Gå til sidens indhold

Digital formidling: Når digital formidling lykkes

På Randers Bibliotek har medarbejderne nytænkt den digitale formidling og gjort hjemmesiden til et udstillingsvindue for bibliotekets samling – og det virker.

For Arni Runar Loftsson har det længe været en vision, at bibliotekerne skulle blive bedre til den digitale formidling. Han har hentet inspiration fra både Netflix og boghandlere.

Tekst Anette Lerche

I Randers oplever biblioteket en fremgang i de digitale og de fysiske udlån efter, at personalet er begyndt at arbejde med digital formidling. - Tidligere var vores digitale formidling hovedsageligt blogindlæg og hjemmesideartikler. Men til et møde i vores webgruppe udfordrede vores webudvikler mig og mine kolleger og foreslog, at vi nytænkte vores formidling, siger Gitte Hansen, der er bibliotekar i Randers. Webudvikler Arni Runar Loftsson mente nemlig ikke, at biblioteket udnyttede de muligheder, der var for at øge udlånet via digital formidling.

- Mange mennesker har travlt, og kommer derfor ikke på biblioteket og bliver inspireret til at låne nye, gode bøger. Men hjemme i sofaen om aftenen kan de få lyst til at låne en god bog, og så er bibliotekets hjemmeside det naturlige sted at undersøge mulighederne. Og hvis de så bliver præsenteret for en bog, de gerne vil læse, så reserverer de den og kommer ned på biblioteket for at hente den. Det potentiale vil vi gerne udnytte. Derfor lod vi os inspirere af, hvordan blandt andet Netflix anbefaler film til sine brugere, boghandlernes hjemmesider og så videre, siger Arni Runar Loftsson.

Inspirationskarruseller

Løsningen blev inspirationskarruseller på hjemmesiden med anbefalinger til det populære, det aktuelle, det smalle og så videre.

- Det krævede lige en omstilling for mig. Jeg havde jo stor glæde ved at skrive formidlingsartikler, hvor jeg kom i dybden med et emne. Men en artikel eller et blogindlæg kan tage lang tid at skrive og måske får den kun 100 visninger på en måned. Ved at arbejde med digitale udstillinger på hjemmesiden er vi mere kuraterende i vores digitale indholdsformidling og kan nå ud til et større publikum. Vi bruger de klassiske bibliotekariske kompetencer, og det kræver også en klar søgestrategi og materialekendskab at finde de rette titler til karrusellerne, siger Gitte Hansen, der understreger, at hun og kollegerne stadig skriver hjemmesideartikler og deler/genbruger artikler i BPI (Biblioteksproduceret indhold).

- Vi skriver ikke så mange artikler som før, men prioriterer nu i højere grad karruselarbejdet.

”Som bibliotekarer er vi nu ikke kun formidlere i det fysiske rum, men også digitale formidlere.”
Gitte Hansen

Inspirerende indhold i toppen

Digital formidling stiller krav til teknikken, og Arni Runar Loftsson, der både er uddannet programmør og bibliotekar, har udtænkt en løsning, der understøtter den bibliotekariske formidling. Løsningen vil senere blive tilgængelig for øvrige biblioteker i DDB-CMS’en. En anden udfordring i forhold til den digitale formidling er, at 80 procent af brugerne aldrig når længere end til den øverste del af bibliotekets hjemmeside, som de bruger, når de logger ind og fornyr deres udlån. Derfor skal der arbejdes med inspirerende indhold – helt i toppen på forsiden. I stedet for som tidligere eksempelvis at have en oversigt over kommende arrangementer på biblioteket i toppen. Den digitale formidling kræver desuden stor opmærksomhed.

- Vi lægger titlerne på manuelt i vores topkarrusel og holder øje med, hvad der virker. For en titel kan nemt få rigtig mange reserveringer på en uge, hvis den rammer plet – og så gælder det om at skifte den ud, så folk ikke skal vente alt for længe på at få en bog, siger Gitte Hansen. Og omvendt skiftes de titler, der ikke får så mange klik, hurtigt ud med andre.

Det populære og det smalle

At sammensætte de rette inspirationskarruseller giver gode faglige diskussioner hos bibliotekarerne. For skal det være det populære, der formidles, eller skal man også have bredden og det smalle med?

