Gå til sidens indhold

Ny bibliotekslov i Norge og Holland har styrket bibliotekerne

Mens der i Danmark bliver diskuteret for og imod en ny bibliotekslov, fik Norge og Holland nye bibliotekslove i henholdsvis 2014 og 2015. Perspektiv samler op på deres erfaringer.

Folkebibliotekerne skal være et uafhængigt mødested og arena for offentlig samtale og debat«, står der i den norske bibliotekslov. Sætningen blev skrevet ind i formålsparagraffen i 2014 efter stor debat om bibliotekernes rolle. - Debat og mødested er jo ikke nye ord for bibliotekerne, men det, at sætningen nu står i formålsparagraffen og blev debatteret forud for lovændringen, har givet bibliotekerne en skarpere profil og legitimitet, blandt andet i forhold til Norges mange kommercielle litteraturhuse, fortæller Bibliotekarforbundets formand i Norge Jannicke Røgler, der mener, at formålsparagraffen generelt er blevet styrket med den reviderede lov i 2014. Hun ser en styrkelse af bibliotekschefernes uafhængighed og bibliotekernes legitimitet og pligt til at tage vanskelige emner op.

- Vi har tidligere haft en del kontroversielle debatter på bibliotekerne, der har skabt røre i medierne for eksempel om islamisering og rovdyrpolitik, siger Jannicke Røgler. Desuden er der fulgt penge med. I 2017 blev der uddelt 18 millioner norske kroner til 172 projekter, der udviklede bibliotekerne som debatsteder og 14 millioner i 2018. Det har betydet, at der har været en nærmest eksplosiv vækst i arrangementer de seneste år med en bagside for personalet, ifølge norske BF’s undersøgelse fra 2017. Mange medlemmer svarede, at de oplevede øgede forventninger om flere arrangementer fra ledelse, politikere og borgere, at der var sket en voldsom øgning af arrangementer uden ekstra midler, og at de lavede merarbejdede, men kun med varierende kompensation. - Så vi skal fortsat have en diskussion af prioriteringer, siger Jannicke Røgler, der dog forventer, at antallet af arrangementer vil finde et mere stabilt leje og i stigende grad ske i partnerskaber med for eksempel lokale foreninger. - Vi skal også fortsat tale om begreberne, så de ikke udvandes. Hvad ligger der for eksempel i at være »uafhængigt mødested « eller »arena for offentlig samtale«. Det er jo ikke antallet af arrangementer, men indholdet og kvaliteten, der gør det. Og når fokus rettes så meget ét sted hen, så kan andre vigtige opgaver for biblioteket blive forsømt, siger hun.

MERE CENTRALISERING
Revideringen af loven har betydet mere centralisering, da Kulturministeriet har givet Nationalbiblioteket et større ansvar for den nationale biblioteksudvikling for eksempel gennem ansvaret for fællestjenester og uddeling af projektmidler. Jannicke Røgler glæder sig over, at loven er ret detaljeret med hensyn til, hvad bibliotekerne skal. - Jo mere detaljeret lov, jo mere forpligtet er de enkelte kommuner på opgaven, siger hun. For eksempel er ordet »aktiv« til føjet til »formidling« i formålsparagraffen. - Vi kan se, at formidling, der selvfølgelig altid har været kernen i bibliotekerne, er blevet prioriteret endnu mere. Vi ser, at bibliotekarerne får flere værktøjer gennem kurser, og at der eksperimenteres med nye former for formidling, siger Jannicke Røgler, der også oplever et øget krav fra borgerne om en professionalisering af bibliotekets tjenester og de ansattes kompetencer. - Derfor arbejdede vi i BF på at få skrevet et minimumskrav ind i loven om kvaliteten af bibliotekets tjenester og de ansattes faglige niveau for at forpligte kommunerne. Det lykkedes ikke, men vi agiterer fortsat for en femårig strategi for efter- og videreuddannelse af bibliotekarerne.

FAGUDDANNET PERSONALE
Det står (stadig) i lovens § 4, at alle kommuner skal have et folkebibliotek og i § 5, at alle kommuner skal have en faguddannet bibliotekschef. Det sidste blev dog diskuteret under lovarbejdet, og der skete en opblødning, så der lettere kan gives dispensation til, at der i kommuner, hvor der er en bred biblioteksfaglig kompetence (mindst fem årsværk som opfylder kvalifikationskravene) kan ansættes en bibliotekschef uden biblioteksfaglig uddannelse. Der er pt 323 faguddannede bibliotekschefer i 422 kommuner. - Kravet om kvalifikationer og at alle kommuner skal have et folkebibliotek, er et meget positivt og klart signal, siger Jannicke Røgler, der dog er spændt på, hvad der sker efter kommunalreformen i 2020, hvor de 422 norske kommuner bliver til 356.

