Gå til sidens indhold

Vi skal kende vores bibliotekshistorie

Den første samlede danske bibliotekshistorie udkommer i to bind i anledning af hundredeåret for den danske bibliotekslov i 2020. Lektor på INF på Københavns Universitet Nan Dahlkild leder projektet, der er støttet med to millioner kroner fra private fonde.

Burnin Red Ivanhoes gav koncert på Lyngby Stadsbibliotek omkring 1970.

Hvorfor er det vigtigt at få nedskrevet den samlede danske bibliotekshistorie?

- Fordi den ikke tidligere er skrevet som ét samlet værk. Desuden er vi i en periode, hvor bibliotekerne er udfordrede, og hvor det er vigtigt at fremhæve bibliotekernes betydning og værdi gennem historien, særligt i forhold til udviklingen af demokratiet. Det vil være den røde tråd igennem de to bind. Vi skriver også om udviklingen fra lukkede til åbne biblioteker – fra biblioteket som en kiste med bøger til et rum med bøger, som alle har adgang til og frem til i dag, hvor det er åbnet helt og fuldt af aktiviteter.

Hvordan kan vi bruge den historiske viden i dag?

- Særligt den unge generation opfatter bibliotekerne som en selvfølge og lidt støvede, men dykker man ned i historien, møder man pionerer, der har gjort en stor indsats for, at bibliotekerne er, hvad de er i dag. Og der er masser af sjove, skæve og spændende historier, der fortjener at komme frem. Samtidig kan historien som sagt bruges i debatten om biblioteker i dag. Når man kender bibliotekernes udvikling, forstår man også deres betydning. Bibliotekerne er jo kendetegnede ved at være meget mangfoldige steder både som fordybelsesrum, mødesteder og med tilbud om aktiviteter og som en del af lokalsamfundet. En vigtig pointe er, at biblioteker ikke kommer af sig selv. De skal prioriteres politisk.

Hvem skriver I historien til?

- Vi vil gerne nå bredt ud, så det bliver interessant læsning både for dem, der beskæftiger sig med faget professionelt, men også for folk med interesse for kulturhistorie og samfunds- og demokratiudvikling, og også gerne de unge. Vi lægger eksempelvis vægt på at finde nyt billedmateriale, som giver nye og skæve vinkler på historien. Som billedet af Burnin Red Ivanhoe, der gav koncert på Lyngby Stadsbibliotek omkring 1970 (se modsatte side), hvor de unge sidder på reolerne. Det billede siger meget om udviklingen af bibliotekerne i 1960’erne, der gik fra at være stille steder til at tage mere kunst og musik ind.

Hvordan indsamlede I det historiske materiale?

- Der eksisterer allerede mange forskellige kilder, og vi vil gøre meget for også at finde nye kilder. For eksempel har vi gennem en vejviser fra 1700-tallet fundet læseforeninger, der ikke før har været kendt. Vi søger også i arkiver og i antikvariater. Det bliver også første gang den helt tidlige bibliotekshistorie bliver beskrevet, og vi planlægger at rejse rundt i landet for at besøge steder, hvor der har ligget kloster- og herregårdsbiblioteker. Vi skal også besøge de helt nye biblioteker, da de to bind skal indeholde hele historien om biblioteker op til 2020.

Kan du nævne et par af de mest interessante nedslag i bibliotekshistorien?

- Loven i 1920 er selvfølgelig helt afgørende for især folkebibliotekerne. Den betød, at bibliotekerne nu spredte sig over hele landet fra små lejligheder til nye bygninger, der bliver den tids moderne biblioteker, og det henvendte sig til og blev attraktivt for mange. Samlingerne begyndte at blive supplerede med studierum og foredragsrum. Loven i 1964 bliver igen et tigerspring for folkebibliotekerne med nye medier, musik og kunst. Samtidig bliver aktiviteterne mere alsidige og udadvendte. For forskningsbibliotekerne sker der en vigtig udvikling, da de får de tre store bibliotekskatedraler - Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i 1861, der tidligere havde ligget på loftet af Rundetårn. Statsbiblioteket i Aarhus i 1902, hvor der ikke tidligere havde været et stort forskningsbibliotek i det jyske, og Det Kongelige Bibliotek, der rykker ud fra Slotsholmens Kunstkammerbygning i 1906. En anden markant forandring for forskningsbibliotekerne sker i 1970’erne med universitetscentrene og i dag, hvor digitaliseringen og store fusioner udfordrer dem.

Har du en god historie?

Ligger du inde med viden eller materiale, der kunne have interesse for den samlede bibliotekshistorie, så skriv til forfattergruppen. Det kan være alt fra tegninger vedrørende biblioteksbyggeri til anekdoter.

- Vi vil gerne have de personlige fortællinger med, der kan være svære at finde i officielle kilder. Vi har blandt andet interviewet Eva og Jørgen Bro Glistrup om at starte på Biblioteksskolen i 1956. Deres forventninger, hvordan de studerende så ud og hvilke taler, der blev holdt, siger Nan Dahlkild.

Mail til cwn520@hum.ku.dk.