Gå til sidens indhold

Tænk mere entreprenant

Vi må livet igennem spørge os selv, hvem vi er, og hvad vi kan, og tage ansvar for vores egen læring og uddannelse. Det mener tidligere lektor på Institut for Informationsstudier og forfatter til bogen Entreprenør, Michael René Kristiansson.

Man kan da heller ikke regne med noget nu om dage … Det kan godt være, at det i manges ører lyder som noget, der kunne komme ud af munden på en 90-årig, men det er faktisk sådan, det er. I hvert fald når det kommer til arbejdsmarkedet. Som tidligere lektor på Institut for Informationsstudier og forfatter til bogen Entreprenør – proces – projekt, Michael René Kristiansson, formulerer det: - Fremtiden bliver mere og mere usikker. Der sker så mange ting. Og der er helt nye teknologier, som kunstig intelligens og 3D, der gør det svært at forudsige, hvad der kommer til at ske.

På trods af, at Michael René Kristiansson selv har undervist i mange år på universitetet, mener han ikke, at man som studerende kan vide sig sikker på, at den uddannelse, man nu tager, er hverken tidssvarende eller fremtidssikret.

"Det handler om at bruge den viden, man allerede har og så få hjælp fra sit netværk eller andre, når det kommer til det, man ikke ved noget om".
DER ER BRUG FOR EN ANDEN TANKEGANG – OGSÅ
- Universiteterne har forskere som forbillede. Den måde, man lærer på universitetet, er ideel til universitetet, men de studerende, som ikke skal være forskere, har som supplement brug for andre idealer og rollemodeller, siger han og uddyber:

- På universitetet lærer man at tilegne sig viden gennem bøger, og det er også mægtigt, at de studerende bliver disciplinerede læsere og kan tilegne sig viden på egen hånd, analysere og forske. Men forskning og faglighed er ofte vendt mod fortiden. Det er ikke særlig anvendeligt i forhold til et job, man ikke kender i forvejen. Når det kommer til disruption, er forskning ikke svaret, siger han og nævner jura som en uddannelse og et erhverv, der indenfor få år kan ændre sig markant.

- Allerede i dag kan vi se, at kunstig intelligens bliver i stand til at overtage traditionelt juristarbejde. Digitale advokater gennemgår tidligere domme og kommer til at træffe bedre juridiske beslutninger end mange uddannede jurister. Og det må få betydning. Tænk, hvor mange penge folk kan spare på den form for teknologi. Det betyder ikke, at der ikke skal være jurister i fremtiden, men det betyder, at de nok skal lave noget andet, end det, som de har regnet med, siger han, og mener, at entreprenørskab er et af svarene på fremtidens udfordringer. Han har selv undervist i det fag og rådgiver i dag om det.


ENTREPRENØRSKAB – BRUG DET DU HAR
- Det handler om at lære at tænke og agere som en iværksætter. Mange har den opfattelse, at entreprenørskab først og fremmest drejer sig om at lave markedsanalyser, businessplaner, løbe en risiko, og tiltrække investeringer, men det er ikke den måde, jeg ser det på, og heller ikke den måde, jeg underviser i det på. For mig er indgangen til entreprenørskab at tage udgangspunkt i det, man allerede ved, ens præferencer, hvem man er, hvad man vil, og hvem man kender, og så lave projekter ud fra det, siger han. Projekterne er nogle, der skal have lov til at vokse naturligt frem, så de matcher de kompetencer, man har til rådighed.

- Det har ikke så meget at gøre med, at man skal finde en mulighed i markedet eller være særlig kreativ eller opfindsom. Hvis man for eksempel beder studerende om at være det i undervisningen, så kommer der en masse spændende projektforslag ud af det, som de studerende tydeligvis ikke magter at løfte og for nogens vedkommende heller ikke selv er rigtig motiverede for. Så indgangen til entreprenørskab skal komme fra den kapacitet, folk allerede har – og ikke mindst fra det, de brænder for. Det er motoren i projektet.

