Gå til sidens indhold

Ingen penge til biblioteker i Trumps USA

Den amerikanske præsident, Donald Trump, agter at fjerne al føderal støtte til biblioteker. Ødelæggende for bibliotekerne og de allersvageste i samfundet, siger formand for The American Library Association (ALA) Julie Todaro i et interview med Perspektiv.     

- Det er nu, vi skal kæmpe. Hvis pengene først forsvinder fra bibliotekernes budgetter, kommer de ikke igen, siger formand for ALA Julie Todaro. Perspektiv taler med hende midt i de amerikanske bibliotekers, bibliotekarers og informationsspecialisters største værdikamp nogensinde.

Præsident Donald Trump har sat hele det føderale økonomiske bidrag til landets folke-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker på højkant under forårets budgetforhandlinger i den amerikanske kongres. Og lægger desuden op til store skattelettelser for erhvervslivet.  

Samtidig har præsidenten løbende udtalt, at han er imod netneutralitet og for mere overvågning og mindre ytringsfrihed, og at det er unødvendigt at læse. Kort sagt alt det modsatte af, hvad biblioteker, bibliotekarer og informationsspecialister står for. 

Derfor måtte ALA også trække den velkomsthilsen tilbage, som det er kutyme at sende til enhver nyindsat præsident, fordi den vakte ramaskrig hos medlemmerne, der følte, at det var en accept af det, præsidenten og hans administration står for. Et billede på, hvor stærke følelser der er på spil. Kampen handler ikke kun om penge og budgetter – den handler i høj grad om værdier.

Mere end 30 procent af budgettet

Donald Trumps forslag er at lukke Institute of Museum and Library Services (IMLS), der fordeler 155 millioner dollars årligt til 123.000 biblioteker og 76 millioner dollars til 35.000 museer, i alt 231 millioner dollars. Beløbet svarer til cirka 30 procent af bibliotekernes budgetter ifølge Julie Todaro, formand for ALA, der organiserer amerikanske biblioteker og bibliotekarer med 57.000 medlemmer. Hun kalder forslaget ødelæggende for bibliotekarernes arbejde, fordi det vil ramme de allersvageste i lokalsamfundet.

- Pengene fra IMLS går til en lang række sociale programmer i bibliotekerne, for eksempel støtte til militærveteraners overgang til et civilt liv, til små forretningsdrivende, der vil udvide forretningen på nettet, hjælp til jobsøgende, immigranter og ressourcer til handicappede, siger hun.

I realiteten er det langt mere end 30 procent, der er i fare for at forsvinde fra bibliotekernes budgetter. Donald Trump vil udover IMLS nedlægge 61 styrelser, der blandt andet støtter landbrug, kunst og humanitære formål. Ligesom al offentlig føderal støtte til nyhedsmedier, ifølge præsidenten, skal væk.  

- Mange af områderne samarbejder bibliotekssektoren med, så hvis de institutioner lukkes ned, vil det påvirke projekter i bibliotekerne, der er finansieret i et samarbejde, siger Julie Todaro, der også frygter en afsmittende effekt på politikerne i de enkelte stater og helt ned på lokalpolitisk niveau, hvis regeringen fjerner bibliotekernes føderale tilskud.

- Det er jo et politisk signal om, at området ikke er prioriteret.

Det går ikke over af sig selv

Indtil videre er der foretaget 13.000 telefonopkald til medlemmer af Repræsentanternes Hus for at få så mange som muligt til at underskrive et såkaldt »Dear Appropriator letter«, der er en forhåndstilkendegivelse af, at man vil stemme mod Trumps budgetforslag. Næste fase indledes, når den anden del af det nationale budget offentliggøres i slutningen af april. Så skal der stemmes dørklokker for at bearbejde de lokale politikere i senatet. Alt det, der hører sig lobbyisme til i det amerikanske politiske system, har ALA sat i værk.

På de sociale medier kæmpes der også. På ALA’s Facebookside ses bannere med gode argumenter for bibliotekerne, såsom »Because blue state or red state everyone benefits from an enlightened State« og »Because more than a quarter of the U.S. household don’t have a computer with an internet connection«. De opfordrer alle til at kæmpe med, og der er en vejledning til at finde ens lokalpolitikere og kontakte dem.

Indtil videre er det lykkedes at påvirke en tredjedel af medlemmerne i Repræsentanternes Hus; de har underskrevet støttebreve for biblioteksstøtten, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere år.   

At bibliotekerne vil vinde til sidst, tvivler Julie Todaro ikke på. Som frontkæmper for ALA’s 57.000 medlemmer er hun nødt til at tro på det.

- Men den her trussel mod bibliotekerne går ikke over af sig selv, og det nytter ikke at vente og se tiden an. Det er nu, alt og alle skal mobiliseres, siger hun.

Udover medlemmerne er det helt afgørende at få mobiliseret bibliotekernes lokale brugere og politikere på alle niveauer, både republikanere og demokrater, der tidligere har støttet bibliotekerne og stemt for det årlige bidrag til IMLS.


