Gå til sidens indhold

De unge vil gøre verden bedre – også når de er på arbejde

Forfatter og ledelsesrådgiver Alexandra Krautwald har ondt af de veluddannede unge, som hun ser komme ud på et stressfremmende arbejdsmarked. Hun har derfor skrevet bogen Unge generationer på arbejde - vejen til et anderledes rigt liv, så de unge ved, hvad de går ind til, og arbejdsgiverne kan få det bedste ud af dem – for de rummer nemlig et stort potentiale og har høje idealer.

Hvad er problemet for de unge, der skal ud på arbejdsmarkedet?
- I det seneste årti er der sket et skred i vores værdisæt i vores tro på, hvordan man skaber fremgang og vækst. I iveren efter profit og gode resultater for aktionærer, ejere og ledere er mange organisationer og mennesker blevet presset, og arbejdspladser er blevet fyldt med gøremål, møder, processer og forandringstiltag, der fører til stress, udbrændthed, magteløshed og depressioner. Det er det arbejdsmarked, de unge skal ud i. De får et chok, og i værste fald tror de, at det er dem, der er noget galt med, hvis de ikke er forberedt på det, de går ind til, og hvis der ikke bliver taget hånd om dem. Men bliver der det, er der store muligheder for både dem og arbejdspladsen.

Hvordan er situationen for de unge, der allerede er på arbejdsmarkedet?
- Det, som vi kan se med de unge, vi har interviewet i forbindelse med bogen, er, at de ikke er ansat i virksomhederne særlig længe. De finder nye jobs, fordi de ikke kan holde ud at være der – blandt andet på grund af topstyring, eller fordi de synes, arbejdspladsen er for regelsat eller for performancestyret. Og så er der også en del, der klarer som sig vikarer og freelancere eller som står i arbejdsløshedskøen.

Hvad gør det svært for de unge at være på arbejdsmarkedet?
- De er mere intuitive og kreative i deres tilgang til arbejdet, de arbejder i nuet og ad hoc. De er vant til at søge på nettet, og de færdes trygt online. De er med i communities og udveksler erfaringer og informationer – og de er meget effektive. De har den holdning: Okay, det her kan jeg undersøge hurtigt og handle på. Derfor passer den strukturelle måde, man arbejder på i mange virksomheder, ikke til dem. De synes, arbejdsgangene er for lange og for bureaukratiske og besværlige. De kan ikke holde alle de formelle og uformelle ledelseslag ud.



Men er de unge ikke også forkælede?
- Jo, det er de. De har fået forældrekøb, penge, tasker og store konfirmationer, men de har ikke selv bedt om det. Og når du smider dem ud i en kultur, der er så fremmedartet, kan du ikke bare forvente, at de frivilligt former sig efter den. Altså, man kan godt bede en torsk om at trække vejret, når man har halet den på land, men det får man jo ikke noget ud af.

Når det så er sagt, så kommer de unge også med en ensomhedsfølelse. De har siddet alene på deres værelser, mens forældrene var på arbejde eller selvrealiserende kurser. De har været overladt til sig selv. Der var samtalekøkken, men der var ingen at tale med i det køkken. Så på den ene side er de selvsikre og fokuserede på egne behov, men på den anden side er de også sårbare og trænger til, at nogen tager dem i hånden. Og de kommer med nogle værdier, som er meget anderledes: De er til fællesskab, til at hjælpe og til at løfte i flok. De interesserer sig for, hvordan man redder kloden, og de er handlekraftige, idealistiske og ansvarlige. Også på arbejdspladsen. De har set, hørt, læst, googlet og undersøgt, og de kender til korrupte topledere og grådighed, og de synes, det er nederen.

Hvordan bliver de unge modtaget på arbejdspladserne?
- Der er en del, der synes, de er belastende, mens andre synes, at de er fantastiske. Dem, der synes, de unge er belastende, oplever de unge som forkælede, selvoptagede og krævende. At de ikke »er til stede« i fysiske møder og i verdenen af kød og blod, men at de kun sidder med deres devices. Nogle synes også, at de unge kræver opmærksomhed af andre, men ikke kan give det selv. Men det passer ikke mere på de unge, end det gør på os andre. Alle de fingre, der peger mod de unge, peger tilbage på os selv. Hvis der er nogle, der er overfladiske, så er det vores generation. Vi sørger i den grad for at varetage vores egne interesser. Hvis vi oplever, at nogle har problemer, siger vi »sig til, hvis jeg kan gøre noget«. De unge tager initiativet og gør rent faktisk noget.

