Gå til sidens indhold

Er der brug for en ny bibliotekslov?

Den nuværende lov forhindrer ikke bibliotekerne i noget. Så er det risikoen værd at få en ny lov? Ja, mener to forskere, mens kommunalpolitikeren og bibliotekskonsulenten er mere skeptiske.

Er der brug for en ny bibliotekslov?
Elsebeth Tank, bibliotekskonsulent i etank.nu: - I den bedste af alle verdener ville det være oplagt at opdatere loven; men den faglige og professionelle styrke, som biblioteksfeltet er i stand til at spille ind med i et lovrevisionsforløb, er væsensforskellig fra tidligere. I dag er der meget få personer, der beskæftiger sig professionelt med biblioteksstrategier og udvikling på nationalt plan. Samtidig er hele biblioteksideen udsat for grov mistænkeliggørelse fra blandt andet tænketanken CEPOS. Spørgsmålet er, hvorvidt den eksisterende lov er så stor en hindring for bibliotekernes udviklingsarbejde, at det er værd at løbe den risiko, der altid er forbundet med at åbne en lov til forhandling.

Jane Jegind, rådmand i Odense: - Det kommer an på, hvad vi får ud af det. Jeg kan se fordele i, at en ny lov vil blive tidssvarende og forholde sig til udfordringerne omkring data, it og adgang til information på en etisk forsvarlig og anonym måde. På den anden siden giver den nuværende lov kommunerne en høj grad af frihed til at tilpasse bibliotekerne til lokale behov og ønsker. Vi skal være sikre på, hvad vi ønsker os, før andre definerer indholdet – og helt afgørende er det at holde fast i, at det stadig skal være en åben og fleksibel lov. Jeg ønsker at holde fast i det grundlæggende formål: »at fremme oplysning, dannelse og kulturel aktivitet«.

Henrik Jochumsen, lektor på INF: - Den nuværende lov og formålsparagraf er udmærket, fordi den er bred og giver mange muligheder. Men der er alligevel brug for en ny lov, der ikke binder bibliotekerne op på konkrete materialer. Det er vigtigt, at bibliotekernes betydning og værdi ikke måles på udlånet. Loven skal fortsat være en rammelov, men den skal fokusere bibliotekerne ved at beskrive de kernepunkter, bibliotekerne skal være centrerede om, for eksempel litteraturformidling, digital dannelse og den demokratiske mødeplads. Og så skal en ny lov markere biblioteket i forhold til den rolle, som biblioteket spiller i et globaliseret videnssamfund i forhold til demokrati, sammenhængskraft, kulturformidling og læring. Det vil give bibliotekerne en stærk identitet og samfundsmæssig legitimitet.

Nanna Kann-Rasmussen, lektor på INF: - Jeg er optaget af, hvordan bibliotekerne legitimerer sig i samfundet, og når formål og udlån af materialer er så tæt forbundet, som de er i loven i dag, så bliver udlånstal en uomgængelig del af, hvordan biblioteket skal vise sit værd. Det vil være godt for bibliotekerne at blive fritaget for at udøve deres formål gennem udlån, og at der i en ny lov åbnes for, at de også kan udøve deres formål via eksempelvis aktiviteter. For det er det, bibliotekerne i praksis gør i dag. Hvis man ser på det litterære kredsløb, så skulle forfatterne og bibliotekerne jo være på samme hold, men i dag ser man ofte, at forfatterne kritiserer bibliotekerne for at være for poppede og for at kassere for mange bøger, mens biblioteket ikke føler sig forstået. Man kunne komme forfatterne i møde, hvis man havde en lov, der sagde, at bibliotekerne skulle fremme skønlitteratur og læsning gennem forskellige typer aktiviteter.

Er der noget, bibliotekerne ikke kan med den nuværende lov?
Elsebeth Tank: - Jeg kender ikke nogen eksempler, der ikke har kunnet rummes inden for lovens rammer. Det siger også noget om, hvor bred den aktuelle rammelov egentlig er.

Jane Jegind: - Så vidt jeg ved, er bibliotekerne ikke blevet hindret i at udvikle nye services eller formidlingsformer. Men den digitale udbygning står ikke eksplicit i loven ud over ordet »internetadgang«. Til gengæld er intentionen markeret – altså at bibliotekets digitale transformation er en naturlig udvikling for at kunne leve op til de beskrevne formål i en ny tid.

Henrik Jochumsen: - Nej, men det er problematisk, at den måler og vejer bibliotekerne på udlånet af materialer.

Nanna Kann-Rasmussen: - Der er intet i loven, der forhindrer bibliotekerne i at løse deres opgaver på alle mulige måder. Men når bibliotekerne udsættes for kritik, for eksempel når de kasserer bøger, ville det være godt med en anden lov. Jeg tror ikke, det vil betyde så meget for befolkningens billede af bibliotekerne, men det ville betyde noget i bibliotekernes dialog med politikkerne.