NEDGRADERING AF SKOLESAMARBEJDET
Den reviderede lov har til gengæld svækket samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker og nedprioriteret skolebibliotekerne generelt, vurderer Jannicke Røgler. I den reviderede lov er § 6 fjernet, der pålagde et formaliseret samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker. Argumentet er at stille kommunerne friere, og at det er unødvendigt at pålægge to enheder under samme organisation at samarbejde ved lov. - Men al erfaring viser, at der kan være forvaltningsmæssige skodder mellem institutionerne i kommunerne. I mange kommuner findes der kun biblioteksfaglige kompetencer i folkebiblioteket, hvilket skolerne hidtil har fået gavn af. Det svækkes, når det formelle ansvar bortfalder, mener Jannicke Røgler, der også gerne havde set en fælles bibliotekslov for alle slags biblioteker, så der var større sammenhæng og samarbejde bibliotekerne imellem for eksempel i forhold til lån mellem biblioteker, Open Access, digitalisering, elektroniske ressourcer og så videre.

HUSK DIGITAL DANNELSE
En anden klar mangel i den reviderede lov er, at digital dannelse ikke er nævnt. Det havde Jannicke Røgler gerne set stod mere centralt og konkret i loven og opfordrer de danske politikere til at huske det. - Informationskompetencer er et vigtigt område, hvor biblioteker og bibliotekarer kan spille en endnu vigtigere rolle, siger hun.

BIBLIOTEKET PÅ DAGSORDENEN
Noget af det vigtigste, der er kommet ud af arbejdet med en revidering af biblioteksloven i Norge og også i Holland, har været de offentlige diskussioner om biblioteket. Det har fornyet synet på folkebibliotekernes samfundsopgave og rolle i demokratiet, og gjort det tydeligt, at bibliotekerne bliver opfattede som vigtige af borgere, politikere og medier, mener både Jannicke Røgler og bibliotekskonsulent i den hollandske biblioteksforening Francien van Bohemen.

FEM KERNEFUNKTIONER I HOLLAND
I den hollandske lov blev bibliotekets fem kernefunktioner skrevet ind: Gør information og viden tilgængelig, faciliter læring, frem læselyst, frem kultur og kunst og faciliter debat og mødet mellem mennesker. »Det er ikke nyt, at det er det, som folkebiblioteket gør, men det er nyt, at det er nedfældet i en lov«, sagde politisk rådgiver i det hollandske kulturministerium Marcel Eijffinger til Perspektiv, da loven trådte i kraft i 2015 (Perspektiv nr. 3, 2015). I Holland er der dog tale om en rammelov, der anbefaler kommunerne, hvordan et bibliotek skal se ud. Men som i Norge har lovarbejdet, der var tre et halvt år undervejs med høringer og offentlig debat, sat bibliotekerne på den politiske dagsorden, siger Francien van Bohemen. Det er BIBLIOTEKSLOV kutyme med høringer på nettet i forbindelse med nye lovforslag i Holland, og antallet af indlæg, som folk skrev i forbindelse med den nye lov, oversteg langt det normale.

NATIONALT DIGITALT BIBLIOTEK
I Holland fremhæver Francien van Bohemen, at den reviderede lov fra 2015 har styrket samarbejdet og den digitale infrastruktur, fordi den forpligter bibliotekerne til at arbejde mere i netværk for eksempel ved, at de lokale samlinger bliver en del af et nationalt katalog. Bibliotekerne skal desuden levere data, der på sigt skal give en national statistik over brugere, udlån og så videre. Og det hollandske nationalbibliotek har fået ansvar for de digitale tjenester. En klar fordel, mener Francien van Bohemen. - De har ekspertisen, og nu samarbejdes der for eksempel om digitalisering af ældre hollandske forfattere, som alle har en interesse i. Hidtil udviklede de digitale tjenester sig i alle mulige retninger under forskellige ejerskaber. Målet er at bringe Hollands pt 50 forskellige bibliotekssystemer sammen og få en fælles database og et fælles system. Der er dog lang vej endnu, ifølge Francien van Bohemen. Bagsiden af det styrkede netværk er, ifølge Francien van Bohemen, risikoen for, at politikerne spekulerer i at dele biblioteksservices på tværs af kommunerne, eller tænker »vi har et godt nationalt digitalt bibliotek, vi dropper det fysiske lokalbibliotek«.

- På tre år har vi set en fordobling af kommuner, der har fravalgt et lokalbibliotek. I 2015 var det 8, i 2018 er det 16, som har fravalgt. Det er dog svært at sige, om det er på grund af loven eller mangel på ressourcer, siger Francien van Bohemen. Generelt oplever de i Holland nedskæringer på bibliotekerne. - De sidste fem år er der blevet 25 procent færre stillinger. Konsekvensen er kortere åbningstid, dårligere service og flere frivillige. Vi arbejder med et program i samarbejde med fagforeningerne, der skal sikre, at det bibliotekariske arbejdsmarked bliver ved med at være interessant, også for unge nyuddannede, siger Francien van Bohemen, hvis råd til de danske kulturpolitikere er, at loven giver mulighed for, at de, der arbejder på bibliotekerne, kan skabe det bedste mulige bibliotek lokalt. Derfor må loven ikke være for detaljeret, mener hun.