Gå til sidens indhold

Et bedre bibliotek for »non-readers«

Hvordan giver man ikke-læsere lyst til at bruge biblioteket og måske få en læseoplevelse? Det ville Dokk1 i Aarhus og Vejle Bibliotekerne finde svaret på. Resultatet er blandt andet nye typer arrangementer, et stærkere netværk og en mere indbydende samling af lette bøger.

Nogle få hylder med tynde, letlæste bøger, der stod sammenpresset, så kun bogryggene kunne ses, var det tilbud, Aarhus Hovedbibliotek havde til voksne ordblinde, tosprogede og andre med læsevanskeligheder for små tre år siden, da tidligere ordblindelærer Randi Heide fik job på Dokk1. Der var plads til forbedringer, som hun udtrykker det.

- Vi ville gerne opgradere både opstillingen, udvalget og kvaliteten af bøgerne, men vi ville også tænke bredere end dét. Vi ville lave et bedre bibliotekstilbud til dem, vi kalder »nonreaders « – og det skulle ikke kun handle om bogsamlingen, siger hun. Sammen med Vejle Bibliotekerne søgte Dokk1 midler hos Slots- og Kulturstyrelsen til et projekt, der skulle afdække målgruppens behov og komme med konkrete bud på forbedringer.

- Vi valgte en bred målgruppe, så den ikke kun var ordblinde og tosprogede, men også den halve million danskere, som man vurderer, ikke har gode nok læsekompetencer i forhold til de krav, samfundet stiller, siger Randi Heide. Første skridt var mere viden om brugerne og deres meget forskellige behov. Projektgruppen gjorde derfor en stor indsats for at opsøge relevante partnerskaber. De indgik samarbejde med flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet VUC, Lær- Dansk og Social- og Sundhedsskolen, men også med aktører som Jobcenter Vejle og fagforeningen 3F.

- Vi havde brug for nogen at sparre med. Både for at komme i kontakt med målgruppen og for at høre, hvad de som partnere havde behov for fra os. Hvilke tilbud kunne vi lave, som ville gøre os relevante for dem at arbejde sammen med? På samme måde brugte gruppen tid på at lære målgruppen bedre at kende.

”Jeg vil gerne kunne læse det, som mine kolleger læser, så jeg kan tale med i kantinen” .
Kvinde i projektet

- Det første halve år havde Dokk1 for eksempel 18 hold på besøg til særligt tilrettelagte biblioteksrundvisninger til målgruppen. Her fokuserede vi på de sider af biblioteket, som de måske ikke kendte. For eksempel vores digitale materialer, studiepladserne, krea-områderne og de mange arrangementer.

Vi brugte Design Thinking som metode, hvor man både bruger observationer og interviews. Vi snakkede ikke kun med dem om læsning, men også om deres hverdag og interesser. Det kunne være åbne spørgsmål som: »Hvad kan du bedst lide at lave, når du har fri?« Design Thinking hjalp os med at komme dem i møde og skabe en relation, hvor vi også gav noget af os selv, siger Randi Heide.

De mange input blev omsat til idéer, og der blev udviklet prototyper, som er et andet greb fra Design Thinking-værktøjskassen. Resultatet blev blandt andet nye typer bibliotekspræsentationer, mange flere arrangementer for især unge ordblinde – og et helt nyt område for lette voksenbøger på Dokk1.

Inspiration fra Norge
Non-reader-projektet er blandt andet inspireret af den norske forening Leser søker bok, som er støttet af Kulturministeriet. Foreningen støtter forlag og forfattere til at udgive bøger til folk med forskellige typer af læsevanskeligheder. Det kan både være ordblinde, folk med hjerneskader, ADHD eller demens, eller bare mennesker, der ikke er stærke læsere.

- Det er simpelthen god litteratur skabt ud fra den specifikke gruppes behov, både i forhold til handling, sprog, grafik og så videre. Det ville være dejligt, hvis vi også i Danmark kunne få flere letlæsningsbøger af så høj kvalitet, siger Randi Heide.
ET LILLE BIBLIOTEK I DET STORE
Det nye »læse let-område« er både større, mere overskueligt og indbydende end før. Det hele er designet ud fra brugernes tilbagemeldinger. Derfor skiller det sig heller ikke visuelt ud fra resten af biblioteket – for at ingen skal føle sig stigmatiserede, når de går hen til de lette bøger.

- Der kan være mange grunde til, at man ikke er en stærk læser. Og for at afspejle den forskellighed er let-området inddelt i forskellige sektioner, så lette unge-bøger, bog + CD og læsetræningsbøger står hver for sig. I én sektion er bøgerne inddelt i 15 forskellige kategorier som for eksempel »Krimi og spænding« og »Krop og sundhed«, så man kan søge bøger ud fra sine interesser. I hele området møder man desuden markant flere forsider end på de omgivende reoler, siger Randi Heide.

- Ordblinde genkender ofte ord som ordbilleder, og det er nemmere, når ordet står vandret. Det er heller ikke særlig inspirerende at læse bogrygge med titler og navne på forfattere, man måske alligevel ikke kender. Derfor vil vi hellere inspirere ved at vise forsiderne, siger hun. Det nye område er blevet taget godt imod af brugerne, men også af Randi Heides kolleger.

- Når folk kommer til os i udlånet og leder efter inspiration, falder det nu mere naturligt at spørge dem, om de er vant til at læse. Det er ikke længere et »pinligt emne«, for vi ved, at hvis de har brug for det, har vi et fint og inspirerende sted at vise dem hen, siger hun.

NB: Du kan læse mere om projektet på www.aakb.dk/nonreaders. Du er også velkommen i Facebookgruppen Non-readers i biblioteket, hvor biblioteksfolk deler erfaringer.