Hvad er det bedste eller værste, der kan ske, hvis man åbner loven?
Elsebeth Tank: - Mit skrækscenarie er en Folketingsbeslutning om, at Danmark ikke længere har brug for en bibliotekslov. Det er heller ikke rart at tænke på, at tidens hårde politiske retorik, og de holdninger, som ligger bag, kunne sætte spor i en ny lovtekst for eksempel som anfægtelse af værdier som »fri og lige adgang«, »kvalitet, aktualitet og alsidighed «, »gratisprincippet« eller tilbagevisningen af kravet om suspendering af »moralske, politiske og religiøse hensyn« i materialevalg og den øvrige virksomhed.

Jane Jegind: - Der er politiske diskussioner omkring de grundlæggende værdier, der kunne »risikere« ikke at gå i den rigtige retning i forhold til de rettigheder, biblioteksloven giver borgerne i dag. Princippet om vederlagsfrihed kan for eksempel blive udfordret og forholdet mellem den frie ret til at give borgerne de optimale ressourcer, som biblioteket tilbyder, holdt op mod markedshensyn og interesser. Den helt centrale udfordring omkring ophavsret og bibliotekets legitime ret til at formidle valideret information, kan vi alligevel ikke løse – ja dårligt nok regulere inden for en national lovgivning. De skal forhandles og afklares på et andet niveau.

Henrik Jochumsen: - Det værste, der kan ske er, at man åbner for indførelsen af brugerbetaling. Det vil være i modstrid med hele bibliotekstanken og modsat det bibliotek, vi har brug for i dag.

Nanna Kann-Rasmussen: - Biblioteket står på to ben. Det ene er opgaven at støtte og fremme litteratur og anden kulturel aktivitet, mens det andet ben handler om digitalisering og læring. Inden for de seneste år har det sidstnævnte vokset sig ret stort. Derfor kunne jeg godt være bekymret for, at en lovændring ville afspejle, at der ikke er ligevægt mellem de to ben pt. Håbet kunne så omvendt være, at det at fremme litteratur og læsning fik en mere central placering, hvilket eksempelvis er sket i Sverige. Og det bedste ville være, hvis man kan slippe for, at bibliotekerne skal søge sit formål i materialerne.


Er der brug for en national strategi på biblioteksområdet?
Elsebeth Tank: - Tiden er ikke til store forkromede nationale strategier, der risikerer at være irrelevante, når det sidste punktum er sat, fordi virkeligheden har udviklet sig anderledes end forudsat. Og så er der brug for fælles afklaring på områder som identitet, idégrund og visioner for det 21. århundredes nye måder at være bibliotek på. Herunder hører også større tydelighed om den faglige kvalitet, bibliotekerne kan og vil levere efter at centrale opgaver som lånervejledninger og betjente åbningstimer er nedprioriteret.

Jane Jegind: - En national strategi kan fungere som en slags fælles overligger for bibliotekernes udvikling, som alle kan sigte efter. Men den skal være så overordnet, at der er plads til, at det enkelte bibliotek tilpasser sig lokalsamfundets ønsker og behov – at drive bibliotek er ikke en hyldevare, men en refleksiv og inddragende opgave, der skal bidrage til udvikling, værdi og dannelse for den enkelte og for lokalsamfundet. Min klare holdning er, at bibliotekerne skal være funderet i de enkelte kommuner med fokus på borgerne i lokalsamfundet. Det forekommer endnu vigtigere end nogensinde, hvor bibliotekets rolle som »lokaldemokratisk dynamo« og dannelses- og mødested står helt centralt.

Henrik Jochumsen: - En national strategi vil give et grundigere udgangspunkt for en ny lov og åbne for en tiltrængt debat om, hvad bibliotekerne kan, og hvad vi vil med dem. Den debat har manglet, og man kunne skele til Sverige, hvor man netop arbejder på en national strategi. Man bør også tænke uddannelse ind i en strategi for at have kompetente medarbejdere.

Nanna Kann-Rasmussen: - Da man i 2010 lavede rapporten Folkebibliotekerne i videnssamfundet involverede man biblioteker, interessenter og forskere, og det var en super god måde at få gang i debatten om, hvilken vej bibliotekerne skulle og hvilket værdigrundlag, bibliotekerne stod på. For mig er det for eksempel, at biblioteket er et upartisk neutralt frirum præget af retfærdighed og imødekommenhed. Så længe man er klar på værdigrundlaget, kan bibliotekerne løse alle mulige opgaver, dog kan jeg godt være nervøs for, at en ny bibliotekslov institutionaliserer for eksempel, at borgerservice er knyttet til biblioteket. Ægteskabet mellem borgerservice og biblioteket er grundlæggende problematisk, fordi det går imod det at være et neutralt frirum.