Gå til sidens indhold

Tema: Vi har brug for en ny læsehjerne

Når vi læser online, fristes vi til at springe hurtigt videre og har svært ved at huske, hvad vi læser. Konsekvenserne er omfattende, mener forfatter til bogen Reader, Come Home: The Reading Brain in a Digital World og leder af Information Studies på UCLA, Maryanne Wolf.

Illustration Lisa Aisato.
Evnen til at læse i dybden er ikke givet til os genetisk, men kræver et særligt kredsløb i hjernen, som skal opøves, trænes og holdes ved lige. Til gengæld er det vores »læsehjerne«, der bidrager til nogle af vores vigtigste intellektuelle processer og til vores følelsesmæssige forståelse, såsom at optage ny viden og nye perspektiver, empati og kritisk sans. Processer, der i dag er truede af, at den digitale onlinelæsning begunstiger hurtige processer og multitasking og tilbyder os store mængder information. Det betyder mindre opmærksomhed og tid til de langsomme, tidskrævende og dybe læseprocesser, som er uundværlige i alle aldre, skriver Maryanne Wolf i artiklen Skim reading is the new normal i The Guardian.

Den danske sociolog, forfatter til bøger om hjernen og formand for regeringens stresspanel Anette Prehn sammenligner i et interview i Kristeligt Dagblad hjernen med en skov med forskellige skovstier. »Nogle er brede, andre smalle og andre tilgroede. De brede er dem, som vi bruger mest, mens de stier, som vi ikke bruger, gror til. For hjernen er plastisk og former sig efter, hvordan den bliver brugt. I de her år er læsestierne ved at gro til hos mange voksne, mens vi i stedet betræder stier som distraktion og følger fristelser og afbrydelser, når noget keder os,« siger hun.

For Maryanne Wolf er det vigtigt at understrege, at det ikke bare handler om trykt tekst over for digital læsning, men om en digital kultur og teknologisk udvikling, hvor der er afgørende vigtige færdigheder og egenskaber, som børn og studerende ikke kommer til at udvikle – kritisk sans og empati for eksempel – hvis vi ikke bliver opmærksomme på problemet.

For skim-læsningen ændrer ikke kun på, hvad vi læser, og hvordan vi husker, men også på formålet med at læse. Og når vores kritiske sans og empati er mindsket, holder vi os gerne til let optagelige informationer. Vi bliver lettere modtagelige for falsk information og demagogi, ifølge Maryanne Wolf.

På San Jose State University har man undersøgt den nye læsenorm. Undersøgelsen viser, at vi skimmer teksten ved hjælp af ordspotting. Mange bruger et F- eller Z-mønster, hvor de læser første linje og derefter ordspotter resten af teksten, men når vi skimmer, reduceres tiden til de dybe læseprocesser. Dem, der gør, at vi forstår kompleksitet og følelser og formår at gøre teksten til vores egen.
En norsk undersøgelse af, hvordan gymnasieelever opfangede den samme kærlighedsnovelle henholdsvis fra en trykt bog og en Kindle ( Amazons e-bogslæser, red.) viste, at eleverne, der havde læst den trykte udgave, tilegnede sig en overlegen forståelse af detaljer, ligesom de bedre huskede plottet kronologisk.

Undervisere på universitetet melder om kognitiv utålmodighed hos studerende, der gerne undgår store klassiske og tunge tekster. Det bekymrende er ikke de unges utålmodighed, men den bagvedliggende grund – at de ikke formår at læse teksterne, mener Maryanne Wolf, der potentielt ser et stort antal studerende med utilstrækkelige evner til kritisk analyse og forståelse af kompleksiteten i krævende tekster.

Det positive er, at forskningen viser os, hvad der er ved at ske, og vi har et valg. »Jo mere bevidste vi er om, hvad det er, vi kan tabe, jo bedre kan vi rette op på det«, skriver hun.

Hendes bud er, at vi er nødt til at »træne« en ny slags hjerne: en læserhjerne, hvor vi er i stand til at skifte fra skimmende læsning til dybere og langsom læsning. Både på de digitale og de traditionelle medier. »Det er muligt, men kræver en indsats«, siger Wolf.

Anette Prehn taler også om at træffe et værdibevidst valg for at komme tilbage til hjernens brede læsesti. For fristelsesøkonomien, når vi læser online, har store konsekvenser også socialt. Når børn eller voksne sidder med en iPad eller telefon og kun ufrivilligt lægger den væk, signalerer de, at digital underholdning er vigtigere end de mennesker, de er sammen med.

»Vi må holde fast i, at vi gerne vil det andet – koncentration, dyb læsning og nærhed. Jeg mener, at offline-tid er et helt basalt menneskeligt behov i dag«, siger hun.

Maryanne Wolf er direktør for Center for Dysleksi på Graduate School of Education and Information Studies, UCLA. (University of California).
PAPIR HOLDER
Tal fra forlagenes brancheforening viser, at papirbogen stadig står for 81,5 procent af omsætningen, mens det digitale indhold står for 18,5 procent. Artiklen E-bog, lydbog eller papirbog: Det skal du vælge, hvis du vil have mest ud af bogen på dr.dk, november 2018, samler nogle af forskningens bud på, hvorfor mange (af god grund) holder fast i papirbogen.
 
Papir giver os bedre overblik og hjælper vores hjerne med at huske og fornemme teksten, fordi vi registrerer fysiske ting undervejs ved papiret, mens vi på en skærm eksempelvis ikke har overblik over, hvor vi er i teksten.
 
Koncentrationen er også udfordret ved skærmlæsning, fordi der nemt popper forstyrrelser op. Desuden viser forskningen, at vi lagrer viden fra papirbøger i langtidshukommelsen, mens læsning på en skærm overvejende bliver lageret i kortidshukommelsen. Konkret gør genskin og skærmopløsning det også mere krævende for hjernen at læse, og man bliver mere træt i hovedet og øjnene.

Læs også vores temaartikel om, hvad det digitale gør ved os - menneskeligt og fagligt. Artiklen ligger lige her.