- Vi kan se, at inspirationskarrusellerne også kan virke på ældre titler, men der skal være blikfang i form af en god forside, ellers kan brugerne fravælge dem. Vi vil også gerne vise, at biblioteket har fingeren på pulsen og viser primært aktuelt indhold. Og så skal vi holde inspirationskarrusellerne ved lige. For mens du husker en udstilling i det fysiske rum og fjerner forårstemaet, når det ikke længere er aktuelt, så kan du let glemme det på hjemmesiden, siger Gitte Hansen. En anden forskel på at arbejde mere målrettet med den digitale formidling i forhold til arbejdet i det fysiske bibliotek er, at personalet får feedback i form af tal. Det er tydeligt, hvad der virker, og hvad der ikke gør, når man eksempelvis kan se, hvor mange reserveringer en bestemt titel giver, og hvordan brugerne klikker sig rundt på hjemmesiden.

- Men du får ikke den personlige feedback, som du gør i det fysiske udlån. Og du formidler ikke længere kun én til én, men til mange. Det er en ny måde at formidle for os. Inspirationskarrusellerne har stort potentiale, og det er super spændende arbejde. Som bibliotekarer er vi nu ikke kun formidlere i det fysiske rum, men også digitale formidlere, siger Gitte Hansen.

Bedre søgeresultater

Sideløbende med inspirationskarrusellerne og den digitale formidling har Randers Bibliotek arbejdet med at forbedre brugernes søgeresultater ved at analysere 5.000 søgninger. Projektet, hvor de arbejder med Smart Search, kaldes Vi ved, hvad I vil ha.

- Kort sagt har vi tidligere givet vores brugere dårlige søgeresultater. Hvis en bruger eksempelvis søgte på pesten – er det så sygdommen eller titlen på Hanne Vibeke Holst bog Som pesten, de er ude efter? Nu kan vi manuelt gå ind og sikre os, at de mest populære materialer ligger øverst i søgeresultatet på de meste populære søgninger. Eksempelvis vil brugerne også typisk være ude efter Turen går til Rusland, når de skriver Rusland, og ikke Ruslands historie, konstaterer Arni Runar Loftsson. Resultatet af projektet er tydeligt.

- Vi kan se, at vi har forbedret vores søgninger med 26 procent målt ud fra, hvor ofte brugerne går videre til en post, når de har søgt, siger Arni Runar Loftsson. - På den måde hjælper vi brugerne med at finde mere og søge mindre. Dét, de har brug for, skal stå øverst i søgeresultatet, og det er især vigtigt, når vi vil hjælpe den målgruppe, der ikke er så gode til at søge, siger Arni Runar Loftsson.

Kulturændring

I Randers glæder bibliotekschef Mette Haarup sig over de gode udlånstal. Hun er i gang med at kortlægge medarbejdernes kompetencer, beskrive hvilke opgaver, der er på fremtidens bibliotek og planlægge en organisationsændring i en proces, hvor medarbejderne inddrages.

- Og det digitale spor kommer bestemt til at fylde meget, siger hun. - Vi skal have et digitalt mindset, og det er en kulturændring, vi er i gang med, som blandt andet består af en række aha-oplevelser, hvor man som medarbejder kan se, at det digitale giver mening i forhold til de klassiske biblioteksopgaver. Eksempelvis den digitale formidling, hvor medarbejderne skal have en forståelse for, hvordan og hvorfor vi formidler digitalt.

Der er både brug for digitale eksperter, der kan finde de rette løsninger og forandringsagenter, der kan vise, hvordan man kan arbejde digitalt. Tanken er, at medarbejderne indtænker et digitalt benspænd i alt, hvad de gør.

- På den måde bruger vi ressourcerne mest fornuftigt, fordi de to områder – altså det fysiske og det digitale - smelter sammen. For Mette Haarup handler et øget fokus på det digitale område også om at gøre medarbejderne trygge.

- Eksempelvis skal man jo have kendskab til e-ressourcerne og være »tryg« ved dem, før man kan formidle dem. Og det er klart, at helt generelt er der selvfølgelig nogle blandt medarbejderne, der bekymrer sig over at skulle arbejde på nye måder. Derfor er vi meget opmærksomme på inddragelse og arbejdsmiljøet i denne proces, siger Mette Haarup.

Hun regner med, at den nye organisation er på plads i sommeren 2019.