Gå til sidens indhold

»Jeg burde følge med i nyhederne, men det ender med, at jeg ser for meget lort«

Ny rapport om danskernes opfattelse af nyheder og aktualitet får advarselslampen til at blinke hos forsker bag undersøgelsen: Særligt de unge vil ikke betale for indhold, og mange mennesker afholder sig fra at debattere på sociale platforme. To udfordringer for demokratiet, mener han.

- Fake news har til dels haft held med at fremstille medierne som værende mod folket. Vi er nødt til at genvinde befolkningens tro på, at vi er nødvendige. For eksempel skal vi blive skarpe på, hvad vi kan som professionelle publicister, i en tid hvor alle er publicister, sagde chefredaktør og direktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen

Ny stor undersøgelse afdækker danskernes opfattelse af nyheder og aktualitet, og selv for en garvet medieforsker er der overraskelser i undersøgelsen. - For eksempel at de yngste er dem, der er mest interesserede i international politik, siger Jakob Linaa Jensen, leder af forskningsprojektet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som Slots- og Kulturstyrelsen har bestilt.

- De unge har også et mere personligt forhold til nyheder, hvor interessen udover international politik er klima. De ældste er mest til lokal politik og har et mere institutionaliseret forhold til nyhederne og lader sig ikke så let påvirke eller skifter holdning. Noget andet, der overraskede forskeren, er, at der ikke som sådan er en selvstændig digital offentlighed, hvor online netværk spiller en større rolle i sig selv.

- Sociale medier fylder ikke så meget i meningsdannelsen hos den enkelte, som man skulle tro. Det sker stadig mest af alt ved middagsbordene rundt omkring i hjemmene. I forhold til sociale medier viser undersøgelsen, at mange generelt har lav tillid til dem, men alligevel bruger dem ukritisk, fordi der ikke er et alternativ. Der er desuden udbredt modvilje mod at debattere især ubehagelige emner på sociale platforme, hvor debatkulturen opfattes som »direkte frastødende«.

- Det kan til gengæld være usundt for demokratiet, mener Jakob Linaa Jensen, at der er emner, vi undgår at tage op i den offentlige debat.

Graverjournalistik i fare

En anden konklusion i undersøgelsen er den manglende betalingsvilje hos danskerne. Især blandt de unge vil man ikke betale for mediernes indhold. - Den undersøgende journalistik er i fare, fordi indtægtskilderne simpelthen tørrer ud, siger Jakob Linaa Jensen.

- Folk er blevet vant til, at indhold er gratis, men god og undersøgende journalistik koster mange penge, og det er ofte den dybdegående journalistik på traditionelle medier, der føder indhold og nyheder til mindre medier. Derfor kan vi ende med et miserabelt mediebillede uden tyngde, hvilket kan få store konsekvenser for samfundet og demokratiet. De medier, der laver den unikke journalistik, er helt afhængige af abonnementer og annoncører, og de kan mærke, at cirka to milliarder annoncekroner nu ender hos Facebook og Google.

Nyhedsstreaming

Desuden viser undersøgelsen, at mange ikke lægger mærke til, eller husker den oprindelige kilde til en nyhed, de læser på for eksempel Facebook, hvor mange henter deres daglige nyheder. Nyheder om politik, underholdning og personlige begivenheder glider sammen i nyhedsstrømmen, så det bliver vanskeligt at skelne mellem nyhedernes relevans. Jakob Linaa Jensen peger på, at en løsning kunne være et »Spotify for nyheder«. Én adgang til alle mediers nyheder kunne være et modtræk til udfordringerne med, at unge ikke vil betale for nyheder, og at vi ikke kan huske, hvor de kommer fra – derved kan medierne måske igen tjene penge, siger han.

Tid som undskyldning

80 procent mener, at det er vigtigt at følge med i politik og samfundsforhold, men tiden er en udfordring. Sociale medier og et konstant medieflow beskrives som hæmsko for fordybelse, og mobiltelefonen sluger tid. De 15-17-årige tjekker den eksempelvis 268 gange i døgnet. Mobiltelefonen er dog også omdrejningspunkt for vores daglige tilgang til nyheder og aktualitetsstof, viser undersøgelsen.

Tillid tilbage til medierne

Chefredaktør og direktør for Mandag Morgen Lisbeth Knudsen mener, at de traditionelle medier er nødt til at tage undersøgelsen alvorligt og udvikle sig efter befolkningens behov.

- Ellers kører udviklingen forbi os, sagde hun under et oplæg på konferencen. - En supplerende undersøgelse viser, at 45 procent af befolkningen ikke har tillid til, at vi lever op til vores hovedopgave med at holde øje med magthaverne. Fake news har til dels haft held med at fremstille medierne som værende mod folket. Vi er nødt til at genvinde befolkningens tro på, at vi er nødvendige. For eksempel skal vi blive skarpe på, hvad vi kan som professionelle publicister, i en tid hvor alle er publicister, sagde hun.

Find hele rapporten Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig? på www.slks.dk