Gå til sidens indhold

Tema: DTU’s data librarians angriber data fra alle vinkler

Omdrejningspunktet på DTU Bibliotek er blevet data i alle dets afskygninger. Udfordringen kan være at få tid til at få nye kompetencer ind under huden.

Hele DTU Library er indtaget af studerende med bæredygtige opfindelser, der venter på, at dommerne kårer vinderen af årets Grøn Dyst, der får sat sin opfindelse i produktion.

- Vi servicerer studerende og forskere, der tænker ud af boksen på et højt teknisk niveau. Dem, der kommer til at levere opfindelser, vi end ikke kan forestille os, siger Jeannette Ekstrøm, der som bibliotekar har arbejdet på DTU Bibliotek i 23 år og er vant til at understøtte tekniskt tænkende studerende. - Det stiller særlige krav til os som bibliotek og bibliotekarer. Man kan hurtigt fornemme, når de studerende tænker: »kom nu ind i kampen «, hvis systemerne ikke spiller 100 procent, siger Jeannette Ekstrøm. Hun kalder sig gerne for datalibrarian, fordi data er blevet en væsentlig del af hendes og kollegernes arbejde i takt med, at universitetet og forskningen har udviklet sig i den retning.

FRA OPEN ACCESS TIL CITIZEN SCIENCE
Det startede med Open Access og forskningsregistrering. I dag kan bibliotekarerne også understøtte forskerne ved at høste og rense datasæt, så forskerne kan bruge dem til tekstog datamining eksempelvis ved at sikre, at tusindevis af artikler er i samme format og at ord, der står forskelligt såsom New York/NY, alligevel registreres som det samme i søgningen. Bibliotekarerne står i forskningsprojekter for datamanagement ved at assistere med at holde styr på dokumentation, understøtte organisering af data og visualisering af data, så resultaterne præsenteres overskueligt. Og så er Citizen Science et gryende område for biblioteket, hvor almindelige borgeres data, om det er optælling af fugle eller satellitter, skal registreres, så de kan indgå i forskningen. Og fra november 2017 er DTU Bibliotek også selv leveringsdygtige i forskningsdata – fra et såkaldt DTU Smart Library – hvor følere i loftet for eksempel registrerer bevægelser i rummet, temperaturer og lys. Data, der kan bruges til forskning i eksempelvis indeklima, lyd, støj og markedsføring.


Grøn Dyst på DTU Library.  - I dag under Grøn Dyst kan vi give arrangørerne data om, hvor mange mennesker der deltog, ved hvilke projekter de opholdt sig længst og så videre, siger teamleder Lars Binau. Og på sigt kan man forestille sig hele DTU som et Smart University, tilføjer han.


SAME SAME BUT DIFFERENT
Det er spændende at være bibliotekar i en tid med så meget udvikling, mener Jeannette Ekstrøm. - Og selvom vi taler en masse om data og digitalisering, så er bibliotekarernes opgaver grundlæggende de samme som altid – at gøre informationerne let tilgængelige, at være mellemled mellem spørgsmål og svar og vise vej til de bedste værktøjer. Bare på nye måder, siger Jeannette Ekstrøm. Materialerne har eksempelvis udvidet sig til også at kunne være et datasæt på flere hundredetusinde forskningsartikler, der skal kunne bruges til textmining. Udfordringen er, at det måske nok er den »samme opgave« som altid, men det kræver nye kompetencer at servicere brugerne på nye måder.

VI VENTER IKKE LÆNGERE
Den klassiske bibliotekarrolle, hvor man venter på spørgsmål, er for længst passé, siger bibliotekschef Gitte Bruun Jensen. Biblioteket droppede faste vagter i biblioteksrummet for fire år siden for at få tid til de nye opgaver. - Mange af spørgsmålene i rummet var: hvor er printeren? Eller kan jeg låne den her bog? Så vi valgte i stedet at bruge tid på opgaver, der skaber mere værdi for brugerne. Vi står stadig på fundamentet af et fysisk bibliotek, men er så meget mere i dag. Som bibliotek skal vi facilitere videnskabelse og co-creation. - Vi inviterer eksempelvis de studerende til Code-Club, hvor vi kan hjælpes ad med at lære nye programmer og værktøjer at kende. De er ofte meget teknisk dygtige, så vi siger ærligt, at vi ikke er programmører, men at vi gerne vil forsøge os frem sammen med dem, siger Jeannette Ekstrøm.


SCIENCE HUB
Ambitionen er at være et samlende sted for DTU’ere, et såkaldt Science Hub, hvor mange ting er mulige at afprøve, siger Gitte Bruun Jensen. - Der er allerede mange strategiske beslutninger omkring universitetet, der tages ud fra den viden, som biblioteket leverer for eksempel om forskningsregistrering og Open Access. Og vi kan være med til at understøtte den internationale agenda mod Open Science, siger hun. I EU arbejder man blandt andet med en langsigtet strategi, hvor Open Access skal bevæge sig mod det bredere begreb Open Science, så ikke kun de færdige artikler skal ligge frit tilgængeligt, men også forskningsdata. Blandt andet med en Open Science Cloud, der skal samle forskningsdata på tværs af EU-landene. - Her kan DTU Bibliotek sikre en fælles vidensoverførsel i stedet for, at opgaven fordeles ud til de enkelte institutter.