IMLS: Institute of Museum and Library Services fordeler årligt 231 millioner dollars til biblioteker og museer. Pengene fordeles blandt andet efter staternes befolkningstal.

The Library Services and Technology Act (LSTA) er USA’s føderale støtteprogram for offentlige biblioteker, der generelt bliver administreret af det enkelte statsbibliotek. Programmet stammer fra 1956, hvor det først blev vedtaget under navnet The Library Services Act.


- Vi skal pointere, at bibliotekerne kommer alle til gode uanset politisk holdning, religion og social klasse. Politikerne skal være klar over konsekvenserne, hvis de siger ja til Trumps forslag om at eliminere IMLS, siger Julie Todaro. 

- Vi oplever eksempelvis et stort gab mellem det stigende krav om digitalisering og realiteten, hvor 25 procent af amerikanerne, altså flere hundrede millioner af mennesker, ikke har adgang til teknologi eller ikke kan anvende den. Dertil kommer behovet for at bevidstgøre borgerne om kritisk tænkning og for at bekæmpe fake news. Overordnet har et demokrati brug for institutioner, der ikke er drevet af profit, og som borgerne derfor kan have tillid til. Et sted med viden og ressourcer, som alle i et samfund uden undtagelse har adgang til, siger hun.

Giv os en dollar og få tre igen

Og så er der det økonomiske argument, som burde bide på de fleste beslutningstagere. Biblioteker i USA har længe været gode til lave undersøgelser for at dokumentere bibliotekernes effekt og få sat tal på deres økonomiske betydning for samfundet. En undersøgelse af folkebiblioteker i Texas viser eksempelvis, at for hver investeret dollar i bibliotekerne kommer der 4,64 dollars retur til samfundet. 

- Men der er behov for, at vi råber højt om det, vi gør, og får slået vores kerneværdier fast: diversitet, inklusion, social mobilitet og bedre uddannelse. Bibliotekerne gør det, de altid har gjort. Bibliotekarer og informationsspecialister har altid været optaget af at beskytte privatlivet og hjælpe folk med at være kritiske og finde de rigtige kilder, hvilket der er mere brug for end nogensinde før, siger Julie Todaro.


Mediestøtten skal væk
Præsident Donald Trump går også efter den offentlige føderale mediestøtte på 3,1 milliarder kroner årligt til USA’s public service-radio og tv-stationer. For nogle radiostationer udgør mediestøtten en tredjedel af deres finansielle grundlag, og de radiostationer, som dækker et tyndt befolket område med lavtlønnede amerikanere, kan ikke overleve på private donationer.
Kilde: Politiken, 13. april 2017


For den tidligere præsident Barack Obamas udsagn om, at »libraries remind us that truth isn’t about who yells the loudest, but who has the right information« er for længst blevet udfordret af fake news og alternative fakta. I 2016 blev »post-truth« for eksempel valgt som årets ord af The Oxford Dictionary, især brugt om »post-truth politics«, den kendsgerning, at følelser og personlige overbevisninger har større indflydelse på den offentlige mening end objektive fakta. 

Brian Kenney, tidligere redaktør på Publishers Weekly og Library Journal, nu leder af White Plains Public Library (NY), mener, at bibliotekarer bør se det som en personlig fornærmelse, at post-truth spiller så stor en rolle i debatten i medierne. Han ser en stor opgave for bibliotekarerne i at oplyse og udfordre borgerne i fake news og såkaldte ekkokamre – det, at de kun ser informationer, der støtter deres egen holdning på grund af nettets algoritmer. 

Et forsøg på det så man søndagen før Donald Trumps indsættelse til en demonstration i New York, hvor der fra de øverste vinduer på New York Public Library hang et kæmpe banner med ordlyden: GET A LIBRARY CARD. »Det bedste bud på, hvordan man bekæmper dem, der bruger ord til at forvirre og skjule noget«, som den amerikanske journalist og blogger Jamie Fuller skrev om bibliotekets manifestation.

Voksende aktivisme                                          

Julie Todaro oplever i høj grad en voksende aktivisme hos landets bibliotekarer, hvilket presset på ALA om at trække sin velkomsthilsen tilbage også er et udtryk for. Der opstår lokale kampagner, blogs og en stigende deltagelse i samfundsdebatten. Følger man med i nyhedsmedier, sociale medier og blogs kan man tale om en præ- og post-Trump æra, også i bibliotekssektoren. En modreaktion på en præsident i Det Hvide Hus, der startede med en valgkamp, hvor race og religion spillede en stor rolle og en »dem versus os-retorik«, der har udmøntet sig i indrejseforbud fra bestemte muslimske lande, forslag om en mur mod Mexico og fokus på hjemsendelse af illegale immigranter.

ALA har officielt fordømt indrejseforbuddet og opfordrer deres 57.000 medlemmer til at sige fra over for nogle af regeringens tiltag og udviklingen mod et mere splittet USA.

Antallet af hate crimes er for eksempel steget, også på bibliotekerne, der ifølge Julie Todaro rapporterer om flere overfald på muslimer (eksempelvis mod kvinder med tørklæde) og hærværk på bygninger og bøger (som tegninger af hagekors i koranen).

