Gå til sidens indhold

Norsk undersøgelse om fremtidens informationsbehov

Folk søger mere i bredden end i dybden og foretrækker let fordøjelige informationer. Til gengæld er de i stigende grad bevidste om vigtigheden af at finde korrekte kilder, viser en national norsk undersøgelse af befolkningens informationsbehov.

En norsk kortlægning af befolkningens informationsbehov de kommende fem til ti år rejser en masse spørgsmål til bibliotekarrollen. Blandt andet peger kun seks procent i gennemsnit på biblioteket, som et sted de vil indhente informationer om forskellige emner, og mange ser biblioteket som et lidt besværligt sted at komme eller som et sted for folk med specielle informationsbehov.

- Det er selvfølgelig nedslående, men også et wake up call, siger projektleder Britt Sanne, der er afdelingsleder på Tønsberg og Færder bibliotek i Norge. Sammen med bibliotekschef på Tønsberg og Færder bibliotek, Tone Eli Moseid, mener hun, at forklaringen er, at mange har en forældet opfattelse af biblioteker som et hus med bøger, de ikke kan opsøge i forhold til informationssøgning.

- Det er en udviklingen, der er sket over tid, hvor digitaliseringen har betydet, at søgning efter information er rykket over til Google. Vi er ikke længere i folks bevidsthed som et sted, man kan få hjælpe til at finde svar, og vi får ikke længere komplicerede referencespørgsmål. Konsekvensen er også, at bibliotekarerne er blevet rustne på informationskompetencerne, siger Tone Eli Moseid.

Der er dog stadig potentialer for bibliotekerne i undersøgelsens svar, som seks norske biblioteker står bag, og som er første skridt i et treårigt projekt med formålet at: »Forny folkebibliotekets tilbud indenfor referencearbejde og kundskabsformidling«

- Både for at få fortalt, hvor bibliotekarer og biblioteker allerede byder ind, hvilket mange ikke er klar over i dag, samt ved at tilpasse tilbuddene langt bedre til brugernes behov. Mange finder for eksempel alle deres informationer på nettet. 74 procent tilkendegiver, at de i hovedreglen kun bruger netbaserede søgeværktøjer. Og biblioteket er ikke på nettet i den udstrækning, det kunne og bør være. Der er for eksempel et stort potentiale i de mange materialer, bibliotekerne har, men som ikke kan søges frem på nettet - for eksempel det, der pligtafleveres, siger Toni Eli Moseid.

NYE ROLLER
Halvdelen af befolkningen mener, at bibliotekarer og informationsspecialister fremover i højere grad skal hjælpe dem til at forstå og tolke informationer. Her ligger også et stort potentiale, der kan videreudvikles på flere måder, mener Britt Sanne. Undersøgelsen lægger nemlig op til, at vi diskuterer om bibliotekarer skal udvide vejlederrollen for eksempel inden for udvalgte emner som privatøkonomi, job, familie og samliv, som mange søger personlig vejledning til, og hvor netkilderne ikke slår til? Eller sundhed, som også har politisk fokus både lokalt og statsligt, siger Britt Sanne.

Også det »nære« er et område, som kan dyrkes endnu mere. Mange tilkendegiver, at de ønsker flere oplevelser med deres nærmeste, og biblioteket har allerede en stærk position ved at levere en atmosfære af ro og fokus på det vigtige. Så hvordan kan bibliotekarer for eksempel hjælpe til flere kvalitetsstunder i hverdagen? Eller hjælpe folk til personlig vækst? Det er spørgsmål, der skal diskuteres.

Debatten om bibliotekerne i Norge har rykket sig fra et fokus på litteraturformidling og kulturelle oplevelser til biblioteket som mødested og arena for debat og samtale. Og nu er endnu et område kommet på dagorden – folkebibliotekets rolle i forhold til læring og kundskab. Blandt andet var »Fremtidens folkeoplysning« temaet for den norske bibliotekschefforenings årsmøde i oktober 2018. Bibliotekarer har allerede et godt omdømme, og biblioteket er et sted, som man har tillid til, så i tråd med det kan man diskutere, om bibliotekarer eksempelvis skal lave en slags mærkningsordning, der kvalitetsstempler kilder, påpeges det i undersøgelsen.

NATIONAL STRATEGI
Næste skridt i projektet er netop at få debatteret de spørgsmål, som undersøgelsen rejser og komme med en række anbefalinger til bibliotekarer og biblioteker. - Det kunne være en fælles plan for et kompetenceløft af medarbejdere eller en anbefaling til et nationalt digitalt bibliotekstilbud, som man har i Danmark, men så langt er projektet ikke endnu, siger Tone Eli Moseid, der håber, at anbefalingerne fra projektet kommer til at indgå i den reviderede nationale biblioteksstrategi, som det norske nationalbibliotek arbejder på.

Om undersøgelsen
Kortlægningen af befolkningens fremtidige informationsbehov er første skridt i et treårige projekt – sponseret af Norges National Bibliotek, der afsluttes november 2019. Projektets formål er at »Forny folkebibliotekets tilbud indenfor referencearbejde og kundskabsformidling«. I alt samarbejder seks biblioteker: Arendal bibliotek, Kongsberg bibliotek, Larvik bibliotek, Vestfold fylkesbibliotek, USN - Universitetet i Sørøst-Norge, avd. Bakkenteigen, OsloMet - Institutt for arkiv-, bibliotek- og informasjonsfag samt Tønsberg og Færder bibliotek.