X, Y OG Z
Generation X
Født mellem 1960 og 1980. Orientering og karakteristika: Individualitet, frihed, selvstændighed, ironi og forandring.

Generation Y
Født mellem 1980 og 1995. Orientering og karakteristika: Selvsikkerhed, fleksibilitet, tolerance, selvbranding og midlertidighed.

Generation Z
Født mellem 1995 og frem. Orientering og karakteristika: Digitale, trådløse, meningssøgende, multitaskende og moralske.

Kilde: Unge generationer på arbejde – vejen til et anderledes rigt liv af Alexandra Krautwald

På hvilke type arbejdsplads passer de unge ind?
- Et sted, hvor strukturerne er overskuelige, hvor arbejdsopgaverne er definerede, hvor der ikke er pseudo-floskler, og hvor man ved, at der er hjælp, støtte og feedback. Det dur ikke med en stor organisation med mange magtstrukturer, bureaukratiske processer og en støvet kultur, ligesom de unge heller ikke passer ind åbne og meget innovative, agile kulturer.

Hvordan kan den ældre generation blive bedre til at hjælpe de unge på arbejdspladsen?
- Vi kan lade være med at være så selvforherligende og være mere nysgerrige og barmhjertige i forhold til at undersøge, hvem de unge er. Vi kan sætte os ind i deres verden og have medfølelse med, at de unge udover at være blevet curlet også har oplevet et voldsomt præstationspres. Og så kan vi have i baghovedet, at de ikke er så smarte og selvkørende, som det måske ser ud, og at der i mange af dem er en stor tvivl på dem selv og en grad af mindreværd, og at de længes efter fællesskab, stabilitet og ro. Og når de unge kommer og stiller spørgsmål for eksempel til måden, tingene foregår på, skal vi holde igen med vores afvæbnende kritik i form af »sådan gør vi her« eller »hvis du ikke kan lide at være her så...«. Ellers vil mange af dem vælge arbejdspladsen fra, og så tiltrækker man ikke den seje, nye vidunderlige arbejdskraft.

Et godt råd til de unge, når de kommer ud på arbejdsmarkedet?
- De skal ikke falde for vores generations afvæbnende kritik. Hvis de giver udtryk for, at der er noget, de ikke bryder sig om, og får at vide, at det er medarbejdernes problem, skal de ikke hoppe på den. Men samtidig skal de have respekt for en generation, der på mange måder har gjort det godt – selv i krisetider, og som har netværk og erfaring. Vi har vitterlig været med til at opfinde ekstreme ting. Vi har opfundet teknologien, som de unge bruger. Så vi kan ikke undvære hinanden. De unge kan ikke undvære vores erfaring, netværk og visdom – og alle vores gode eksempler på, hvor det kan gå galt. Og vi kan heller ikke undvære de unge og deres kompetencer og idealer.

Hvad er dit håb for de unge, når de træder ud på arbejdsmarkedet?
- At de finder sig et arbejde, hvor man har set lyset. Hvor man har fundet ud af, at der er noget, der er vigtigere end profit – for eksempel at skabe en verden for de mange, og hvor der tages hensyn til, at det er mennesker, der arbejder dér, og at mennesker har deres begrænsninger. Og så håber jeg, at de bliver den generation, der stiller krav til, at tingene bliver ændret. Vi andre falder bare som fluer.

Bør der ikke også være en bog til de ældre generationer?
- Den har jeg også skrevet. Men problemet med min generation, generation X, er, at vi er så integrerede i en tro på, at vi kan selvudvikle os ud af situationen. Vi tror, vi kan det, vi vil, hvis vi dyrker mindfulness og yoga og finder vores indre potentiale. Vi vil ikke erkende vores egne begrænsninger. Derfor kan det være lidt svært at få den ældre generation til at tro på, at der er noget galt. Samtidig har min generation været med til at skabe det her arbejdsmarked, der på mange måder bygger på den illusion. Det har de unge, generation Y og Z, ikke. Til gengæld er de vokset op i skyggen af den ældre generations forventninger og præstationer uden at have bedt om det. De er født i en verdensorden, vi ældre har skabt. De er uskyldige i en grad, vi andre ikke er, i forhold til hvordan arbejdsmarkedet er indrettet i dag.

Om Alexandra Krautwald
Ledelsesrådgiver, foredragsholder, ledelsesblogger på Børsen og forfatter til flere bøger om ledelse. Senest har hun skrevet Unge generationer på arbejde – vejen til et anderledes rigt liv til både de unge selv og dem, der skal lede dem. De unge, hun har interviewet i forbindelse med bogen, er unge med boglige uddannelser. anderledes rigt liv af Alexandra Krautwald