ENTREPRENØRSKAB FOR ALLE
At kunne inddrage sit netværk spiller også en stor rolle i entreprenørskab. Det er nemlig her, man ifølge Michael René Kristiansson skal finde de kompetencer, man selv mangler. - Det handler om at bruge den viden, man allerede har og så få hjælp fra sit netværk eller andre, når det kommer til det, man ikke ved noget om. Du skal gøre det, du er god til, og så engagere andre, der er gode til det, du selv mangler. Du skal ikke kunne det hele selv, men lave en kompetencekonstellation, der tilsammen kan løfte projektet og magte opgaven, siger han. Som et eksempel på, at man ikke behøver at vide alt selv, bare man er tæt på nogle, der gør og formår at involvere dem, nævner Michael René Kristiansson Nicklas Kany, stifteren af MentorDanmark, der tilbyder lektiehjælp til folkeskole- og gymnasieelever.

- Han var ikke ekspert i it. Han var lærervikar og brændte for at motivere eleverne i folkeskolen. Det var det, han var god til. I dag er virksomheden baseret på it, siger Michael René Kristiansson, der mener, at man netop ved at involvere sig med mennesker med andre kompetencer også får muligheden for at lære og dermed uddanne sig – også til fremtidens arbejdsmarked. Og det bør alle ifølge ham også gøre. Ikke kun studerende, men også dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, hvad enten man har slået sig ned som selvstændig konsulent, er informationsspecialist i en virksomhed eller er ansat på et folkebibliotek.
- Alle skal jo ikke iværksætte store virksomheder. Men for mig handler entreprenørskab også om små forandringsprojekter uden den store økonomi. Og der er jo allerede bibliotekarer på folkebibliotekerne, der arbejder projektorienteret. Og der er bibliotekarer, som kommer og foreslår deres egne projekter ud fra deres kompetencer. Og dem, der tør arbejde på den måde, er jo i gang, siger han.
FORM DIN EGEN RETNING
For nogle kan det måske lyde som et pres, at man på den måde skal være en slags serieiværksætter for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked, men sådan ser Michael René Kristiansson ikke på det. - Det, jeg gerne vil have, er, at folk ikke bliver umyndiggjort og bare lader stå til, men i stedet vælger de projekter, der kommer til at forme dem i den retning, de gerne vil. Det handler om at spørge sig selv: Hvad ved jeg? Hvem er jeg? Hvem kender jeg? Og ud fra sådan en selvanalyse at finde ud af, hvilke projekter man kan iværksætte ud fra kapabilitet, præferencer, viden og dem, man kan involvere, siger han og understreger, at der ikke er tale om et ego-projekt. Tværtimod er man helt afhængig af andre, hvis man vil øge sine kompetencer.

- Hvis du virkelig vil udvide din kapacitet, så må du arbejde tværfagligt. Det er på den måde, du vokser og danner dig selv. På universitetet er flere af Michael René Kristiansson studerende i entreprenørskab i gang med alskens entreprenørielle projekter – fra en database, hvor folk med viden kan knytte kontakt til folk, der har brug for den viden, til et projekt om udstillingsformer, der gør brug af augmented reality. Men en ting er, når man som studerende skal arbejde i projekter. Der er jo sat tid af til det. Kan man også forvente, at for eksempel folkebibliotekarer skal være entreprenører, som vilkårene er i dag?

- Alle skal jo ikke iværksætte store virksomheder. Men for mig handler entreprenørskab også om små forandringsprojekter uden den store økonomi. Og der er jo allerede bibliotekarer på folkebibliotekerne, der arbejder projektorienteret. Og der er bibliotekarer, som kommer og foreslår deres egne projekter ud fra deres kompetencer. Og dem, der tør arbejde på den måde, er jo i gang, siger han. Resultatet er ifølge Michael René Kristiansson udvikling – både af dem selv og arbejdspladsen, og måske også mere indflydelse på den ellers uforudsigelige fremtid. - Der er mange, der siger, at vi må tilpasse os udviklingen, men med entreprenørskab er vi jo med til at skabe de jobs og den uddannelse, vi vil have. Vi er med til selv at skabe fremtiden.

Den 31.august stoppede Michael René Kristiansson med at undervise på INF og arbejder i stedet som foredragsholder og konsulent med speciale i entreprenøriel læring og dannelse.