Gå til sidens indhold

Ministeriets kommentarer

Perspektiv har bedt om et interview med uddannelses- og forskningsministeriet, der dog afventer anbefalingerne fra Udvalget for bedre meritering i dansk forskning. Ministeriet har derfor sendt følgende mailsvar på Perspektivs spørgsmål.

Fagfolk på forskningsuniversiteterne peger på, at BFI kan være en hindring for Open Access, hvordan ser ministeren på det?

- Der er ikke noget, der tyder på, at BFI skulle modvirke Open Access. Tal fra den seneste Open Access indikator måling (2018) viser, at BFI-tidsskrifterne er lige så åbne overfor Open Accessrealisering som ikke-BFI-tidsskrifterne – blokeringsgraderne er henholdsvis 24 procent og 23 procent. Med blokering menes: Tidsskrifter, der ikke tillader Open Access ifølge Sherpa/RoMEO eller ikke er registreret i Sherpa/RoMEO, fysiske tidskrifter, der ikke findes digitalt eller tidsskrifter med embargoperioder over 12 måneder.

I oktober 2018 sendte EUA (European University Association) et brev til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager med en bekymring over manglende gennemsigtighed og konkurrence i den videnskabelige forlagsbranche i Europa. Er det en bekymring, ministeriet kan følge? Og eventuelt kan se løsninger på?

- Uddannelses- og Forskningsministeriet følger, via Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), udviklingen i priserne på licenser, som DEFF forhandler på vegne af blandt andet universiteterne. I DEFF arbejder man for at skaffe adgang til mest mulig relevant elektronisk information til de bedst mulige priser og på de mest attraktive vilkår for de institutioner, de servicerer. Ministeriet vil i sagens natur følge udfaldet af den nævnte sag med interesse, som EUA har henledt konkurrencekommissærens opmærksomhed på.

Kan man på længere sigt forestille sig nye publiceringsmodeller i Danmark? For eksempel at universiteterne selv stod for et peer reviewsystem eller forskningsudgivelser?

- Der foreligger ikke planer om at foreslå en ændring af den nuværende praksis for peer review og publicering, jævnfør den nye reviderede Nationale Strategi for Open Access, som uddannelses- og forskningsministeren offentliggjorde i juni 2018. Heraf fremgår: »Open Access i Danmark betyder ikke, at staten skal erstatte de private forlags værdifulde bidrag til videndeling. Derimod skal implementeringen af Open Access, med hjælp fra denne centrale del af publiceringskæden, understøtte, at vi får spredt den efterspurgte kvalitetssikrede viden til så mange som muligt og så hurtigt som muligt. Det er således afgørende, at Open Access i Danmark indeholder en fortsat kvalitetssikring af forskningsresultaterne i form af tidsskrifternes fagfællebedømmelse. Denne kvalitetssikring er den nødvendige kritiske gennemgang af forskningsresultaterne, som sikrer forskningens legitimitet. Uden den vil Open Access ingen effekt have«. Strategien er blevet til i dialog med Den Nationale Styregruppe for Open Access, herunder blandt andet repræsentanter fra samtlige otte universiteter.

Er der på den korte bane overvejelser omkring at ”belønne” forskerne for at udgive som Open Access?

- Regeringen har, jævnfør den forsknings- og innovationspolitiske strategi Danmark – klar til fremtiden, nedsat et meriteringsudvalg, der med udgangspunkt i internationale tendenser på området skal undersøge mulighederne for at etablere mere dækkende meriteringsstrukturer, der kan fremme blandt andet videndeling. Udvalget skal i løbet af foråret 2019 komme med konkrete anbefalinger til universiteterne om eventuelle ændringer i den gældende meriteringspraksis i det danske forskningssystem. Udvalget vil som en del af sit arbejde behandle Open Science og herunder Open Access.

FORSKNINGSDATA ER DEN NÆSTE GULDÅRE

Forskningsartiklerne er bogstaveligt talt guld værd for forlagene, og den næste store »guldåre« er forskningsdata, som er fundamentet til artiklerne, men som også lægger grund til videre forskning. Der er allerede forlag, der tilbyder forskere at sørge for kvalitet og kuratering af deres data mod betaling, eller de tilbyder data til text- og datamining, hvor forskere søger efter mønstre i enorme datamængder. Det er en problemstilling, der rækker ind i et større begreb om Open Science, der er på dagsordnen i EU. - Universiteterne bør selv varetage deres forskningsdata og ikke lægge dem i hænderne på forlag, og som forskningsbibliotek skal vi kunne pege på løsninger for en økonomisk bæredygtig udvikling omkring forskningsdata for at understøtte universiteterne og ministeriet, siger Michael Svendsen.