SELVSTÆNDIGT BIBLIOTEK
DTU Bibliotek er et af de tre tilbageværende selvstændige universitetsbiblioteker i Danmark og er bevidst gået den modsatte vej end den generelle trend. - Det betyder, at vi kan tillade os kun at fokusere på vores egne brugere på DTU, hvor fokus nødvendigvis måtte være bredere i et samarbejde, siger hun. Det kræver, at vi er gode til at fortælle om det, vi gør og den betydning, vi har for DTU, så topledelsen ikke ser en hurtig besparelse i et mere omfattende administrativt samarbejde, siger Gitte Bruun Jensen, der mener, at det tætte lokale samarbejde med forskerne er afgørende. Og årsagen til, at DTU ligger i top over Open Access udgivelser (kun overgået af IT-Universitet) i Danmark. DTU Bibliotek udvikler deres egne systemer, så de matcher de lokale brugere. DTU Biblioteks eget søgesystem DTU Findit er unikt, fordi mange opgaver centreres omkring dette ene system. Metadata til de mange forskningspublikationer, som registreres af DTU Bibliotek hvert år, kan genbruges fra de mange licensbelagte artikler, som DTU Bibliotek har synliggjort i netop DTU Findit og derved let integreres i DTU Orbit. Data er allerede tilgængelige, forklarer Jeannette Ekstrøm.
»Vi servicerer studerende og forskere, der tænker ud af boksen på et højt teknisk niveau. Dem, der kommer til at levere opfindelser, vi end ikke kan forestille os, siger Jeannette Ekstrøm, der som bibliotekar har arbejdet på DTU Bibliotek i 23 år og er vant til at understøtte tekniskt tænkende studerende. - Det stiller særlige krav til os som bibliotek og bibliotekarer. Man kan hurtigt fornemme, når de studerende tænker: »kom nu ind i kampen «, hvis systemerne ikke spiller 100 procent«, siger Jeannette Ekstrøm.

ADGANG PÅ TVÆRS AF FORLAG
DTU Bibliotek har som det eneste danske universitetsbibliotek artikler fra de store forlag liggende på lokale servere (forhandlet på plads med forlagene tilbage i 1990’erne). Det betyder, at de er i en fordelagtig position til at hjælpe forskerne med tekst- og datamining, ved at give dem adgang til forskningsartikler på tværs af forlag (læs mere i Perspektiv nr.02-2018 i temaet Textmining – fra informationskaostil viden, red.) Gitte Bruun Jensen håber derfor også, at DTU Bibliotek bliver tovholder på et DEFF-projekt, der handler om at sikre national adgang til bagkataloget af forlagsartikler. - Hvis et forlag lukker, har vi ikke som tidligere artiklen på print. Der er brug for en fælles national løsning, der sikrer permanent adgang til tidsskrifterne, og DTU’s model kan være en løsning, siger hun.

KURSER I DATA SCIENCE SKAL OPFINDES FRA BUNDEN
Selvom de faste vagter er droppet for at frigøre tid til de nye opgaver med data, så er tiden til at tilegne sig nye kompetencer svær at finde. - Og man lærer sig sjældent nye kompetencer, før det er nødvendigt, siger Jeannette Ekstrøm. - Men vi er for eksempel begyndt at få spørgsmål som: hvordan får jeg adgang til at textmine en hel årgang af artikler eller tyve årgange? Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke? Og det skal vi jo kunne svare på, siger Jeannette Ekstrøm, der mener, at ledelsen selvfølgelig har ansvaret for at skabe plads til kompetenceudvikling, men at man som medarbejder har et lige så stort ansvar for egen læring og for at flytte sig i den retning, man gerne vil. Hendes egen metode er at implementere ny læring i hverdagen og forsøge at bruge nye digitale redskaber så ofte som muligt, så hun senere kan undervise de studerende og forskerne i at bruge dem.

- Jeg overvejer hele tiden om den opgave, jeg sidder med, kunne have gavn af, at jeg bruger et bestemt værktøj, selvom det vil tage lidt længere tid, siger Jeannette Ekstrøm. Bibliotekschef Gitte Bruun Jensen har bevidst valgt, at udviklingsopgaver lægges hos de faste medarbejdere for at kompetenceudvikle dem gennem konkrete opgaver. Hun bruger i stedet projektpengene til at hyre projektansatte ind til driftsopgaver. En udfordring for kompetenceudviklingen for bibliotekarer, der arbejder med data, er, at der reelt ikke findes kurser i for eksempel Data Science for bibliotekarer. De skal selv skabe dem. Jeannette Ekstrøm har derfor været medarrangør af foreløbig to workshops om Data Science for librarians på DTU med stor tilslutning fra de andre universitetsbiblioteker. Og hun er formand i faggruppen Data Science i BF, der blev oprettet for to år siden og indtil videre tæller 65 medlemmer.
ORDBOG
Open Science
Tilgangen til forskning er, at forskningsresearch, -data og -formidling skal være offentligt tilgængeligt.

Open Science Cloud
For eksempel European Open Science Cloud (EOSC), hvor europæisk research data er samlet.

Science Hub
Sci-Hub stiller cirka 70 millioner akademiske artikler til rådighed uden om fagtidsskrifternes betalingsmure. Sci-Hub kritiseres af forlag, men bakkes op af visse dele af forskningsmiljøet.

Open Access
Begrebet dækker over gratis online adgang til peer-reviewed resultater. Oftest artikler, men der ses også et stigende antal bøger og andre publikationsformater, der publiceres med Open Access.

Datahøst
Indsamling af data i store mængder.

Datarens
En gennemgang af datasæt for at gøre dem lette at søge i på tværs – for eksempel at ensrette formater.

Data- og textmining
Betegner søgning på mønstre og strukturer i større datamængder.

Citizen Science
Når borgere bidrager med deres tid og interesse til forskningen i forbindelse med kortlægning eller dataindsamling.

Data Science
At kunne anvende viden opnået fra big data.

Kilder:
wikipedia.org
europa.eu
politiken.dk
sdu.dk