Og den voksende aktivisme blandt mange lokale bibliotekarer handler netop om at slå fast, at bibliotekerne står for inklusion og mangfoldighed og spiller en væsentlig rolle i mange »nye« amerikaneres liv, hvor halvdelen besøger biblioteket mindst én gang om ugen, ifølge tal fra IMLS.


Følg kampen på:

Facebook: ALA (American Library Organisation)
Twitter under LibrariesResist og hashtag som #saveimls


I Minnesota, hvor der er store somaliske og spanske lokalsamfund, er bibliotekerne gået sammen om kampagnen All are welcome here.

»Vi ønsker, at alle føler sig trygge, kan stille alle slags spørgsmål og har tillid til, at vi vil hjælpe dem med relevant information,« siger bibliotekar Bernie Farrel om kampagnen til den britiske avis The Guardian.

Flere amerikanske biblioteker har sågar meldt ud, at de er steder, hvor illegale immigranter kan søge råd og vejledning under beskyttelse og uden frygt for fordømmelse. Tiltagene er mange. Fælles er budskabet om, at biblioteket er for alle.

»Vi er her for de mest sårbare folk i samfundet. Folk på den anden side af den digitale og sproglige grænse,« som en bibliotekar fra Massachusetts siger. Og gennem Twitterkontoen LibrariesResist bliver de lokale kampagner delt og promoveret.


Twitter
13. april tweetede Ivana Trump i anledning af National Library Week:
»This #NationalLibraryWeek, we honor our libraries and librarians for opening our eyes to the world of knowledge, learning and reading!«
Tweetet fik hurtigt mere 16.000 likes, blev retweetet mere end 2.000 gange og fik rigtig mange biblioteksfolk til tasterne, for eksempel forskningsbibliotekar på Harvard University Jason Griffey, der skrev: »Your father is about to completely defund the federal agency that helps to fund libraries. You might wanna look into that.« 


Vi deler måske dine oplysninger

Donald Trumps politik har også sat gang i kampen for beskyttelse af privatlivet og ytringsfrihed.

ALA’s afdeling for »intellektuel frihed« har for eksempel kaldt det censur, at Trumps administration har meldt ud, at der fremover vil komme færre informationer ud fra de offentlige institutioner.

Og kort efter valget af Donald Trump som præsident ændrede New York Public Library tonen i deres privatlivspolitik fra »Vi skal dele oplysninger om dig, hvis en retskendelse kræver det« til noget i stil med: »Vi deler måske oplysningerne om dig, hvis vi efter nøje gennemgang af loven om privatliv ser os nødsaget til det«. Og Digital Library Archive.org, en søgbar database over offentlige hjemmesider, annoncerede, at de flytter deres backup til Canada.   

Michael White, medstifter af gruppen Citizens Defending Libraries, der kæmper mod filiallukninger i New York, siger: »Vi forsøger at beskytte bibliotekerne, fordi de beskytter os. Og de har en kæmpe opgave foran sig, hvis den sande information igen skal kunne slå den, der bliver råbt højest«.

Og det er helt afgørende at få aktiveret brugere og få dem til at forstå konsekvenserne, hvis biblioteksstøtten forsvinder.

- For det er presset fra dem, som politikerne lytter efter, siger Julie Todaro.

Derfor er hun også glad for, at Bibliotekarforbundet og Perspektiv interesserer sig for situationen i USA.

- Bibliotekarer og biblioteker har samme værdier verden over, og vi skal arbejde og stå sammen internationalt, for eksempel gennem IFLA (The International Federation of Library Associations and Institutions, red.), siger Julie Todaro og slutter:

- I USA er det tid til at trække en streg i sandet.


Politik i USA

Kongressen er den lovgivende magt og består af to kamre:
Repræsentanternes Hus med 435 medlemmer, som vælges ved direkte valg i de enkelte stater for to år (indbyggertallet afgør antallet af medlemmer). 
Senatet, der har 100 medlemmer, to fra hver stat, som vælges ved direkte valg i en periode på seks år.
Lovforslag kan fremsættes af begge kamre og skal for at blive bindende vedtaget samle flertal i nøjagtig samme form i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Dog besidder præsidenten retten til at nedlægge veto og kan dermed blokere et eventuelt lovforslag.
Kilde: Altinget


Hvordan bliver en ny finanslov til i USA?

Præsidenten indgiver en budgetanmodning til Kongressen i februar med sit bud på en del af budgettet. Derefter skal de to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus enes om en finanslov, hvor repræsentanter fra de to kamre mødes for at finde fælles budget, der så igen kommer til afstemning for at blive endeligt vedtaget.
Kilde: Wikipedia/Politiken

Kilder
ALA, website, interview med formand Julie Todaro
Artikler: The Guardian, New York Times, American Libraries Magazine, Publishers Weekly, The Washington Post og Politiken.
Sociale Medier: Twitter og Facebook, blogs (bl.a. journalist Jamie Fuller)