som bibliotekar i en virksomhed er den mest værdifulde aktivitet ofte at samarbejde med eksempelvis ledelse, HR- og it-afdelingen eller juridisk afdeling. Det er i samarbejde med andre afdelinger og lag i organisationen, at man kan ændre i processer og arbejdsgang.

- Mulighederne er mange. Derfor er det første spørgsmål, man skal stille sig selv, inden man går i gang med at arbejde med området: Hvad er der tid og råd til, at vi bruger energi på? Hvor giver det mest værdi for virksomheden? Og så skal man som bibliotekar eller informationsspecialist acceptere, at der sjældent findes enkle svar. Nogle gange kan du kun bidrage til at kaste klarhed over mulighederne og ikke nødvendigvis angive et quick fix på problemet. Accepter, at de fleste svar begynder med »Det afhænger af…«.