Gå til sidens indhold

Brugerne vil inspireres til ny musik

Skal bibliotekerne have en ny fælles musiktjeneste? Det spørgsmål har været baggrunden for en undersøgelse blandt danskerne, der efterspørger kurateret indhold, dansk musik, nichegenrer og adgang til kulturarven. Over foråret skal styregruppen i DDB så beslutte, om danskerne får det.

Musik er en del af de fleste danskeres hverdag – 86 procent lytter hver dag til musik. Men har bibliotekerne overhovedet en rolle at spille i danskernes digitale musikforbrug, når kommercielle tjenester som Spotify og YouTube gør det nemt og gratis at lytte til alverdens musik? I 2015 blev konsekvensen for eksempel for bibliotekernes nuværende digitale musiktjeneste BibZoom, at det overgik til at være et rent formidlingssite uden adgang til musikindhold.

Ja, biblioteker har et rolle i musikformidlingen, mener projektleder bag undersøgelsen, teamleder på Odense Musikbibliotek Niels Mark. Rapportens konklusioner viser nemlig særligt tre huller i danskernes musikudbud, som det er oplagt, at bibliotekerne dækker, mener han. For det første vil brugerne gerne guides og inspireres til ny musik. På spørgsmålet om hvad et nyt digitalt musiktilbud fra biblioteket skal indeholde svarer 65 procent: kurateret indhold.

- Der er så meget musik på nettet, så brugerne vil gerne have viden om, hvad der er godt eller nyt inden for deres favoritgenre i form af playlister og hvad musikfagfolk lytter til, siger Niels Mark. Han mener, at kurateringen på et eventuelt nyt musiksite skal være et samarbejde mellem biblioteket og eksterne aktører for eksempel folk fra musikbranchen, musikbloggere og andre kulturinstitutioner som Danmarks Radio. - Hvor bibliotekets tjeneste så er samlende, siger han.

Dansk musik og kulturarv

De næste to huller i danskernes musikudbud er henholdsvis dansk musik og adgang til kulturarven omkring musik. 55 procent svarer, at adgangen til dansk musik er det vigtigste i et nyt digitalt bibliotekstilbud, og at netop det ville kunne få dem til at bruge et nyt musiktilbud. Og 25 procent vil være interesserede i kulturarven - for eksempel at få adgang til ældre dansk musik og dansk musikhistorie som tv- og radioudsendelser eller sjældne danske musikoptagelser. Ifølge Niels Mark er det en oplagt opgave for bibliotekerne at synliggøre dansk musik og sikre, at den er til at finde på nettet.

- Undersøgelsen viser også, at jo yngre man er, jo mindre lytter man til dansk musik, sandsynligvis fordi unge i dag lytter til musik gennem de globale musiktjenester. Det gør det endnu vigtigere for fremtidige generationer, at de kan møde den danske musik et sted, siger Niels Mark. Bibliotekerne skal sikre tilgængelighed til dansk musik og musikhistorie, som man ellers ikke finder på internettet.

- Som biblioteker har vi netop den særegenhed, at vi kan pege ned i kulturarven i vores formidling. For eksempel har Odense Bibliotekerne et samarbejde med Syddansk Universitet om adgang til en historisk samling af dansk Jazz, og på Det Kgl. Bibliotek ligger der masser af guld, der kunne komme i spil på et musiksite såsom musikoptagelser af Carl Nielsen hjemme fra hans eget køkken, siger Niels Mark.

”Det vigtigste for mig (i et nyt musiktilbud) er playlister til inspiration.”
Kvinde, 42

Nem adgang

I undersøgelsen vægter brugerne en lige så nem adgang til en musiktjeneste fra bibliotekerne, som de har til de kommercielle tjenester. Derfor ønsker de, at bibliotekernes tilbud skal være på en selvstændig platform med én fælles indgang og samtidig, at der er adgang til online-musikindhold på platformen. En løsning kunne ifølge Niels Mark være en aftale med ophavsretsselskaberne om ret til at producere kuraterede playlister eller et samarbejde med de kommercielle tjenester, så for eksempel det kuraterede indhold kunne trækkes ind fra Spotify. Også sider som amerikanske BandCamp og SoundCloud kunne være samarbejdspartnere, så bibliotekerne ikke selv skal opbygge et musikkatalog.

Lokalmusik bliver national

Lokalbibliotekernes rolle skal ifølge Niels Mark være koblingen mellem den fysiske og den digitale musikformidling. For eksempel ved at formidle musik fra det lokale musikmiljø til den fælles nationale musiktjeneste.

- På Odense Bibliotekerne har vi arrangementer som Library live, hvor nye bands spiller på biblioteket og Musiske mandage, hvor brugerne kommer og spille deres favoritplader for andre brugere. Den lokale musik, upcoming bands og historierne om musikken kan digitaliseres og synliggøres på den nationale tjeneste, siger han.

Beslutning i foråret

Næste skridt er, at projektgruppen bag undersøgelsen kommer med bud på, hvordan en ny fælles musiktjeneste for bibliotekerne kan se ud. Derefter er det op til DDB’s styregruppe at beslutte, om bibliotekerne skal prioritere den digitale musikformidling. Samlet er det 12 procent af befolkningen, der ud fra undersøgelsen er sandsynlige brugere af et nyt musiktilbud. Det er samme brugergrundlag som andre fælles bibliotekstjenester som eReolen, Litteratursiden og Filmstriben, der har brugerandele på mellem 7 og 15 procent. Stemningen var da også positiv på Bibliotekschefforeningens årsmøde, hvor Niels Mark fremlagde rapportens resultater.

Undersøgelsen er finansieret af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB).

Du kan finde hele undersøgelsen på www.centralbibliotek.dk.