Gå til sidens indhold

Litteraturen går nye veje

af Trine Kit Jensen Litteraturen finder i stigende grad vej til sundhedsvæsenet. I Randers har bibliotekarer og jordemødre gennemført et projekt, hvor fødselsforberedelsen foregik på biblioteket og blev krydret med litterære indslag. Litteraturen er også rykket ind på medicinstudiet på Syddansk Universitet. Her bliver den brugt som redskab til at uddanne mere empatiske læger.

Dea Trier Mørks Vinterbørn, Michael Robaks Øm, Lars Daneskovs Far på færde, Hella Joofs Papmachéreglen og en personlig fødselsberetning fra Helle Helle.

Uddrag fra flere forskellige titler var i spil, da jordemødre i efteråret læste højt for kommende forældre, som gik til fødselsforberedelse på Randers Bibliotek. I oktober og november var to hold førstegangs-forældre igennem et forløb på tre gange to timer, hvor den klassiske fødselsforberedelse hver gang blev suppleret med litterære indslag.

- Litteraturen kan være med til at give vordende mødre og fædre en bedre forståelse af, hvad der venter dem, fordi den sætter ord på alle de tanker og følelser, der kan opstå i forbindelse med den livsomvæltning, det er at blive forældre, siger bibliotekar Louise Boel. Hun var sammen med kollegaen Eva Becker primus motor i samarbejdet med jordemødrene fra regionshospitalets fødeafdeling, som biblioteket tog initiativ til.

- Vi kunne se, at der var grøde i at koble litteratur og sundhed, og via Randers Sundhedscenter fik vi kontakt til jordemødrene, som var med på ideen, fortæller hun.

Fire jordemødre stod parvis for fødselsforberedelsen på de to hold. Bibliotekarernes rolle var blandt andet at komme med forslag til litteratur, der knyttede an til de temaer omkring fødsel og forældreskab, som blev gennemgået. Derudover var to børnebibliotekarer på banen i forbindelse med et tema om kontakten til det lille barn. Her fortalte deltagerne, hvordan man kan styrke kontakten ved at synge for barnet og læse pegebøger.

Den sidste gang blev holdene delt op, og mens den ene jordemoder tog sig af kvinderne, allierede den anden sig med to mandlige bibliotekarer, så de kommende fædre kunne få sig en »mandesnak«. Med udgangspunkt i deres egne oplevelser som fædre gennemgik de mandlige bibliotekarer her faderrollen set gennem både litteraturens, filmens og musikkens verden.

FLERE VINKLER

Monica Lund Pedersen er en af de jordemødre, som var med, da fødselsforberedelsen i efteråret flyttede ud af hospitalet og ind på biblioteket. Hun oplevede, at de personlige fortællinger om fødsel og forældreskab fra litteraturen var et fint supplement til den traditionelle og lidt mere kliniske jordemoderfaglige tilgang.

- Alene det at være på biblioteket var med til at skabe en afslappet og hyggelig stemning, og når man læser højt af litteratur, bliver det muligt at få nogle vinkler med, som det kan være sværere at formidle, når man står og underviser ud fra powerpoints, siger hun.

Jordemoderen peger blandt andet på, at der i litteraturen for eksempel er beskrivelser af, hvordan det helt konkret føles at have veer, ligesom der er skildringer af, hvordan fædre kan blive overvældede over at være med til fødslen eller over det ansvar, der følger med, når man bliver far.

- Litteraturen vækker tanker, både hos den enkelte og hos parrene, og de tanker kan de sammen reflektere videre over, når de kommer hjem, siger hun.

Projektet i Randers fik støtte fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen, og parterne udviklede i fællesskab konceptet for, hvordan litteraturen kan inddrages i fødselsforberedelsen. Undervejs fik de inspiration udefra i form af oplæg fra blandt andet litteraturprofessor Peter Simonsen fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og Svend Aage Madsen, psykolog og mandeforsker på Rigshospitalet. Sidstnævnte har i sin forskning været med til at sætte fokus på faderrollen.

- De bidrog til, at vi fik et indblik i hinandens verdener, og det betød, at vi bedre kunne se os sammen i projektet, siger Louise Boel.

Samme oplevelse havde jordemoder Monica Lund Pedersen. - I starten havde jeg lidt svært ved at se, hvordan vi skulle gribe det an, netop fordi vi kommer fra to forskellige verdener. Men oplægget fra Peter Simonsen var en øjenåbner, og det smittede af, at bibliotekarerne var meget åbne og entusiastiske, siger hun.

Deltagerne på de to hold, der deltog i fødselsforberedelsen på biblioteket, har evalueret forløbet i en spørgeskemaundersøgelse. Her var tilbagemeldingerne overvejende positive, og både bibliotekarer og jordemødre er indstillede på at fortsætte samarbejdet i en eller anden form.

- Vi har høstet nogle erfaringer med, hvordan litteratur kan inddrages i fødselsforberedelsen og skabt en kontakt til biblioteket, som vi fremover vil kunne trække på, for eksempel i forhold til at få let adgang til relevante tekster, siger Trine Fritzner, kvalitets- og udviklingsjordemoder på fødeafdelingen på Randers Regionshospital.

