Gå til sidens indhold

På skattejagt i Uppsala

Uppsala Universitetsbibliotek gemmer på en spændende historie og en unik håndskriftssamling, som man kan kigge nærmere på ganske gratis.

Sveriges dyrebareste bogskat 
Sølvbiblen Codex Argenteus er Sveriges dyrebareste bogskat og et af verdens mest berømte håndskrifter. Biblen er skrevet på gotisk i Ravenna i Italien i begyndelsen af 500-tallet med sølvblæk på purpurfarvet pergament og er udnævnt til verdensarv af Unesco.
I 1995 blev sølvbiblen stjålet, da to mænd smadrede udstillingsmontren med en hammer. Et tip førte politiet til bagageboks nummer 198 på Stockholms Centralstation, hvor pragtværket blev fundet i god behold.
I dag er sikkerheden omkring Sølvbiblen skærpet. Den er udstillet i en montre af ubrydeligt panserglas og udstyret med en avanceret alarm, men som besøgende kan man stadig få lov at se den ganske gratis i universitetsbibliotekets fine håndskriftsudstilling.

Historisk forskningsbibliotek 
Uppsala Universitetsbibliotek er Sveriges ældste forskningsbibliotek med omkring fem millioner bøger i samlingen. Biblioteket blev grundlagt i 1620, da kong Gustav 2. Adolf skænkede resterne af middelalderens svenske klosterbibliotek til universitetet. Det blev grundlaget for den rige og historiske bogsamling, som Uppsala Universitetsbibliotek i dag kan bryste sig af. 
I 1800-tallet flyttede biblioteket til sin nuværende placering i en gul monumental bygning ved navn Carolina Rediviva. I dag huser universitetsbibliotekets hovedafdeling både et brugsbibliotek, læsesale og en kulturarvsafdeling, og mange af universitetsbibliotekets medarbejdere er beskæftiget med at digitalisere bibliotekets kulturarvssamlinger ved hjælp af platformen Alvin.

Levende studietraditioner
Parker og gader vrimler med unge mennesker, og det er ikke så underligt, for Uppsala Universitet har mere end 40.000 studerende. Med grundlæggelsesåret 1477 tager Uppsala Universitet titlen som Nordens ældste, og de gamle universitetsbygninger er drysset ud over Uppsalas historiske kvarter med rund hånd. 
Der knytter sig mange traditioner til livet på universitetet, og en af dem, der har overlevet siden 1600-tallet, går ud på, at alle studerende skal være medlem af en såkaldt nation – en studenterklub med medlemmer fra samme hjemstavn. I gamle dage løste nationerne praktiske opgaver for medlemmerne, men i dag handler det mere om det sjove og sociale, når de forskellige nationer arrangerer fester, fællesspisning og fredagsbar.