Gå til sidens indhold

Arbejdsmarked: Dårligt arbejdsmiljø rammer (også) børnene

Undersøgelser viser, at vi lader negative oplevelser på arbejdet gå ud over vores børn. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at dårlige perioder på arbejdet ikke tages med hjem.

Forældre risikerer at tage de negative følger af et dårligt arbejdsmiljø med hjem.

Forældre risikerer at tage de negative følger af et dårligt arbejdsmiljø med hjem. Blandt andet viste en canadisk undersøgelse fra universitet Carleton i 2018, at hvis kvinder oplever »dårlig opførsel« på deres arbejde, tror de mindre på sig selv som mødre og behandler deres børn dårligere.

Og i 2014 dokumenterede forskere på University of Central Florida en direkte sammenhæng mellem moderens positive eller negative oplevelser på arbejdet og børnenes helbred. En dansk undersøgelse, som Børnerådet lavede i 2014, kommer til samme resultat. Den viser, at de børn, som bliver skældt mest ud og oftest oplever, at deres forældre er stressede, samtidig er de børn, som oftest svarer, at de »har det dårligt« eller »meget dårligt« for tiden.

- Det er veldokumenteret, at vi i lige linje smitter vores børn med alt, hvad vi indeholder af psykisk bagage. Og de har, i modsætning til voksne, ikke mulighed for at sige fra eller flytte sig. Dybest set er børn prisgivet den kriseramte voksnes evne til at kunne rumme sig selv, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz, der er praktiserende psykolog, skolepsykolog og forfatter til bøger om børns trivsel.

OMSTIL DIG PÅ VEJ HJEM

- Vi påvirker hinanden følelsesmæssigt mere, end vi almindeligvis er bevidste om, fortæller psykoterapeut og forfatter til bøger om begrebet »sekundær traumatisering« Susanne Bang.

- Vi ved for eksempel, at børn af forældre med traumer, kan blive så påvirkede af fars eller mors mentale tilstand, at de selv får nogle af de symptomer, som forældrene har. Det kan for eksempel være angst, mareridt eller ukontrollerede følelsesudbrud, siger hun.

Det fænomen, som i psykologien betegner hvad forældre gennemgår, når de kommer hjem fra arbejde, er »dekompression«.

- Det er et udtryk, som er hentet fra dykning. Du har været nede under vandet i lang tid, og nu skal du vænne sig til at være oppe på landjorden igen. Jo større en forandring i trykket, du bliver udsat for, jo mere skal du kunne tåle, når du kommer op.

Det samme gælder skiftet fra arbejde til hjem. Jo mere belastet du har været, jo større en psykisk omvæltning er det at træde ind ad hoveddøren. Folk har masser af forskellige gode idéer til at lette overgangen. Nogle kan drikke en kop te eller tage en lille omvej hjem af cykelstien. Nogle kan være gode til bevidst at resette på vejen mellem arbejdet og børneinstitutionen. Det afgørende er, at man på trods af belastningen ikke drukner i ens egne følelser og behov, men kan holde tilstrækkelig meget opmærksomhed på barnets behov, siger Susanne Bang.

SÆT DIG I DIT BARNS STED

Vi ved meget om, hvad stress generelt gør ved forældrekompetencerne, siger forsker på Institut for Psykologi Johanne Smith-Nielsen.

- Det bliver for eksempel vanskeligere for os at håndtere de svære følelser, som børn i forvejen kan vække i os. Så hvis vi skal være gode forældre, også når vi er under pres, skal vi kunne regulere vores følelser og behov. Tilsidesætte dem og udsætte dem så vi skærmer barnet mod at skulle betale prisen for, at vi kæmper med svære følelser. Netop dét, der er så svært for os, når vi er pressede, siger hun. En løsning er at »mentalisere«. Det er at reflektere over sine egne og andre menneskers følelser. Det er den kompetence, som stressede forældre skal sætte så meget som muligt i spil, mener Johanne Smith-Nielsen.