Louise Boel fortæller derudover, at der på biblioteket er planer om at lave læsegrupper for gravide og tiltag for forældre på barsel.

OBLIGATORISK PÅ MEDICINSTUDIET

Det er ikke kun regionshospitalet i Randers, der har indset, at litteraturen kan berige sundhedsvæsenet. På medicinstudiet på Syddansk Universitet blev faget »Narrativ Medicin« med læsning af skønlitterære tekster i efteråret obligatorisk på 2. semester efter en forsøgsperiode som valgfag.

Målet med faget er at uddanne mere empatiske, lyttende og forstående læger.

- Patienten er mere end en krop, og litteraturen indeholder nogle fortællinger og lyriske fremstillinger, der beskriver, hvordan det opleves at være syg eller pårørende til en syg. Det er vigtig viden, som sundhedssystemet har brug for, hvis læge og patient skal forstå hinanden bedst muligt, siger Anders Juhl Rasmussen, adjunkt på Institut for Kulturvidenskaber og underviser på kurset i Narrativ Medicin.

Merete Munk er uddannelseschef på Det Sundhedsfaglige Fakultet, og hun har også gode argumenter for, hvorfor kommende læger ikke kun skal læse medicinske fagbøger.

- Forskningsresultater fra udlandet viser, at læger ikke er specielt gode til at udvise empati, og herhjemme tyder udsagn fra patienterne på, at det er et område, der skal arbejdes mere med. Litteraturen kan være med til at åbne de studerendes blik for patientens og de pårørendes situation, og med de her forløb håber vi, at brugerne af sundhedssystemet fremadrettet vil få en bedre oplevelse i mødet med lægerne, siger hun.

Kurset Narrativ Medicin løber over seks uger med tre ugentlige undervisningstimer. Her nærlæser de studerende blandt andet tekster fra antologien Syg litteratur, der rummer noveller, digte og uddrag af romaner, som på hver deres måde sætter ord på emner relateret til sygdom.

- Det, patienterne fortæller til lægen, kan sammenlignes med fortællingen i en skønlitterær tekst. Hvert ord har betydning for  helheden, og kurset har udviklet nogle metoder, vi kan benytte os af, så de studerende får større opmærksomhed på, hvad det egentlig er, patienterne siger, forklarer Anders Juhl Rasmussen.

STORT UDVALG AF TEKSTER

En af de tekster, der læses, er et uddrag af Tove Ditlevsens roman Ansigterne med beskrivelser af, hvordan det er at have en psykose. En anden er Maria Gerhardts Transfervindue om livet som terminal kræftpatient, og en tredje et uddrag af Johanne Kirstine Falls roman Der er altid nogen at befri. Den handler om at være fanget i anoreksi. Derudover er der blandt andet digte af Pia Tafdrup om at være pårørende til en dement far og digte af Michael Josephsen om misbrug og psykisk sygdom.

- Sygdom opleves altid individuelt, og det er derfor vigtigt at have et stort og mangfoldigt udvalg af tekster. På den måde kan vi også lede de studerende videre til selv at gå på opdagelse i litteraturens erfaringsverden, siger Anders Juhl Rasmussen.

Under læsningen bliver der set på, hvordan fortælleren udtrykker sig, på de sproglige metaforer og på de ydre og indre rum, der indgår i fortællingen. For at give de studerende en endnu dybere forståelse af teksterne er der i forlængelse af læsningen også skriveøvelser.

- Kreativ skrivning er en metode til at forstå det, man har læst eller hørt, fordi der i forbindelse med den skriftlige formulering sker en erkendelse, siger Anders Juhl Rasmussen.

Resultaterne af skriveøvelserne læser de studerende højt for hinanden. Det sker for at tydeliggøre, at ikke alle nødvendigvis opfatter en litterær tekst eller en samtale med en patient på samme måde. Men idéen er også, at højtlæsning af egne tekster skal give dem mod på at dele andet end rent lægefaglige betragtninger med hinanden.

- Det er vigtigt, fordi de i deres arbejdsliv vil blive konfronteret med nogle meget alvorlige og dramatiske situationer, som de kan have brug for at bearbejde med kollegerne, siger Anders Juhl Rasmussen.

Han oplever, at nogle studerende er glade for det nye obligatoriske fag, mens andre umiddelbart reagerer med skepsis.

- Vi lægger vægt på også at nå de meget naturvidenskabeligt orienterede skeptikere, og i løbet af kurset ser vi, at nogle flytter sig, fordi de godt kan se, at der er brug for humaniora og litteratur på lægeuddannelsen, siger han.

EVIDENSBASERET VIDEN

Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet er i øjeblikket i gang med et grundforskningsprojekt med titlen Uses of Literature. Her undersøges det, hvad litteratur kan bruges til uden for humaniora. På dette felt er den amerikanske litteraturprofessor Rita Felski en af de førende forskere, og hun er tilknyttet som gæsteprofessor i perioden 2016-19.

- Lægeuddannelsen og de øvrige sundhedsuddannelser har længe skelet til humaniora og også drypvis inkluderet mere humanistiske elementer. Men det nye i forhold til Narrativ Medicin er, at der nu er mere solid, evidensbaseret viden om, hvad litteraturen kan, siger Merete Munk.