Gå til sidens indhold

Digitalt potentiale for et endnu mere folkeligt folkebibliotek

46 procent af befolkningen bruger de digitale bibliotekstilbud – en fordobling siden 2014, viser ny rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Brugt rigtigt kan de digitale tilbud betyde endnu flere brugere af biblioteket. 


"Alt skal ikke være online. Jeg føler, at jeg får den bedste service, når jeg kommer på biblioteket. Det synes jeg, at man skal værne om"
Søren 45 år, forsker

Hver fjerde dansker bruger i dag de digitale bibliotekstilbud hyppigt, viser rapporten Digitale Biblioteksstrategier, udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange. Rapporten giver et billede af, hvordan det går med den digitale udvikling i bibliotekerne, og kommer med konkrete bud og anbefalinger til nye digitale biblioteksstrategier, der når endnu flere med bibliotekernes tilbud.

Sammenhæng mellem det fysiske og digitale

Interessant er det, at den vigtigste faktor for brugen af det digitale bibliotek er brugen af det fysiske, og at det i høj grad er personalet, der leder brugerne i retning af de digitale tilbud.

- Det er meget få, der kun er digitale biblioteksbrugere. Det, vi ser, er, at brugen af det fysiske bibliotek fremmer brugen af det digitale bibliotek og omvendt, siger Michael Moos-Bjerre, der fremlagde rapporten Digitale Biblioteksstrategier den 24. april på en konference afholdt af tænketanken.

Nå længere ud digitalt

Ifølge rapportens konklusioner er der et uforløst digitalt potentiale, fordi bibliotekerne med de digitale tilbud kan nå flere af dem, der ikke benytter sig af bibliotekets tilbud i dag. Det er særligt to barrierer, der mindskes, når bibliotekstilbuddene bliver digitale: uddannelsesniveau og afstand. Tallene viser, at uddannelsesniveauet har mindre betydning for den digitale biblioteksbrug end for den fysiske brug. Og jo længere væk man bor fra det fysiske bibliotek, jo hyppigere bruger man det digitale bibliotek.

- Det betyder, at de digitale bibliotekstilbud kan være en måde at nå nye biblioteksbrugere på og gøre folkebiblioteket endnu mere folkeligt, siger Michael Moos-Bjerre. 

Desuden er der en forventning hos brugerne om, at deres brug af de digitale tilbud er steget om tre år fra 46 til 63 procent.

37 procent af brugerne mener, at der skal satses på udvikling af de digitale bibliotekstilbud frem for de fysiske bibliotekstilbud. Men hele 90 procent mener dog samtidig, at det fysiske bibliotek skal bestå, uanset i hvor høj grad folk går over til digitalt biblioteksbrug.

Udbred kendskabet

Rapporten viser også, at der er et potentiale i at få udbredt kendskabet til de eksisterende digitale tilbud. For eksempel siger 48 procent af de 15-29-årige, der bruger det digitale bibliotek en gang om året eller mere, at det er manglende kendskab til de digitale tilbud, der gør, at de ikke bruger dem yderligere. 40 procent af den yngre aldersgruppe svarer, at gode digitale tilbud i nogen eller høj grad mindsker deres behov for det fysiske bibliotek.  

Otte digitale profiler

I rapporten segmenteres borgerne i otte digitale profiler: den mandlige og kvindelige børneforælder, den analoge mand og kvinde, den kulturforbrugende mand og kvinde og den »superdigitale« mand og kvinde. Der er konkrete anbefalinger til, hvordan bibliotekerne kan styrke deres digitale tilbud i forhold til profilerne. For eksempel er tilbud om online spil, gaming og digitale communities oplagte til den superdigitale mand, mens der til den analoge mand og kvinde skal fokus på nem navigation, login, vejledning og it-undervisning.  

Fem modelkommuner

Kommunerne er blevet inddelt i fem modelkommuner i rapporten ud fra borgersammensætning og digitale vaner for at give specifikke input til lokale strategier. For eksempel er modelkommune E universitetskommuner, hvor der er mange i kategorien »superdigitale mænd og kvinder«.

Digital prioritering

På konferencen blev bibliotekernes nuværende digitale kurs drøftet. Her understregede formand for Bibliotekschefforeningen og biblioteksleder af Kolding Bibliotekerne Pia Henriette Friis, at de digitale tilbud er en kerneydelse og ikke kun et »add on« til det, bibliotekerne ellers laver.

- For at nå dertil skal den forståelse først og fremmest ind under huden på lederne, siger hun og tilføjer, at det kan være svært, fordi det betyder, at noget andet så skal vælges fra.

Michel Steen Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, ser en udfordring for bibliotekarerne i at udvikle sig fra at være formidlere til også at være digitalt skabende.

- Der skal mere til at skabe digitalt indhold end blot at lægge et foto på Instagram eller lave en Facebookopdatering, som mange biblioteker er blevet rigtig gode til, der skal også ske en digital interaktion på bibliotekerne, siger Michel Steen Hansen og nævner en bogbus, der bliver brugt som et filmstudie, hvor brugerne kan lære at lave digitale produktioner.  

Få det til at spille sammen

Søren Mørk, bibliotekschef på Kulturværftet i Helsingør, mener, at bibliotekerne skal fokusere på det digitale indhold, der allerede er på bibliotekerne, og få flere til at bruge for eksempel Filmstriben og eReolen, før man begynder på en masse digitale »add ons« til for eksempel bibliotekets events.

Seniorrådgiver hos Axiell Group Boris Zetterlund pointerer, at det digitale kan være utilstrækkeligt i sig selv, men brugt i samspil med det fysiske bibliotek vil det skabe en større efterspørgsel på begge tjenester og merværdi. Det kan være dialog med brugerne på de sociale medier før et arrangement, der så sendes live med et chatrum og efterfølgende udgives, så alle kan se det. På den måde bliver det digitale en integreret del af aktiviteterne.

"Biblioteket skal være bedre til at formidle til forbrugerne, at de har alle de her forskellige tilbud"
Anders 18 år, handelsskolelev

Læs rapporten her