- Det handler ikke bare om empati og evnen til at mærke barnet, men i lige så høj grad om at kunne se sig selv udefra. Det kræver, at man tør være ærlig, når man kigger på sig selv. Hvordan oplever mit barn mig? Hvad har det gjort ved barnet, at der i et par uger har været sagt alt for meget: »Jeg har ikke tid«, »Det kan jeg ikke overskue«, eller »Nu må du lege selv og lade mor være i fred«?

Nogle er i stand til at håndtere voldsom stress uden, at det går ud over børnene. Det kan være fordi, at de selv er i stand til mentalt at adskille de to verdener. Der kan også være omstændigheder som for eksempel et velfungerende parforhold, der gør, at man kan være meget utryg i den ene verden, men tryg i den anden. Men som hovedregel bør vi gå ud fra, at hvis vi er kørt ned på arbejdet over tid, så skal vi holde overordentligt godt øje med, hvordan vores børn har det, siger Johanne Smith-Nielsen.

”Alt for mange forældre har for lidt filter på i forhold til deres børn. Brug andre til at tale om voksenproblemer. Ikke børnene.”

BED GERNE OM HJÆLP

Det er vigtigt, at stressramte får lagt en praktisk plan for, hvordan de klarer sig igennem en underskudsperiode uden, at det rammer børnene, mener Lisbeth Lenchler-Hübertz.

- Det er en god idé at se rimelig operationelt på tingene. Hvis du føler, du ikke har ressourcerne i en periode, så ræk ud. Generelt ser vi for snævert på vores netværk og familierelationer. Hvorfor skulle børnene ikke kunne tage på efterårsferie hos bedsteforældrene, hvis man er meget presset? Det kan også være, at man skal sige til sit barn: »Hvis du har lyst, må du gerne tale med din klasselærer om, at far er presset for tiden«. Hvis man ikke siger udtrykkeligt til børn, at det er ok at trække på andre mennesker og få luft hos dem, så sker det ikke, fordi børn er så afsindigt loyale.

Vi er desværre ikke særlig gode til at række ud i Danmark. Men min erfaring er, at beder man om hjælp på en meget konkret måde samtidig med, at man måske løfter et lille slør for, hvorfor man har brug for hjælp, så vil folk enormt gerne træde til, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

TÆNK OVER HVAD DU SIGER

Der kan være behov for at tale med barnet om, hvad der foregår - men pas på med at orientere på et niveau, som barnet ikke er på, advarer Lisbeth Lenchler-Hübertz.

- Alt for mange forældre har for lidt filter på i forhold til deres børn. Brug andre til at tale om voksenproblemer. Ikke børnene. Børn har ikke brug for at vide noget om terror, global opvarmning, bakterier i maden eller overfald på cykelstien. Og de har heller ikke brug for at vide, hvor hårdt det er for mor for tiden. De har brug for at vide, at de voksne nok skal klare den.

Vi ser en enorm vækst i børn med angst. Jeg vil vove den påstand, at meget af den stigning skyldes en stigning af angst hos mange forældre. De henter og bringer, nusser og curler, men det signal, som de sender til deres børn, er, at der er grund til at være bekymret. Så skærm dine børn ved at have et filter på, når du er sammen med dem. Og spørg dig selv: Hvad har de brug for at vide? Hvad har de brug for at høre, så de ikke behøver at bære på dine egne bekymringer?


Europæiske studier

I 2010 offentliggjorde European Journal of Developmental Psychology et studie, der påviste sammenhængen mellem unges udbrændthed i skolen og deres forældres udbrændthed på jobbet. Jo bedre økonomi de forældre havde, jo mindre klar var sammenhængen.

I 2000 viste et finsk studie, som blev offentliggjort i Journal of Adolescence, at der ifølge de 14-årige undersøgelsesdeltagere var en direkte sammenhæng mellem deres forældres negative oplevelser på arbejdet og deres formåen som forældre i hjemmet. Studiet kunne ydermere påvise en sammenhæng mellem forældrenes negative oplevelser på arbejdet og depression hos de unge.