Gå til sidens indhold

Norsk undersøgelse: Hvordan søger befolkningen?


Søger mere i bredden end i dybden
I takt med, at informationssøgning går hurtigere og er mere effektivt, er behovet for overblik og bredde i søgningen blevet stærkere. Den store mængde af tilgængelig information gør os mere kildekritiske og optagede af at skaffe et helhedsperspektiv og flere indfaldsvinkler på informationerne fremfor at dykke ned i enkelte kilder, viser undersøgelsen. Det stigende behov og ønske om en ufiltreret oversigt over informationer – specielt i forhold til nyheder, aktualitetsstof og anden faglig viden – er også en modreaktion overfor stigningen i det persontilpassede indhold.

Gerne let fordøjeligt
Befolkningens informationsbehov kan inddeles i tre kategorier:

1. Praktiske informationer, der gør hverdagen lettere. Tips og tricks til at bygge en terrasse eller strikke en hue, hvad er bedst i test eller anmeldelser af steder på Tripadvisor.

2. Faglig viden. Her handler det ikke kun om at lære nyt, men også om hvordan vi ønsker at fremstå i en social sammenhæng, og hvordan vi er i stand til at tage del i samtaler.

3. Underholdning. Det bruges til at koble af, inspiration og dyrkning af egne interesser. Det er et bredt spektrum fra sociale medier, blogs og netbutikker til digitale magasiner, skønlitteratur, serier og film. Netsurfing er blevet en egentlig fritidssyssel, der ofte er vanestyret, hvor man besøger de samme sider igen.

For alle tre kategorier viser undersøgelsen, at folk foretrækker informationer, der er let fordøjelige og let tilgængelige. De fleste giver udtryk for, at deres søgen mere handler om personlige interesser end generelle samfundsaktuelle temaer.

74% vil i hovedreglen kun bruge netbaserede søgeværktøjer
Fokus på, hvad der er sandt
Befolkningen har fået en øget bevidsthed om vigtigheden af korrekte kilder. 51 procent tror, at det bliver vanskeligere at stole på, at informationer er korrekte. 84 procent forventer, at de fremover vil være mere bevidste om at finde informationer fra korrekte kilder. Og 54 procent mener, at de har behov for mere viden om, hvordan de skal finde relevant og korrekt information, så de er sikre på, hvad der er fakta.

Halvdelen af de adspurgte mener, at det er vigtigt med professionelle vejledere, der kan hjælpe os med at skelne fejl fra fakta. Og de forventer, at medarbejdere på biblioteker og informationskontorer ikke kun skal hjælpe med at finde informationer, men også hjælpe med at forstå informationerne.

56 procent forventer mere personligt tilpasset information, der meget præcist besvarer deres spørgsmål. Forventningerne til, om man har brug for vejledning og hjælp til at finde sande informationer er aldersbetinget. De yngre oplever, at de i højere grad kan klare sig selv ved at bruge søgeværktøjer på nettet.

35% afgiver gerne informationer om sig selv for at få personaliserede tilbud (for de yngste er det tal 43%)
Generel tillid til netkilder
Folks tillid til kilder afhænger af emnet, men generelt er der stor tillid til kilder på nettet - også større tillid end til fysiske kilder og til de sociale medier. 99 procent oplever at få relevante svar, når de søger på emner som politik, samfund og nyheder. Det samme tal er 95 procent for medicin, sundhed og selvhjælp og 88 procent indenfor emnerne kærlighed og samliv. Netop ved det sidste emne, samt spørgsmål om familie og børn, tilkendegiver folk, at de i højere grad søger informationer gennem relationer og fysiske kilder, som de har større tillid til. Der er generelt lav tillid til de sociale medier som kilde - især indenfor medicin og sundhed, hvor kun 14 procent har tillid til det, de finder. Til gengæld har 49 procent tillid til informationer om kærlighed og samliv på de sociale medier.

56% tror, de kommer til at have brug for viden om mange flere emner, end de har i dag
Interesseområder
Rejser, oplevelser, musik, kost og motion topper listen over interesseområder. Der er dog store forskelle i forhold til alder, køn, geografi osv. Medicin, sundhed og selvhjælp topper listen over emner, som befolkningen oftest har spørgsmål til og behov for vejledning i. Andenpladsen går til politik og samfund.

Personlig vejledning er vigtig
46 procent ønsker at møde en professionel vejleder ansigt til ansigt. Og 48 procent tror, at information fra personer – både professionelle og nære relationer – vil være vigtigere end automatisk generede svar i fremtiden. Mange angiver dog også fysisk og personlig vejledning som mere besværlig end den netbaserede. Flere kvinder end mænd forventer, at de vil opsøge professionelle for at få informationer og vejledning. Troen på, at man hovedsageligt vil bruge netbaserede søgeværktøjer til at finde informationer, stiger med ens uddannelsesniveau.

69% vil være mere forsigtige med at efterlade sig digitale spor
Fire segmenter
Analysefirmaet Opinion, der står bag undersøgelsen, har inddelt befolkningen i fire segmenter: 1. Den personlige, der stoler mest på personlige informationer og gerne opsøger personlig vejledning. I denne grupper er flest kvinder og flere ledige. De er ikke så teknologisk interesserede, men mere optagede af personlige spørgsmål. 2. Den hel-digitale, der ikke ser behov for personlig vejledning. Her er flest mænd uden børn med interesse i økonomi og teknologi. 3. Den ansvarlige, der mener, det bliver vanskeligere at stole på, om informationer er korrekte. 4. Den vejledningssøgende, der mener, at bibliotekarer ikke kun skal hjælpe med at finde men også med at forstå informationerne. Her er flere over 60 år, flere uden arbejde og uden børn, og med en lavere uddannelse. Man kan godt være indenfor to segmenter og for eksempel være »ansvarlig hel-digital«.

48% sætter pris på skræddersyet information
Makrodrivere i samfundet

Overordnede tendenser i samfundet, der grundlæggende præger vores hverdags- og arbejdsliv:
• Øget globalisering og øget automatisering. Det bliver vigtigere at forstå, hvad kunstig intelligens betyder for os som individ, virksomhed og organisation, og hvordan det kan bruges.
• Nordmænd er nogle af de mest digitale forbrugere (som danskere).
• Nye familiesammensætninger og et mere flerkulturelt samfund med deraf nye værdier og identiteter. Voksende forskel mellem rig og fattig.
• Større individualisering. Sociale medier som arenaer med egne sandheder.
• Forventningsøkonomi, hvor folk har fokus på kvalitet og gode løsninger for samfundet, miljøet og dem selv. • Vi vil have det optimale ud af vores tid. Ønske om kontrol og tryghed.

Metode
Undersøgelsen bygger på kvantitative og kvalitative data kombineret med trendanalyse. Spørgeskemaet er sendt til 2.001 personer over 15 år. Trendanalysen er med 1.000 respondenter og et panel med 230 norske forbrugere i 2017.