Gå til sidens indhold

Ny bibliotekslov? "Jeg er uanset loven underlagt lokalpolitiske strømninger og idéer"

På bibliotekschefernes årsmøde i februar, hvor også kulturminister Mette Bock deltager, er spørgsmålet om en ny bibliotekslov på dagsordenen. Perspektiv spurgte cheferne kort før årsskiftet, om de ser et behov for en ny lov. Syv har svaret, og holdningerne er delte.

Vandene skilles blandt bibliotekscheferne i spørgsmålet, om hvorvidt Danmark skal have en ny bibliotekslov, og der er også forskellige holdninger til, hvad der i så fald er det vigtigste for loven at holde bibliotekerne op på. Tre af de syv, der har besvaret undersøgelsen, mener ikke, der er brug for en ny lov, mens fire svarer ja tak til en ny lov. En af jasigerne begrunder svaret med, at der er »brug for en præcisering af, hvordan vi forventes at løse opgaven«. Og en anden med, at »vi kan komme ud for problemer, når/hvis politikerne, lokale og nationale, læser lovens bogstav«.

IKKE HINDRET I NOGET
Størstedelen (fem) oplever dog ikke, at der er ting, som den nuværende lov forhindrer dem i at gøre hverken som bibliotekschefer eller bibliotek. To kommentarer lyder dog: »Kun i forhold til den store ulighed, der er mellem kommunerne – der kunne flere krav være godt«. Og »en ny lov kunne forpligte os til at gøre ting, som vi eller vores politikere ellers kunne sylte«.

De to bibliotekschefer, der har svaret »måske« til, om de oplever, at der er ting, den nuværende lov forhindrer dem eller biblioteket i at gøre, skriver, at: »en klar og moderne lov ville kunne legitimere vores aktiviteter bedre« og »at det er beskrevet i loven, at biblioteket opfylder sit formål ved at stille materialer til rådighed, kan opfattes meget forsimplet, som om biblioteksidéen er altafgørende knyttet til en samling. Det mener jeg ikke den er«.

Størstedelen (fem) mener, at der er ting, den nye lov bør sikre, at alle biblioteker gør. Hvad der skal sikres, er der til gengæld flere bud på. De ting, der nævnes, er, at »demokrati og folkeoplysningsdelen kunne være tydeligere« og at loven skal »forankre sig i oplysning og dannelse – samt understøtte fællesskaber«.

To andre kommentarer handler om, at loven skal sikre digital prioritering, samt at en ny kerneopgave er samarbejdet med folkeskolen.

ARENA FOR DEBAT
I Norge blev det skrevet ind biblioteksloven i 2015, at bibliotekerne skal være mødested og arena for samtale og debat. Sådan en specificering mener fem ud af de syv bibliotekschefer er en god idé i en eventuel revideret dansk lov, mens to svarer »måske«.

»Det bør i det hele taget understreges, at folkebibliotekerne er folkeoplysende institutioner med et demokratisk sigte, og at folkebibliotekerne er politisk og ikke økonomisk styrede«, skriver én af cheferne, mens en anden understreger, at »intet afholder os fra at prøve det i den nuværende lov«.

Fem af de syv chefer er da også enige om, at den nuværende lov giver dem politisk uafhængighed i forhold til at afholde alle slags arrangementer og tage kontroversielle emner op i biblioteksregi. Én svarer dog »i mindre grad« og én svarer direkte »Nej«, med kommentaren: »Jeg er uanset loven underlagt lokalpolitiske strømninger og idéer«.

FRI OG LIGE ADGANG
Det vigtigste i den nuværende lov, som ikke må gå tabt i en revidering, er ifølge bibliotekscheferne fri og lige adgang, folkeoplysningsformålet, at vi både er for børn og voksne, og »at kommunerne kan se, at de har en SKAL-opgave i at tilbyde bibliotek til borgerne«.
Metode:
Perspektiv har sendt et spørgeskema med seks spørgsmål til Bibliotekschefforeningen, der venligt har sendt det ud til deres medlemmer. Syv har besvaret spørgsmålene.