Gå til sidens indhold

Rachel Röst får Døssingprisen for at give udsatte børn gode læseoplevelser

At forsvinde ind i bøgernes verden blev en måde at overleve på for Rachel Röst, der voksede op i en dysfunktionel familie. Derfor har hun stiftet nonprofit- organisationen Læs for Livet, der donerer biblioteker til institutioner for udsatte børn og unge.

Hvad var dine bevæggrunde for at stifte Læs for livet i 2012?
- Jeg blev selv anbragt udenfor hjemmet som 16-årig. Indtil da havde jeg brugt bøger som overlevelsesstrategi til »at flygte« hjemmefra og drømme mig væk, men på den institution, hvor jeg blev anbragt, var der ikke bøger. Der var i det hele taget meget lave forventninger til os udsatte børn, som jeg hurtigt »levede op til« ved blandt andet at droppe ud af gymnasiet. Jeg genfandt først bøgerne langt senere i mit liv. Så det var en viden om, at der manglede bøger i udsatte børn og unges verden og en viden om, at mange forlag har bøger i overskud. Jeg har selv skrevet børnebøger, så jeg ved, at der er bøger, der bliver makuleret. Jeg ville gerne gøre noget, men havde ingen penge, og her var en måde.

Hvorfor er bøger så vigtige i udsatte børn og unges verden?
- Udsatte børn og unge har meget dårlige odds for at få en uddannelse. Ofte er de fra familier, der er bogfremmede, de læser ikke aldersvarende, og det er sjældent, at de indhenter det senere i livet, men vi har et skolesystem og et samfund, der er bygget op om tekst. Du kan ikke engang være social og sammen med dine venner uden at kunne skrive beskeder på messenger. Udover læring og læsekompetencerne, så er bøger også positiv eskapisme, - altså flugt fra en hård hverdag og til et sted, hvor børn og unge kan mindske deres ensomhed, fordi de kan spejle sig i andre, der også har boet i plejefamilie, oplever angst, har mistet og så videre. Litteraturen kan noget særligt for de børn.

Hvad gjorde du konkret, da idéen havde formet sig?
- Jeg kontaktede mit netværk af forfattere og forlag og hentede bøgerne på min cykel og i en lille rullekuffert. Det skulle være nye bøger eller bøger i god stand. Jeg fik hurtigt min lejlighed fyldt med bøger, og ringede til institutioner for anbragte børn og unge og besøgte dem. Jeg opdagede hurtigt, at det her var en større opgave end bare at komme med en bunke bøger. Der var institutioner, der sagde, at de havde fravalgt bøger, for når børnene kom fra skole, skulle de skånes for bøger. De havde rigeligt med nederlag med bøger i skolen. Så det blev også et mål for mig at ændre opfattelsen af bøger og give medarbejderne viden om, hvad læselyst, gode læseoplevelser og litteratur kan gøre for de unge.

Hvor er organisationen Læs for Livet i dag?
- I dag er vi et lille sekretariat og cirka 40 frivillige (der tæller lærere, bibliotekarer, lingvistikkere osv.). I 2016 fik vi seks millioner kroner fra Egmontfonden fordelt over fire år, og vi søger løbende fonde til nye projekter. Vi indsamler bøger fra private, forlag, forfattere og biblioteker og donerer 25 nye biblioteker om året, og der er så stor efterspørgsel, at vi har ansøgningsskemaer, fordi vi må sige nej til nogle. Vores mål er, at alle institutioner for udsatte børn og unge får et bibliotek, som vi så ”kun” skal pleje og genopfylde.

Hvordan udvælger I bøger til bibliotekerne?
- Samlingen bliver skræddersyet til de børn, der er på institutionen, til deres aldersgruppe, deres læsekompetencer og deres ønsker. Vi taler med børnene og de unge, der jo er lige så forskellige læsere som os andre. Vi har bogønsker om emner fra akvariefisk og Ove Sprogø til Dostojevskij. Så det er et bibliotek i sin logik. Bibliotekerne er fra 400 op til 1.000 bøger, der bliver genopfyldt og plejet en gang om året. Der kommer jo nye børn til, nye relevante bøger og sjovt nok forsvinder der hvert år en del fodboldbøger.

Hvad er visionerne for organisationen?
- Vi har masser af nye ideer til projekter - for eksempel biblioteker på krisecentre og i ungdomsfængsler. Og vi samarbejder med familiebehandlere, der tager bogpakker med ud til udsatte familier. Vi har ramt et behov, som ingen andre dækker. Institutionerne er pressede på tid og penge. Hvert bibliotek har en værdi af 60.000-100.000 kroner, hvilket institutionerne slet ikke har økonomi til Jeg håber også på et større samarbejde med pædagoguddannelserne, hvor jeg har gæsteforelæst. Vi har i Læs for livet viden om læselyst, børnelitteratur og tips til at tænde læselyst, som vi meget gerne vil undervise i. Det kan også være gennem e-kurser og undervisning ude på institutionerne.